RMF'22: Lørdag

Efter en fredag uden de store højdepunkter blev vi i den grad trakteret med lækre oplevelser lørdag, hvor Ihsahn, MØL og flere andre leverede store koncerter.

Fredagen var ikke den mest velbesøgte dag i Royal Metal Festivals historie, og koncerterne nåede heller aldrig rigtig helt op i de øvre luftlag. Men heldigvis skulle lørdagen vise sig at være den diametrale modsætning med solidt fremmøde og nogle bands, der kunne slå gnister på scenen.



Det startede for Devilutions vedkommende med Sinnrs på Voxhall, hvor vi fik dagens første omgang black metal. Derefter hastigt videre til Turkis, hvor vi fik dagens første store overraskelse. Denne anmelder havde ikke nogen som helst forventning til A Horrible Death to a Horrible Man, og blev glædeligt overrasket af, hvordan deres alternative noise rock bare gik rent igennem lokalet og næsten hypnotiserede publikum. Læs vores anmeldelse af den koncert ved at følge linket nederst i artiklen.



Så direkte tilbage på Voxhall, hvor hollandske Sinister stod klar. Veteranerne leverede lige akkurat den dosis dødsmetal, publikum havde forventet og fik sparket festen i gang lørdag eftermiddag. Efter sådan et par gode præstationer var humøret pludselig noget højere, end det havde været hele fredagen, og det blev da kun bedre af, at Persecutor gav den fuld skrue og de unge knøse i Unseen Faith skruede op for brutaliteten på Radar, hvor de lokale drenge virkede til at være mindst lige så glade for at være der, som folk var for at se dem. Unseen Faith er ikke dårlige, men mangler måske lige det sidste for at adskille sig fra mængden af unge mænd i stramme bukser. Det problem har Persecutor ikke på Turkis, hvor bassist og forsanger Christian Andrés Almanza har sit helt eget outfit, og med stramme ”bukser” i den grad skiller sig ud fra mængden. På alle de gode måder!



Derefter direkte tilbage på Voxhall, hvor MØL tog en klokkeklar hjemmebanesejr. Det var ikke nær så udtalt, da Deadnate indtog Radar, men de gik også af scenen med æren i behold og fik underholdt publikum. Den ene gode koncert efter den anden, og man turde næsten ikke håbe på mere.

Alligevel var det lige akkurat, hvad publikum fik lørdag aften da norske Ihsahn trådte ind på scenen. En veloplagt, glad og smilende Vegard Sverre Tveitan gik på scenen sammen med sine bandkammerater og gav Royal Metal Fest anno 2022 en regulær opvisning i black metal prog. Sikke en koncert. Sikke et klimaks på en lørdag, der bare var den ene bølge af gode koncerter efter den anden på de tre spillesteder.



Efter Ihsahn havde præsenteret os for ren, skinbarlig international klasse for første gang på festivalen var det naturligt nok, at man pludselig hungrede efter mere, selv om døgnets små timer stod for døren.

Netop international klasse var hvad man kunne forvente fra aftenens og festivalens andet hovednavn, de svenske melodøds-håndværkere fra Soilwork, og det var godt og vel lige præcis, hvad vi fik. Et gennemført show på en god times tid, der sendte humøret i vejret hos den standhaftige del af festivalpublikummet, der trods omtrent femten timers stabilt øl- og deslige-indtag fordelt over de sidste to dage, stadig var i stand til at stå og, med lidt god vilje, gå.



Anført af den allestedsnærværende frontmand Björn Strid og med en velspillende og løssluppen hjemmedreng bag tøndesættet i Bastian Thusgaard, gik Soilwork til sagen med krum hals. Fuld fart over feltet, fede attituder, masser af energi. Foruden den karismatiske sanger var især guitarist Sylvain Coudret en fryd at opleve på scenen. En musiker, der bare osede af tilstedeværelse, overskud og gennemført musikalitet. Den kombination var alt for sjældent set i løbet af RMF's to dage i 2022.

Nuvel, lyden skulle lige tilpasses og Strid skulle for alvor have åbnet for piberne, men da vi tre numre inde i sættet blev budt på fællessang og forbrødring over titelnummeret fra bandets 15 år gamle nyklassiker, 'Stabbing the Drama', glædede man sig umådeligt over, at man havde stridt sig igennem til slut trods tunge fødder, tre kartoner Grøn Cecil siddende i lungerne og værdien af et mindre lands BNP i dyrt indkøbte og overvurderede specialøl fra Voxhalls bar løbende i blodet.

Det her. Det var klasse.

Om Soilworks variant af den melodiske dødsmetal, der har noget mere med nutidig In Flames end med klassisk At the Gates at gøre, er ens kop the, kan selvfølgelig altid diskuteres. Men på en festival, hvor langt det meste havde været en kende forglemmeligt, var oplevelsen af et stort orkester med store personligheder og ditto kompositioner end kærkommen afslutning. Nyere soliditeter som 'Death Diviner' og 'Stålfågel' blev blandet med bandklassikere som 'Nerve', og smilet bredte sig godt ud over begge kinder, mens uret løb godt over midnat og Royal Metal Fest fandt sin naturlige afslutning for i år. Soilwork havde sat et agtværdigt punktum for festivalens post-corona-genkomst.

Og jo, vi er godt klar over at dem, der havde glemt at feste igennem fredag, sikkert stadig havde energi til at se Hola Ghost klokken et om natten, hvilket var festivalens egentlige afslutning. Det havde vi ikke. Og det var sikkert udmærket sådan.

Publikum tog ansvar for den gode stemning, i stedet for at forvente den blev udleveret sammen med armbåndet og arrangementets succes kan i høj grad tilskrives billethaverne og ikke mindst de mange frivilliges indsats, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. 

Desværre blev det samlede indtryk en anelse forpurret af den amputerede følelse der minder om grusgraven på Dyrskuepladsen. Der var, udover selvfølgelig bands man gerne ville opleve, absolut intet incitament til at forlade Voxhall/Turkis. Intet merch, ingen madbod(er), intet. Skiltning havde måske været en idé til det segment der ikke er bekendt med lokalområdet, ligeså et alternativ til den enlige pølsevogn foran Voxhall. Men træerne vokser ikke ind i himlen og forhåbentlig bliver der tænkt i nye baner til næste år.

Læs vores anmeldelse af A Horrible Death to a Horrible Man her
Læs vores anmeldelse af Sinister her
Læs vores anmeldelse af MØL her
Læs vores anmeldelse af Deadnate her
Læs vores anmeldelse af Ihsahn her