RMF'22: Fredag
Fredagen bød på mangfoldige genrer, traveture og en enkelt svingom.
Så var det omsider tid til Royal Metal Fest igen. Efter et par års ufrivillig pause kunne vi igen drage mod centrum af Smilets By, hvor Voxhall hvert år er vært for festivalen. Spillestedet Atlas har i mellemtiden taget navneforandring til Turkis, hvor der nu er tæpper på gulvet og stemningen lidt anderledes. Radar er også stadig en del af scenerne, så vi vidste, der ville skulle nogle gåture til i løbet af de to dage.
Det hele startede da også med en koncert på Radar. Temple of Scorn gav deres første koncert nogensinde, og det kan man læse mere om her. Der var heldigvis mødt en del folk op for at se denne "supergruppe" give debut på deres musik fra scenekanten, og efterfølgende var det så over til Voxhall, hvor Ethereal Kingdoms åbnede scenen der. Det var metal og teater i en aparte forening, hvor man nok skulle være endda ret involveret i materialet for at kunne finde hoved og hale i, hvorfor de plastrede blod på et lærred, og gik fra krig til kærlighed og tilbage igen. Kunstnerisk noget af det mest eksperimenterende, der overhovedet var på Royal Metal Fest 2022.
Både Lamentari og Hexadar gjorde hvad de kunne på henholdsvis Voxhall og Turkis, mens sidstnævnte havde lidt mere held med at få denne skribent til at engagere sig. Vi har et lidt ambivalent forhold til de danske black metallere, der bedst kan beskrives som giftigt. Gang på gang møder vi op for at se, om de kommer helt udover scenekanten, men atter blev det kun til lige ved og næsten. Anderledes gik det Hexadar, der kunne bryste sig af en funktionel harmonika i line-uppet, og selvom vi er svært glad for dramatisk musik, er vi alligevel billigt til salg for tungeinstrumenter.
Valkyrja blev bedt om at spille tidligere end planlagt, da In Mourning var forsinket, så de to svenske bands byttede plads. Vi fik set hele Valkyrja og nåede også at se det meste af In Mourning, hvor der var godt klem på den melodiske dødsmetal fra Sverige. In Mourning er ikke et band, vi ser hver dag i Danmark, så der var en del, der fik krydset dem af på listen.
Efterhånden som aftenen skred frem, steg den gennemsnitlige promille også og til trods for et udtrykt ønske om at forholde sig ædru, kom nogen alligevel til at drikke tilpas nok til at ville trodse vinterkulden og mørket, for at se Trold. Med kviste i skægget og bare tæer på scenen, var der i den grad lagt i kakkelovnen til en folk(e)-fest. Undertegnedes medbragte smagsløg var behørigt bedøvede af alkohol og kunne for en stund glemme modviljen mod den valgte genre og danse, som var man lige nøjagtig beruset nok til at give fanden i præferencer.
Med fredagen overstået og kursen sat mod dynernes favntag, var det uundgåeligt med lidt reflekteren over førstedagen på en længe ventet festival. Til trods for vi alle har ventet utålmodigt på denne dag, var der aldrig andet end godt humør, hvorend man gik. Der var sjældent kø til noget, alle opførte sig hensigtsmæssigt og den gode stemning var til at tage og føle på. Følelsen af at der var færre gæster, end der reelt set var, blev hjulpet på vej af den konstante vandren mellem de to sammenhængende spillesteder og det fjerntbeliggende Radar, og det tegnede ikke godt for lørdagen, der bød på et tætpakket program.
Læs vores anmeldelse af Temple of Scorn her
Læs vores anmeldelse af Clients her
Læs vores anmeldelse af Cult of Lilith her
Læs vores anmeldelse af Valkyrja her