Årsliste 2025 – Peter Troest
Devilutions reservefotograf er atter blevet tvunget til at mene noget om noget, han normalt tager billeder af og ikke rigtigt kan forklare med bogstaver. Men der er noget om Vidnet og Mite og Jawtrap og EYES og Orm og Syl og Turnstile ... Og alt for meget om Turnstile.
Årets danske album:
1. EYES: 'Spinner' – En hårdere, mere beskidt lyd og et mere internationalt sigte – slut med det ironiske og ind med japanske knojern og katana-skarpe sange. Jeg kan li' den udvikling. Favoritskæring: 'Better'
2. Jawtrap: 'Hellscape' – Det album overså jeg totalt. Vi skulle helt frem til december, før jeg fik det anbefalet og måtte ærbødigt gøre det til en af min årsfavoritter. Bagmanden er Niels Højgaard Sørensen, som også er del af screamer/songwriter-kvartetten Stöj Snak. Jeg synes nu også, det klæ'r ham at være pissevred punker.
Favoritskæring: 'Rage Quit'
3. Mite: 'Pigs in Power' – Efter Mites afsked med deres forsanger forventede jeg ikke just noget nyt fra dem i år. Men ny forsanger Mona Mattel var åbenbart lige, hvad der skulle til. Vupti droppede der et helt album ud af ingenting sidst i november. Som et kærligt spark lige i nyrerne. Favoritskæring: 'Traitors of Humankind'
4. Vidnet: 'Attentat' – Endnu et album, der passer perfekt til vintermørke. Sange som 'Daarekiste' og 'Bane-Saar'. "Gamle" tekster i møgbeskidt påklædning.
Favoritskæring: Gravskænder (med EYES)
5. ORM: 'GULD' – Jeg hverken kan eller vil komme uden om ORMs nye album, 'GULD'. Og når nu anmelderen skriver det bedre end fotografen, så forklarer Jesper Buhl – Devilutions egen hvidvins-connaisseur og metalintellektualiseringsekspert – det bedre:
"Det er en grusom fortælling, der manifesterer sig over de fem numres 44 minutter, men det er også et forfriskende ridt gennem jord og blod, guld og kosmos."
Favoritskæring: Rigdom
Årets internationale album:
1. The Armed: 'The Future Is Here And Everything Needs To Be Destroyed' – Væk er Perfect Saviors og Ultrapops melodiøse og lette popsange (altså i forhold til det gamle The Armed). Vi er tilbage til udgangspunktet, hvor vi slår os på musikken, men stadig med det ekstra something, der gør The Armed til et af de bands, man bør gi' en lytter. En komprimeret lyd, som nærmest overstyrer i alle spor, let drysset med komplekse saxofoner og falsetkor.
Favoritskæring: Kingbreaker.
2. Turnstile: 'Never Enough' – Turnstile fortsætter sin helt egen, musikalske rejse efter genreknækkeren 'Glow On' (2021). På 'Never Enough' forlader vi nærmest hardcoren helt med en helt dreampoppet lyd. Men sangene holder sgu. Og vi er jo i 2025, så når der går bambusfløjte i den på 'Sunshower', så læner jeg mig nu godt tilbage og nyder, at genrerne udvikler sig i stedet for at krybe i fosterstilling og hidkalde de gode gamle dage, hvor hardcore skulle lyde, som var det indspillet i bagagerummet på en Opel Astra fra 1986.
Favoritskæring: Sunshower
3. Stress Positions: 'Human Zoo' – så er det anderledes let at elske Stress Positions. Det går over stok og sten, når Chicago-bandet udpensler verdens elendigheder.
Favoritskæring: Nakba
4. Lambrini Girls: 'Who Let The Dogs Out' – Det er go', britisk punk i stil med Idles og absolut lige så pissesure, som de bør være. Jeg havde kaldt den på min årsliste sidste år, og den holdt sgu (se mig)
Favoritskæring: 'Cuntology 101'
5. Science Man: 'Monarch Joy' – tidligere et enmands-punkband fra Buffalo, New York. Og jeg må være ærlig og sige, at det er en musktjeneste-algoritme, som har præsenteret mig for denne lille perle. Favoritskæring: Lesser Species
Årets danske hit:
D1MA featuring SYL: 'Brænder' – Lige før Roskilde begyndte SYL at tease for "Brænder" - et samarbejde med hiphop-succesen, D1MA. Sammen gik de også på Orange Scene nogle uger senere og spillede den for første - og eneste gang live kort efter udgivelsen. Og jeg var helt væltet. Den endte med at blive en af de sange, jeg har lyttet allermest til i 2025.
Årets internationale hit:
Turnstile: 'Never Enough' – Kæmpe nik til Turnstile. De har fået hele verden til at lytte til dreamy, udistortet hardcore og fået et regulært radiohit ud af 'Never Enough'. Respekt for det.
Årets genfundne klassiker:
Det der med at kigge bagud er jeg ikke stor fan af ... Men så annoncerede Radiohead deres første livekoncerter i Danmark i mange år, så den har stået på et hårdt genlyt af Radioheads albums her i efteråret, og jeg har endelig set lyset i 'In Rainbows'.
Årets koncerter:
1. John Cxnnor, Store VEGA, København, 8/2-25 – Den sjoveste og mest alsidige JxC-koncert, jeg har været med til. Sejersen-brødrene fik trommet alverdens venner sammen: Hiraki, Witch Club Satan, Mai Soon Øvlisen fra Meejah, Kim Song Sternkopf fra Møl, Andreas Bjulver fra Cabal, Benjamin Clemens fra Syl, Jacob Bredahl fra Smertegrænsens Toldere, næsten hele The Psyke Project, Thomas Burø fra Tvivler og til sidst Kai Uwe Faust samt krigerne fra Heilung i et pakket Store VEGA. Med fotograføjne fuldstændig vanvittig med alt fra gummibåd til blod i moshpitten. Det er stadig et band, man skylder sig selv at opleve live – og har du set dem før, så gør det igen.
2. EYES X SYL, Copenhell, København, 18/6-25 – 10 mand på scenen og alt på 10. Pandæmonium-scenen på Copenhell viste sig at passe perfekt til en dobbelt dagslyskoncert med de danske hardcorefavoritter EYES og Syl. I stedet for at fortolke hinandens numre eller skiftes til at spille, så fræsede EYES x Syl os alle ned på alle instrumenter på alle sange. Den eneste gang i min fotokarriere, hvor jeg tabte et kamera i pitten.
3. Lambrini Girls, Ideal Bar, København 11/3-25 – "Hello Copenhagen - who's ready to FUCK!" Lambrini Girls havde deres store gennembrudsår i 2025 og har nærmest været på uafbrudt turné siden marts, men vi fik chancen for at være på gulvet med dem på Ideal Bar, inden de over sommeren voksede sig meget større. En af de der aftener, som jeg vil huske i lang tid.
4. Stress Positions, Roadburn Festival, Tilburg NL, 18/4-25 – Fik endelig chancen for at se Chicago-bandet Stress Positions live på årets Roadburn Festival. En veloplagt Stephanie Brooks væltede rundt på scenen uden at misse en linje og gav Europa en opskrift i at være pissesur på det hele med 200 bpm.
5. Users, Alice, København, 21/11-25 – Men vi kan også herhjemme. Users har et album på vej og gav os lige en venlig reminder om, hvordan det er at være til koncert, hvor forsanger og guitarist befinder sig lige så meget på gulvet, som oven på publikum og på scenen. Fremragende aften på alle måder.
Årets ekstrametalliske indslag:
1. Bloed: ‘Tranen’ – En belgisk trio, som med deres album 'Tranen' har spillet sig vej ind i mine playlister. Jeg vil nok kalde det hardcore, men med så mange elektroniske elementer, at vi krydser et og andet nogle steder.
Favoritskæring: 'Bad'
2. Diverse: 'The Downward Spiral (Redux)' – Blasfemi! Kan man lave en genfortolkning af Nine Inch Nails' klassiker, uden det kammer over i det pinlige? Ja, sgu - og jeg har hygget mig en del timer med en række rigtige gode genfortolkninger af albummets klassikere. Blandt andet John Cxnnor og Hexas fortolkning af 'Big Man With a Gun', som giver sangen et helt nyt udtryk.
3. Users/Farveblind: 'Salary Man' – Fedt track, man sagtens kunne høre i en svedig klub klokken kvart i kvalme med hele pandehulen pakket med cola. Eller i toget på vej hjem fra kontorjobbet, naturligvis.
Årets danske navn:
Orm - For at droppe et af årets bedste albums og have modet og ærligheden til at tage en pause.
Årets internationale navn:
Turnstile – Musikken bevæger sig væk fra, hvad jeg normalt lytter til, og der er klart en del, som nok tænker sellouts – men det må anerkendes, at Turnstile er slået igennem på mainstream-scenen og spiller koncerter, jeg aldrig havde forestillet mig en aften på Pumpehusets lille scene i 2019 eller Copenhell i '18.
(Turnstile Pumpehuset - 2018)
Årets nye danske navn:
Vidnet – Andreas Løvenskjold (Meejah) Jamie de la Sencerie (Lysbærer) og Mads Richter (Halshug, Bleeder) har skabt sådan en lille, blodig himmerigsmundfuld fuld af søm og glasskår. Det var lige, hvad jeg trængte til.
Årets nye internationale navn:
Lambrini Girls – Et band, som ikke undskylder – som støtter Gaza – som støtter op om kvindekampen og LGBTQ+ – som har lavet et af årets mest catchy punkalbums – som leverer koncerter, der faktisk er en ordentlig fest. Jeg ser frem til meget mere fra dem de næste år.
Årets comeback:
Catharsis: 'Hope Against Hope' – Hardcore fra North Carolina med to albums fra ’97 og ’99? Jeg må blankt erkende, at dem kendte jeg sgu ikke. Men jeg har skamhørt – og jeg mener “hørt-på-repeat-som-var-jeg-en-teenager”, Cartharsis med 'Hope Against Hope'. Og derefter også deres albums, 'Samsara' og 'Passion'. Det er interessante sager – hardcore blandet med lige, hvad de har lyst til.
Favoritskæring: Power (I duet med Gosia fra Mind Pollution – virkelig et lyt værd)
Årets fysiske udgivelse/bog/film/bokssæt:
Åh, jeg er spejlende blank og kulturløs.
Det overså jeg i 2024:
Walled City: 'World Pain' – Det er jo altid en ærgerlig overraskelse, når et af årets bedste albums slet ikke blev udgivet i år, men sidste år. Så hermed – tag et lyt til Walled City.
Favoritskæring: Plastic World
Årets optur:
Alle de mange koncerter – åh, så mange koncerter med alt fra musik, man slår sig på, til opera og techno. Ud og brug nogle penge på de lokale spillesteder og husk endelig lidt mønt til merch. Afsted-afsted!
Årets største skuffelse:
Gider ikke rigtig være skuffet over noget. Livet er kort. Jeg er kortere.
Det glæder jeg mig mest til i 2026:
Det samme som altid – vitterligt. Jeg glæder mig til al den nye, fantastiske musik, der kommer, og som kommer til at definere mit næste år.