The Devil’s Trade overraskede positivt med udvidelsen i line-uppet, mens Alcest leverede en velspillet men sært følelsesløs koncert.
Et varieret trekløver, et udsolgt Pumpehus og et gavmildt publikum. Hvad kunne gå galt? Det kunne et fravær af kant.
Blackgaze-ikonerne Alcest byder på velkendte elementer på deres sjette fuldlængdeudspil, der dog også markerer sig med musikalsk udvikling uden for bandets gængse stil. Men blandingen af gammelt og nyt kommer ikke til at fungere helt.
En times gåsehudsfremkaldende føle-metal var lige, hvad de sortklædte horder søgte sent fredag aften. Alcest leverede varen med blot få kantede afbræk fra deres velkendte højstemte elegance.
Alcest imponerede i et smukt og dragende show, der lagde et drømmende slør over Vega
"Er du her for Alcest eller Mono?”. Atmosfærisk musik har mange ansigter, og det viste sig, at der er langt fra Frankrig til Japan.
Blackgaze-pionererne Alcest er på deres femte fuldlængde vokset gevaldigt; bandets karakteristiske eventyrlige atmosfære giver en smuk, nærmest guddommelig lytteroplevelse.
Alcest er bestemt ikke for enhver, men fredag aften på Wacken blev det til en stemningsfuld koncert, hvor fans af bandet blev trakteret med lækkerier.
Det er længe siden, at Alcest forlod metallen, men det er stadig god og smuk musik.
Alcest har med deres tredje album 'Les Voyages de l'Âme' begået en mindre genistreg og overraskende formået at koble black metal med kærlighed. Der er dog mere af sidstnævnte end af den sorte musik.