Kvelertaks onde tvilling
Populær
Goatwhore har på sit femte album perfektioneret sin lyd og rammer nu en ondere omgang Kvelertak, hvor der også er kastet lidt dødsmetal og Bay Area-thrash ind.
For Satan da! Goatwhore har virkelig ramt noget superfedt med sit femte album 'Blood for the Master'. Bandet, der har medlemmer med baggrund i bands som Crowbar, Soilent Green, Acid Bath og Nachtmystium, har tidligere nærmest "plagieret" norsk black metal af den mest grimme/grumme slags. Men den fede, dynamiske og varme produktion fra Eric Rutan (Hate Eternal) samt massevis af fede riffs sat sammen i herlige sange gør, at der for alvor er bid i bandet nu.
Den fine lyd løfter bandets lidt rockede vibe, så det er svært ikke at sammenligne med succesrige Kvelertak, selvom Goatwhore bestemt lige er lidt mørkere, vildere og mere metal. Der er masser af black metal-inspiration, og samtidig er der masser af detaljer, som er hentet i dødsmetallen, mens den sidste vigtige ingrediens hedder god gammeldags thrash, som den blev skabt i San Franciscos Bay Area-område.
Vokalen er raspende og lægger sig et eller andet sted mellem black metal-stil og dødsgrowl. Det er råt og fyldt med energi og har sin del af æren for, at det hele rykker, som det gør. Af og til smides der lige lidt ekstra variation i puljen, og vokalen flytter sig lidt mere over mod traditionelt growl.
'Blood for the Master' er et sandt riff-orgie, som er sat sammen, så det virker legende let og naturligt til trods for trommer, som ofte tonser derudaf. Når så trommerne lige tager en pause fra det hurtige, så mærker man hvordan bandets fede sammenspil udmønter sig i noget, der bare groover fedt - specielt når Goatwhore lige trækker et simpelt, men knusende fedt rock-riff ud af ærmet. Det skaber en fantastisk effekt, og får de mere klassiske black metal-riffs, der følger efter, til lige at vokse sig en tak større.
Tjek bandet ud - hør fx skivens åbningstrack, som findes som såkaldt lyrik-video herunder: