Roskilde Festival '22: The Strokes, Turnstile, Primitive Man og mange flere

The Strokes

Roskilde Festival drejer på gashåndtaget og anonncerer i dag knap hundrede navne. Vi har kigget nærmere på de mest spændende.

Skal vi virkelig tro på det? Kommer det endelig til at ske? I regnvejr, i solskin, på vandvognen, ved ølteltet. Der er plads til alle på Dyrskuepladsen imod slutningen af juni endnu engang. En halvtredsindstyvende gang. Skal du på græs? Devilution bemærker, at der er spændende musik for dem, der normalt indfinder sig i både de lyseste stuer og mørkeste kældre. Følgende er et udvalg af det, vi mener du kunne kigger forbi til.

ACxDC


Grindcore på Roskilde, det er ikke noget man ofte oplever, men her er en stor omgang af slagsen, der ligger mellem førnævnte genre og det endnu værre powerviolence.
ACxDC har tungen solidt plantet i mundvigen og støvlen ditto i røven på enhver, der måtte opleve dem. En hæsblæsende omgang pis ud over hele publikum er hvad vi kan forvente, når et af powerviolencens efterhånden klassiske bands, der gennem tiden både har gået under “All Cops Die Cruelly” og “All Children Deserve Candy”, kommer på dyrskuepladsen for at spille ækelt og ikke tage noget alvorligt.

Læs seneste pladeanmeldelse her

Amenra

Belgiske Amenra er et band fuld af lag. Fra de mørkeste dybder, til den højtflyvende skønhed. Ovenpå et enormt album i ‘De Doorn’, der opstod som et monument over Amenra som band, og gravede længere ind i den menneskelige tilstand, end de nogensinde før har gjort, bliver det en kæmpe oplevelse langt om længe at opleve den fremført på scenen i Danmark.
Et sted mellem sorg og storhed står Amenra.

Læs alt om bandet her
Læs seneste interview her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse her

Bada

Skulle du gå hen og blive træt af tydeligt skårne lydbilleder er svenske Bada en god mulighed for at få rystet posen godt og grundigt. Der er både en oplagt chance for at restituere ølhjernen til den smukke og samtidig anspændte ambiente atmosfære de skaber, men der bliver også lejlighed for at blive blæst omkuld af deres hæsblæsende noise rock. Så ligesom alt er tilladt i Badas omfattende lydunivers, er det også helt op til dig om du vil danse en syret stammedans med fråde om munden eller bare agere totempæl.

Læs seneste koncertanmeldelse her

Backxwash


Backxwashs metalliske hip-hop er noget af en oplevelse. Det grumme flow, med dertilhørende dissonante metal- og industrialsamples er medrivende og modsætningsfuldt.
Ovenpå 2021’s ‘I Lie Here Buried With My Rings and Dresses’, er den hadefulde sociale kommentar og offentligt terapeutiske bearbejdelse af en traumatisk religiøs opvækst et kæmpestort stykke af Amerikas skyggesider, præsenteret med galde og smerte og leveret så meget in-your-face, at det ikke kan andet end at ramme lytteren lige i solar plexus.

Duma

Duma er kikuyu for “mørke” og det er præcis hvad det kenyanske electrometalband leverer. En fascinerende kombination af klubmusik og ekstremmetal direkte fra hovedstaden Nairobi, der kommer til at tage røven på det meste af publikum. Hvis du virkelig er interesseret i at opleve noget nyt, må du ikke gå glip af denne koncert.

Employed to Serve

Employed To Serve er en velbevaret hemmelighed, deres lettilgængelige, hvis man kan kalde det det, take på metallisk hardcore til trods.
På sidste års The Conquering skruede briterne op for metalcoren og står klar til at indtage et helt nyt publikum. Som en lurvet sidegadepusher stiller de sig klar ved legepladsen for at lokke letfordærvelige sjæle ind i hardcorens dunkle tåger.
For der er tilstrækkelig vrede og hidsighed til de ægte, og der er hooks i dagevis, så det er nemt at blive fanget.

Iceage

Fra den punkede begyndelse har Iceage efterhånden fået rykket grænsen til det mondæne og scorer nutildags topkarakterer hos såvel Pitchfork som Politiken.
Iceage har spillet på Roskilde festival siden 2010 og kan vel nærmest betragtes som husorkester. Som det ser ud nu, er Iceage en af de største danske eksportsucceser i nyere tid, og tiden er kommet til at se om det vil briste eller bære. Sidste års ‘Seek Shelter’ var en favorit for mange, og derfor bliver der stensikkert også trængsel ved scenen.

