Kommentarer fra af Jonsefar
Befriende med en anmelder som giver albums flere chancer. Der er så mange albums som først rigtig "sidder der" når de har fået mange ture på afspilleren. Jeg forestiller mig at det, af praktiske årsager, ikke altid kan lade sig gøre at ofre så meget tid på en udgivelse, så hatten af for at gøre det her.
I forhold til Tribulations albums, så kan jeg ikke være mere enig. Det tager sgu tid. Det gjorde det også for mig med de to gamle albums, som nu er allerhøjest på listen over favoritter i samlingen (har ikke fået lyttet til The Horror endnu). De kan altså bare noget med melodier, de svenskere. Og Down Below er ingen undtagelse. Den er meeeegafed!
Min Candlemass mødom blev taget til den her koncert, og var fuldstændig blæst bagover. Flot lyd, meeega tungt og velspillet fra start til slut. I min bog var det så klart den bedste oplevelse, på dette års festival.
Nu har den fået masser af spilletid siden den udkom, og jeg har svært ved at finde noget som helst at sætte på denne fantastiske plade.
Havde godt nok en følelse af at den var utroligt rodet efter de første gennemlytninger, men den vokser og vokser nu hele tiden. Hvor den før var, som anmelder skriver, en plade som blev til baggrundsmusik uden de store genkendelige passager og mindeværdige sange, så er jeg nået det punkt nu, hvor jeg kender alle detaljer. Og det er klart den bedste plade i år, synes jeg. ALT fungerer. Og hvor er det dog fedt med alle de detaljer! De gamle albums bliver nærmest kedelige til sammenligning (ked af at erkende det, men hvad kan man gøre?).
Har I haft mulighed for at dyrke Heartless mere siden anmeldelsen? Og hvad synes I nu?
Jeg synes det var en helt fantastisk koncert! Og er meget enig i anmeldelsen; det er den bedste koncert de har givet i DK (så dem to gange på sidste tour med YOB).
En lille rettelse til setlisten: De spillede aldrig Lie Of Survival, men spillede i stedet Devoid Of Redemption. \m/
Det band er noget af det allerbedste nye musik jeg har lært at kende det seneste års tid. Fed koncert på Copenhell, på trods af tidspunktet.
De spiller i USA i disse dage, og lukker ned for turné i slut oktober, med et par svenske datoer. Så er det i studiet og lave nyt. Bliver fantastisk!
Har allerede smuglyttet de to tracks på Spotify, og dét er bare lækkert.
Showet til maj bliver intet mindre end fucking fantastisk fedt. Intet mindre end årets største (bortset fra Copenhell) event for mit vedkommende.
Rart med en grundig gennemgang af denne plade, som helt sikkert er et must. Jeg er klart mest til de tunge dystre tracks som fx Bloody Kisses (A Death in the Family), som bandet kunne som ingen andre. Pladens hurtigere numre siger mig ikke så meget, så den er ikke helt oppe at ringe som et mesterværk i min bog, men stadig et fedt album alligevel.
Min favoritskive er October Rust, som jeg ALDRIG kan blive træt af at lytte til. Gennemført fedt album, fantastiske tekster, og dyster som det sorteste sort. Afslutteren Haunted giver konsekvent altid gåsehud (de der pick-slides, for helvede det er fedt) og Red Water er jo bare dødsmukt. Elsker det band og deres musik.
Tak for det, Devilution.
Jo mere sådan nogle som os
Nazi
Satan
Ister
udsættes for vrangforestillinger som Tages, jo mere overbevises vi formentlig i vores tro på, at vi har valgt den helt rigtige vej i livet.
Hil Copenhell og al Dets væsen!
\m/
Meget enig med topkarakteren her. Jeg stod oppe foran i midten hvor Pallbearers lyd var bedre end beskrevet.
Yob var alt for vildt, og er også ret nye for mig. Jeg startede med 'The Great Cessation', så jeg er ret sikker på, at de sluttede af med åbningsnummeret 'Burning The Altar'. Eller er det helt i skoven?
Elsker simpelthen den plade, især pga den virkelig stemningsfulde vokal og melodier. Og så selvfølgelig de tunge, tunge riffs.
Koncerten på Loppen bliver uhyggelig fed - så samme lineup i Århus forleden, og det var for vildt. Hold især øje med den alt for seje bassist \m/
1: TOOL, 2001
Helt på toppen, lige efter udgivelsen af Lateralus, og setlisten var frisk. Sange som The Grudge, Reflection og Sober, gjorde det til den bedste af de to koncerter de har givet på Roskilde. 2006 var også fantastisk, bare ikke helt så fantastisk som 2001.
2: TYPE O NEGATIVE, 1996
Mit første år på festivalen bød på mange gode oplevelser, men intet slog denne her koncert. Kendte ikke bandet, så jeg blev hevet med nogle fra lejren som var klar på den tunge fest. Selv siddende uden for Rød Scene med et godt måltid mad, var det en kæmpe åbenbaring at høre Peter Steele og co lægge alt ned med numre som Wolf Moon og Black Sabbath. Det var magi.
3: METALLICA,1999
Første gang jeg så heltene på Orange og det var kæmpestort. Fik arbejdet mig relativt langt frem blandt publikum, hvor jeg kunne nyde mange af de klassiske numre jeg ikke havde hørt live før. Husker især The Thing That Should Not Be, og simpelthen bare den vildeste energi blandt publikum. I 2003 så jeg koncerten på afstand, uden festen, så den husker jeg ikke som så stærk som det åbenbart var.
4: BLACK SABBATH, 1998
Har aldrig dyrket Sabbath, men kendte da en del sange, da jeg fik chancen for at se og høre legenderne på den største scene. Havde ingen forventninger, ud over at se klovnen fra The Osbournes, men blev fuldstændig blæst væk af den gode lyd, og det mesterlige guitarspil fra Iommi. Ozzy var sgu klar, og leverede varen på bedste vis.
5: METALPROGRAMMET I 2009
Aldrig har jeg set så mange koncerter på en dag, som fredagen i 2009. Lejren døbte den The Roskilde 2009 Metal Marathon, og her er hvorfor (i kronologisk rækkefølge):
12:00-Gojira, Satyricon, Mono, Isis, Faith No More, Down, The Mars Volta, og klokken 01:00 Nine Inch Nails. Det var for vildt.
Derudover var der Wolves In The Throneroom og Volbeat om torsdagen, Slipknot lørdag, og så dræbte Neurosis al resterende energi søndag med et knusende sæt.
Har ikke været på Roskilde siden dette år, da det for mig umuligt kan toppe den samlede oplevelse af et helt igennem mesterligt program. Året efter kørte Copenhell, og jeg har ikke set mig tilbage siden.
VIRKELIG meget til at høre den nye plade fra Mastodon. De er blandt de største helte i mit metalunivers, og selvom de har skruet ned for meget af det de blev etablerede på, så er de stadig mesterligt fede.
En lille rettelse til anmeldelsen:
Tredje afsnit - Navnet på trommeslageren er BRANN Dailor, ikke Brent (som er fornavnet på leadguitaristen).
Fuck, jeg er ikke med på beatet, og har tydeligvis ikke været til nok (eller nogen) hardcore koncerter.
Kunne ellers være ret underholdende, at plante sig selv i kanten af pitten med en øl, og så bare stå og se folk falde som fluer
Dirt holder helt sikkert stadig i dag, og jeg er helt enig i, at det er et mesterværk fra den tid.
er min foreløbige dom:
Fantastisk og spændende nyt udtryk fra CoL!
Må sige, at det er forfriskende, at de ikke hænger fast i samme rille som tidligere, hvor Eternal Kingdom blev lidt for kedeligt. Ja, der var gode numre på den plade, men ikke nogen mindeværdige, som på Salvation og Somewhere along the Highway.
Vertikal, derimod, synes jeg allerede fra første afspilning, viser sig at være meget varieret. Super mørk og dyster, og meget tro mod det tema som bandet selv har sat for pladen.
Det er i langt højere grad en oplevelse at høre musikken fra start til slut, end tidligere, og det bringer minder om Isis´ Oceanic og Panopticon.
Ja, så begejstret er jeg pt...
Jeg skal klart høre den mange flere gange i den kommende tid, og så ellers se frem til koncerten i Vega i april. Det bliver, måske, årets koncert for mit vedkommende.
...til at høre den plade, forøvrigt.
Forstår ikke hadet mod CoL, MadsP. Udsolgte shows på deres kommende tour viser med tydelighed, at der er masser af fans. Også i Danmark.
Desuden:
Interessant udvikling i forhold til skribentens svar på helltrucker´s kommentar.
Det kunne da være rart hvis man kunne diskutere Cult of Luna´s nye skive, i stedet for anmeldernes holdning til karakterskalaen. Det er måske bare mig.
Fik jeg nævnt, at jeg glæder mig sindsygt til at høre den plade?
...synes jeg nu er ret svært at være utilfreds med.
Der er set langt kortere metalkoncerter, så 80 minutter er ganske godt i mine øjne.
For mit vedkommende er jeg fuldstændig enig med anmelderen.
Der var masser af numre jeg kunne have ønsket mig, især The Black River og lidt mere fra Warp Riders, men hva' faen... De riffede røven ud af bukserne på publikum, og lyden var fantastisk.
Og det var godt at se så mange af de nye numre blive modtaget med jubel. De er lidt federe live end på pladen, synes jeg.
Det var min første koncert med The Sword, og det kunne ikke være gået bedre. Mere, tak!