Godt og doomet tilbageblik
Populær
Med ’Astral Fortress’ kigger Darkthrone mod eget bagkatalog og fortsætter deres imponerende stime af plader, der ikke skuffer.
2. Impeccable Caverns of Satan
3. Stalagmite Necklace
4. The Sea Beneath the Seas of the Sea
5. Kevorkian Times
6. Kolbotn, West of the Vast Forests
7. Eon 2
’Astral Fortress’ er noget så vildt som Darkthrones 20. studieplade. Derudover har de udgivet et hav af singler, splits, EP’ere m.v. Man bliver helt stakåndet, hvis man er samler. Det gode er, at der ikke er meget fyld i samlingen. Det er ’Astral Fortress’ heller ikke, men derimod en varieret samling af Darkthrone-sange, hvor der både er plads til at nikke anerkendende mod egen fortid og stadig eksperimentere.
For på åbningssangen ’Caravan of Broken Ghosts’ starter Darkthrone roligt ud med en omgang black metal med rigelige mængder doom ind over. Præcis, som vi har lært at kende Gylve ’Fenriz’ Nagell og Ted ’Nocturno Culto’ Skjellum gennem de sidste mange årtier. Sådan fortsætter de med deres midtempo doomet black metal på ’Impeccable Caverns of Satan’, men så bliver der for alvor åbnet for godteposen af lækkerier på ’Stalagmite Necklace’. Her bliver det mere drømmende og Darkthrone inddrager både keyboard og blæseinstrumenter for at give det en større lyd. Det virker. Måske et af pladens bedste numre.
Det bliver kun vildere på den over 10 minutter lange ’The Sea Beneath the Seas of the Sea’, der trods en fjollet sangtitel er progressiv, legesyg og inkluderer et virkelig lækkert riff i slutningen af sangen. Det er lige før, man skulle tro Hetfield og Ulrich har været forbi Fenriz’ tanker med den afslutning på sangen. Men det er nok bare dem selv. For den udmærkede ’Kevorkian Times’ er klassisk Darkthrone med et herligt rockriff, og man mærker hvordan bandet bare nyder at spille deres helt egen musik.
For Darkthrone er helt deres egne. Det har de alle dage været. Lige siden starten i Kolbotn lidt syd for Oslo i midten af firserne. Der bliver netop lige kippet med hatten på den instrumentale ’Kolbotn, West of the Vast Forests’ og sidst men ikke mindst den afsluttende ’Eon 2’, der jo er en videreførelse fra debutpladen ’Soulside Journey’ fra 1991. Her slutter pladen med det instrumentale nummer ’Eon’. Fortsættelsen er dog ikke instrumental, men har tekster og igen et udmærket melodisk swung, der binder en sløjfe på ’Astral Fortress’.
En plade, der viser Darkthrone evigt legesyge. På coveret er det da også uprætentiøst en gang skøjter hen over isen i en Panzerfaust-hoodie. Det er kun de færreste, der kan slippe af sted med at reklamere for eget band. Kerry King fra Slayer, Iron Maiden og… Darkthrone tilsyneladende. Hvis vi kender Fenriz godt nok, så er både coveret og de lyttervenlige riffs på pladen helt sikkert også med et glimt i øjet. Således er ’Astral Fortress’ ikke hverken bandets mørkeste, bedste eller dårligste udgivelse. Det er en plade, hvor Darkthrone bare giver los og fortsætter de gode takter fra den forrige ’Eternal Hails…..’. Dengang konkluderede vores anmelder, at det var en spændende udvikling fra firsernes storhedstid videre ind i okkultisme, mysticisme og skumle kældertoner. Her lidt over et år senere er Darkthrone fortsat på vej i den rejse. Fans af bandet kan roligt tage med på turen.