Endelig! Endelig er det tid for en ny tur til det nordtyske. Her er hvad Devilutions delegation glæder sig mest til.
Vi tog en snak med en af Wackens bookere, og fandt ud af, at der er ting, der er vigtigere end musikken; deres tilskuere!
Devilutions mest erfarne folk på Wacken deler ud af de små staldtips til en vellykket festival i det nordtyske.
Igen i år drager redaktionen mod Wacken Open Air, og i år har de hevet nogle rigtig spændende navne op af hatten til os.
Som der var anmeldelser uden billeder, er der her billeder uden anmeldelser.
Maden på Wacken er bestemt spiselig, og i nogle tilfælde faktisk god, mens de slemme tilfælde får en til at tænke: "kun i Tyskland..."
Et band som Cannibal Corpse er kontroversielt ude i den omkringliggende verden. Men ikke til en metalfestival.
Selv om Fear Factory på papiret er i orden, er der alligevel noget, der ikke fungerer live.
Despised Icon virkede trætte, og som om det har taget forskud på sin egen bebudede opløsning
Tyskerne var på hjemmebane, men Endstille fik ikke rettet sigtemidlet ind. Den nye forsanger fik dog hjælp til sidst af den forrige.
Det kan godt være at Slayers 'Reign in Blood' varer under 30 minutter, men det er synd og skam at lade Evile servere ægte thrash i kun en halv time.
Den stod på stegende hed sol over Wacken, så da regnen kom under UDO var det faktisk lidt rart, selvom våde telte er irriterende at pakke ned, da søndag meldte, at den 21. omgang W:O:A var slut.
Tyske Caliban gav landsmændene, hvad de var kommet efter.
Wacken bringer altid noget for enhver smag, og trods kritisk udvælgelse, så kan ikke alt nås, for fredagen på pløjemarken handler også om fed stemning og herlig fest.
Anvil er et band der har kæmpet for succes i en halv menneskealder, og spilleglæden til trods bliver det nok ikke til mere for det, end hvad allerede er opnået.
Fredagens program havde undertitlen "A Night to Remember", men selvom det nok var ment til nogle af metal og rockens giganter, så var det Gojira, som den udsendte stab vil huske bedst.
Det er måske ikke de største forventninger, der var til et tysk thrash metal band der havde fået den tidligste programplads, men Dew-Scented overraskede positivt.
Ovenpå torsdagens pinlige vokale evner fra Alice Cooper var det en fryd at høre den otte år yngre Blackie Lawless uden problemer synge i front for W.A.S.P..
Soulfly var et af festivalens højdepunkter da de lørdag aften serverede et potpourri af deres bedste sange, og to generationer af Cavalera på scenen samtidig.
Gojira er endnu ikke nået helt op blandt de allermest kendte bands, men hold da kæft hvor de snart fortjener det.
