Uden gennemslagskraft

Uden gennemslagskraft

Det er en blanding af hårdt og følsomt, uden at det dog kører helt af sporet for det iørefaldende og lettere poppede nye album fra de unge knøse i Our Last Night.

Titel
We Will All Evolve
Dato
25-10-2010
Label
Distributør
Trackliste
1. Elephants
2. The Air I Breathe
3. Mouth Machine Gun
4. Across the Ocean
5. Deceiver
6. The Devil Inside You
7. Distance Is Destroying Me
8.Carry Me to Safety
9. Into the Future
10. We Will All Evole
Karakter
2

Epitaph Records, der er ejet af Bad Religion guitarist Brett Gurewitz, har udgivet denne skive, og set på spillelængden, så passer den ind i punk-universet. Men trods en kort spilletid på kun godt 30 minutter, så er det langt fra punkens gimmicks, der har overtaget på 'We Will All Evolve'.

Det bliver beskrevet som post-hardcore, og det lyder som om, det er spillet efter en skala, som går fra Atreyu til Saosin, og så bevæger man sig lystigt rundt på denne skala efter forgodtbefindende. Når der er mest aggressivitet, så er det i Atreyu-enden, men når det bliver blødt og følsomt, så tager Saosin-delen over.

Det betyder, at der faktisk er fornuft i skiftene til ren vokal, for de er meget catchy, så sammenligningen med førnævnte Saosin er ikke for tale ondt om Our Last Night. De luftige omkvæd med ren vokal og klaver-samples tager skridtet videre, og man fornemmer en emo-inspiration.

Indlysende melodier slører identiteten

Håndværket er vel udført, men det som holder Our Last Night fra virkelig at henrykke er, at det aggressive  aldrig lukkes for alvor ud af buret, og det emotionelle er ikke elegant nok til at holde den korte spilletid ud. Alligevel tager man sig selv i at nynne med på de nærmest indlysende oplagte melodier, som bandet når frem til.

Desværre er det svært at skelne sangene fra hinanden. På sin vis er det positivt, at man kan springe på albummet hvor som helst og opleve bandet på sit bedste niveau, men havde bare tre sange stukket hovedet anderledes frem, havde det reddet helheden.

Hør åbneren fra albummet her: