25 år efter Lacuna Coil blev dannet, vender italienerne tilbage med en særdeles velkomponeret udgivelse, der meget vel kunne være den bedste fra kvintettens side siden ‘Comalies’.
Fredag formiddag på Wacken Open Air forsøgte Lacuna Coil at ruske liv i et søvndrukkent publikum, der ikke lod sig overbevise af bandets forsøg på morgenfest, masseprotest og fællessang. Kun Cristina Scabbias skarpe vokal reddede publikum fra massesøvn.
Selvom italienerne havde medbragt masser af gode numre, formåede Lacuna Coil aldrig helt at spille en rigtig god koncert. Danske Forever Still viste til gengæld flot profil.
Lacuna Coil har blandet kortbunken påny. Kongerne er blevet taget ud, og ind er kommet nye jokere. Resultatet er ikke til at ignorere. Kvintetten har udgivet deres måske bedste plade siden ’Comalies’.
Lacuna Coil gør det egentlig rigtig godt på bandets syvende album. Men der mangler lige de sange, der kunne gøre albummet rigtig vellykket.
Da der på redaktionen hersker bred enighed om, at Lacuna Coil mestendels handler om det visuelle, drog fotografen alene i Pumpehuset.
Den seneste skive fra italienske Lacuna Coil virker blottet for sjæl og metallisk vilje, og kan således kun håbe på, at ramme en melodi, som fænger lytteren.
Lacuna Coil skulle lige bide skuffelsen over et halvtomt Pumpehus i sig, før de rigtigt bed fra sig.