Læs seneste koncertanmeldelse her

Jimmy Eat World


Solen står højt på himlen, du kigger ned i din røde solo-cup igennem dine lidt for hurtige solbriller. Det er sommer 2001 og dit hår er samlet på den ene eller anden måde med tvivlsom gele, eller under en bøllehat. Jimmy Eat World’s ‘The Middle’ kommer på og du smiler over hele femøren ved lyden der minder dig om den nye film du lige har set: American Pie. De fleste kender bandet for albummet og hitsene fra “Bleed American”, der ramte en helt speciel tid og pop-drejning i cali-punken. Ikke desto mindre, ville det være synd udelukkende at dømme bandet på det album, da deres album lige efter kaldet ‘Futures’ nok i virkeligheden er et af de bedste rock-albums der nogensinde er skrevet. Kvaliteten på orkestrets udgivelser svinger herefter gevaldigt, men der er stadig guldkorn at finde på de fleste. Vi håber på større opbud, end der var på Roskilde Festival i 2005, hvor bandet åbenlyst stod som en industry plant på den alt for store Orange Scene. Vi må se om bandet ikke har opnået lidt hype hos de unge, der lige nu i hvert fald har adopteret meget af den først beskrevne mode allerede.

John Cxnnor

Sendt fra fremtiden for at fucke dine øregange op. John Cxnnor holder intet helligt og helmer ikke før de har hakket, boret og savet al musik i stykker og sat det sammen efter deres egne skumle deviser.
Brødrene Sejersen har en lang karriere bag sig, men er ikke længere tilfredse med kun at skabe deres egen musik. Med en lang række gæsteoptrædener – sangere fra for eksempel Cabal, Hiraki og Eyes, har John Cxnnor bidt sig fast i den danske hardcorescene og giver ikke slip før alt er blodigt og maltrakteret. Hvordan deres mixes og elektroniske klang kommer til at gå ned på en scene, er svært at spå om, men det bliver helt klart et spektakel i alle ordets betydninger.

Læs alt om bandet her

Læs seneste interview her

Kiko Dinucci

Hvis du køber alt din mad hos Brazil, men alligevel har lyst til at prøve noget anderledes end du plejer, er det værd at kigge forbi, når brasilianske Kiko Dinucci spiller. Grundvilkåret for musikken er samba og bossanova, men det afholder ham ikke fra at blande fusionsjazz, punkrock, og world music ned i vællingen. Resultatet er ganske underholdende musik, der vil danne en sund kontrast til hvad end du har tænkt dig at sukre øregangene med i løbet af festivalen. Se det som det syltede stykke ingefær mellem sushistykkerne. 

KOLLAPS

Er du til undergrund? Altså rigtig undergrund? Hvis du samtidig med også har lyst til at teste dine nerver, så bør du virkelig opsøge australske Kollaps. Deres seneste album ‘Mechanical Christ’ er som et industrielt horrorsoundtrack, der bogstaveligt talt lyder som om det er blevet optaget i London Undergrounds tunneller og spillet med skrotresterne fra et for sent-pensioneret tog. Uanset hvor de spiller, så vil den industrielle og percussiondominerede baldren og gungren lægge sig som et dystopisk tæppe over teltet og med en vis sandsynlighed efterlade dig utilpas. Kollaps vil få dig til at glemme at det nogensinde har været sommer, da deres verden er kold, klam og klaustrofobisk.

Konvent

Konvent spillede allerede på Roskilde i 2019, da de endnu var i starten af karrieren, og lige siden har det taget fart. Firkløveret blev det måske mest lovende bud på et nyt dansk band i international klasse efter udgivelsen af ‘Puritan Masochism’ og siden er karrieren gået stærkt frem. Med en efterhånden sjælden pladekontrakt med Napalm Records i ryggen, står de klar til at indtage verden.
Konvent udsender ny plade ganske snart, og at dømme ud fra de to første singler har de fire ikke valgt at gå den nemme vej for at få succes. Konvent er stadig lige så tungt og hårdt som det hidtil har været. Forskellen er blot, at de bliver dygtigere og dygtigere for hver gang.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her
Læs seneste koncertanmeldelse her

Mitski

Du spørger måske “Hvem?” For ja, vi er på et site for hård rock og metal. Ikke desto mindre kan vi anbefale dig at få vendt dine hjerneceller lidt til Mitski, hvis du har lyst til noget både smukt og mærkværdigt musik. Japansk-amerikanske Mitski falder nok mest i kategorien “singer-songwriter”, men det underspiller hendes vidunderlige evner som komponist. Albummet ‘Puberty 2’ fra 2016 indeholdt ærlige sange fortalt fra en kvindes point of view og singlen ‘Your Best American Girl’ er en helt særlig kaliber af powerballade (tænk KT Tunstall med adgang til et symfoni-orkester, mixet af Björk). Siden da er Mitskis lydunivers kun vokset. Snyd ikke dig selv for en alternativ udgave af vrede end du er vant til.

Modest Mouse


Der er en spændende “leaning” imod indiemusikken i Roskildes bookinger, med blandt andet norske Kings of Convenience, Brooklyn-hypen Big Thief og newcomeren Snail Mail. Kronen på værket og det største lettelsens suk i bookinglejren må dog være kommet da Portlænderne i Modest Mouse gav endelig lovning på at besøge Dyreskuepladsen til sommer. Modest Mouse var et af de første og definerende bands for indie-lyden omkring årtusindeskiftet, hvor indie-genren både blev mere mainstream og mere .. ja mainstream. Det laver ikke om på, at der bliver dansefest til ‘Float On’ og vi skal med.

Primitive Man

Primitive Man er ækelt. Det er grumt og beskidt og det er lyden af fornedrelse og hæslighed. Det er derfor intet mindre end fantastisk, at amerikanerne kommer til Roskilde og tromler hele festivalen ned i den velkendte smat.
Deres seneste album Immersion var årets klammeste og trioen har tidligere imponeret aldeles ved koncerter på fx hedengangne KB18, hvor selv opvarmningen, de ellers tonstunge Alkymist, måtte stå måbende til, da først Primitive Man skruede op for støjen. Der er ikke mange pæne ord at bruge om den sludgede dødsdrone, men det er netop det, der er hele pointen. Vi forudser, at Primitive Man kan matche selv den meste crusty lejr på campingen.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her

Robert Plant & Alison Krauss


Igen i år har vi det privilegium at vi kan opleve 70’ernes måske største stemme. Men denne gang er det i duet med den betragteligt mere nutidige, men mindst ligeså rutinerede country og bluegrass sangerinde og violinist Alison Krauss. Vi har altså to giganter der er tørnet sammen for anden gang på pladen ‘Raise the Roof’, 14 år efter den anmelderroste ‘Raising Sand’. Essensen af projektet er en kombination mellem amerikansk og engelsk folkemusik, så medbring en pint, en bourbon og en ven du kan kramme.
Hvis du kommer for at høre Led Zeppelin, bliver du skuffet. Er du derimod interesseret i at se to kunstnere, der mange år inde i karrieren stadig udvikler sig, er dette det helt rette for dig.

Læs alt om Robert Plant her
Læs seneste koncertanmeldelse her

The Strokes


Halli-hallo og så fik vi alligevel The Strokes med på listen igen i år. Bandet var originalt med i den festival-gossip der nåede at starte i februar 2020. Vi vidste slet ikke, hvor meget man kan hungre efter stadium-indie-fest på Orange med en syv-hestes brandert og minimum én contraband drinksparaply. Hvis du altid hørte mere The Killers, Arctic Monkeys eller gud bedre det, Franz Ferdinand, så er det på tide du får stiftet bekendtskab med særligt ‘Is This It’ fra 2001. For det var faktisk sådan med bagklogskabens klare lys på sagen fastslås at det nok faktisk ja, var “it”. Hvis du ikke var på festivalen i 2011, så er det altså i år du kan genopleve succesen. Vi lover, det med kæmpe stor sandsynlighed bliver cirka præcis den samme oplevelse. Og det er fedt nok.

Turnstile

Vi havde ikke turde håbe. Den danske rockscene er så lille. Der er sikkert mere sexede steder at besøge som det mest sexede band i hardcore lige nu. Men guderne smiler til os. Satme så, om vi ikke skal danse til Turnstile til sommer. Hvis du endnu ikke har opdaget, at bandet sidste år udgav albummet ‘GLOW ON’ så må du have boet under en sten. Siden juni har jeg nærmest ikke været til et eneste socialt arrangement blandt punk- og hardcorefans hvor snakken ikke er faldet på Turnstile. Med det seneste album har bandet virkelig udfordret en genre, der i forvejen kæmper med en del gatekeeping. Reaktionerne har været delte, men overvejende positive. Hos den mærkelige målgruppe “musikanmeldere” opnåede den i hvert fald også en del topkarakterer. Salig Rolling Stones smed den ind som nummer 8 på de 50 bedste albums i 2021. Vi bemærker, at det bliver en koncert hvor der både kan danses og slås. Det glæder vi os til.

Læs alt om bandet her
Læs seneste pladeanmeldelse her