Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Altid feisty, når du går

Populær
Updated
Altid feisty, når du går

De Roskilde Festival-aktuelle New York hardcore-veteraner Madball er stadig ude på skrammer. Men det går mest ud over dem selv, når de forsøger at række ud over den klassiske formel. 

Kunstner
Titel
For the Cause
Trackliste
Smile Now Pay Later
Rev Up
Freight Train
Tempest
Old Fashioned
Evil Ways
Lone Wolf
Damaged Goods
The Fog
Es Tu Vida
For You
For the Cause
Confessions
Karakter
2

‘For the Cause’ opsummerer fornemt den kurve, Madball har taget gennem 35 år i NYHC. Historien er velkendt: Som bare syvårig begyndte Freddy Cricien at tage op til New York fra hjemmet i Florida for at se sin halvbror, Roger Miret, synge med scenens fremmeligste, Agnostic Front. Den lille rod fik lov at komme med på scenen og synge og boede hos Agnostic Fronts guitarist, Vinnie Stigma, indtil han skulle hjem igen. Turen gentog sig, indtil han 12 år gammel ikke kunne holde sig længere og blev forsanger i Madball, hvor resten af bandet var medlemmer af Agnostic Front.

Det er en legendarisk begyndelse, og ‘For the Cause’ åbner på samme måde med ‘Smile Now Pay Later’. Det er klassisk, bøllet NYHC med rullende trommer, med tunge riffs og med trusler slynget om til højre og venstre. Den slags sange har ‘For the Cause’ en god håndfuld af: ‘Tempest’, ‘Old Fashioned’ og ‘Confessions’ kunne allesammen lige så godt være spillet af Sick of It All, tidlig Biohazard eller Agnostic Front, hvis det ikke havde været for Freddy Criciens karakteristiske snerren, og på ‘Evil Ways’ får han endda hjælp af en anden veteran, Ice-T, til at rense gaderne for onde pushere.

Men der er gået 35 år, siden Freddy Cricien indtog New York, og årene sætter sig desværre på Madball. 35 år senere er det heller ikke lykkedes ham at træde ud af storebrors skygge, og ‘For the Cause’ gør intet for at stå i egen ret. På præcis samme måde, som Agnostic Front har inkorporeret street punk med store, fede syng-med-omkvæd i deres repertoire, gør Madball det på ‘For the Cause’. Det er der ikke noget at sige til, at de gør, for det er den slags, der virker rigtig godt live, hvad ikke mindst Sick of It All har fundet ud af at udnytte.

Godmodigt og gumpetungt
Hos Madball lægger det sig bare lige så tungt og dovent som dåsebajerne i baggården og bøfferne på grillen, når familiefædrene skal hænge ud som i gamle dage. For det kan godt være, at Freddy Cricien stadig betegner sig selv som en ‘Lone Wolf’ i sangen af samme navn, og han er stadig ude på skrammer, altid feisty, når du går. Men store dele af ‘For the Cause’ lyder altså lige vel godmodigt og gumpetungt, værst af alt ‘Freight Train’ i al sin bøvethed. Det kan godt være, at det billede, Madball går efter i den sang, er, at de er ustoppelige som et godstog, men det lyder altså mere, som om det er bremselængden, der gør det, end motorkraften.

Når Madball kalder til revolution på ‘Rev Up’, lyder det også mere som en træt, gammel parole, der luftes for et syns skyld, end som om de faktisk har en agenda. Ud over at man kan rime “revolution” på en masse andre ord, der også lyder sejt – dog sært nok i denne sang ikke Devolution. I det hele taget kaster Freddy Cricien om sig med klichéer fuldstændigt uden blusel, og han føler sig heller ikke for god til at bruge de allermest indlysende rim fra bogen, hvor “madness” rimer på “sadness”, “sunrise” på “my kid’s eyes”, og “it's a wicked, wicked world / for all the wicked boys and girls.” Selv når han skejer helt ud og bruger indrim i rappen på ‘Damaged Goods’, løfter det sig aldrig rigtig over det allermest oplagte, selvom der kommer lidt Yoda-ordstilling over det:

“I'm damaged goods, so misunderstood 
I'm that kid in your hood, salvage the good I wish I could.”

Afsporing
Det løfter sig heller ikke over trivialiteterne, når Freddy Cricien på ‘Es tu vida’ synger på sit spanske modersmål – han er født og opvokset i USA med samme cubanske mor som Roger Miret og en colombiansk emigrantfar:

“Es tu vida
Pelea por tu vida
Es mi vida
Yo peleo por la vida.”

Eller på dansk: “Det er dit liv/ Slås for dit liv/ Det er mit liv/ Jeg slås for livet.” Godt så.

Det er egentlig bizart, at NYHC, som altid har været påvirket af hiphop, aldrig har taget rappens dyrkelse af sproget med sig. Det er tilsyneladende nok bare at være loyal over for sine venner, komme sig over modgang, slå på tæven og være en fa’ens karl med et stort hjerte. Det er nu præmissen, når det gælder den genre. Og det ville også have været OK, hvis ‘For the Cause’ så bare havde leveret på den præmis. 

Det gør den bare ikke. Med lidt god vilje kan man godt finde en håndfuld sange, der egentlig ikke er noget at udsætte på. Madball kan godt finde ud af at spille hardcore. Men når de prøver at åbne for andre genrer, når de prøver at lave hits – eller når de lader ‘Rev Up’ vende tilbage sidst på pladen i lovers rock-udgave – falder de tungere til jorden end et afsporet godstog.