Den fælles fest

John Cxnnor satte alle sejl til og spillede to marathonkoncerter i Pumpehusets kransal og sendte både artister og fotografer til tælling i en frådende pit. 

Tilbage i 2021 opstod der i midten af den lange nedlukning af Danmark en idé. Ideen hoppede ud af hovederne på Rasmus og Ketil Sejersen, der til daglig huserer i LLNN. Der er løbet meget vand i åen siden vi talte med producer-duo’en første gang. Fredag trådte de for alvor ud af indhegningen, da de spillede for en udsolgt kransal i Pumpehuset i København. 

Men lad os lige tage et tilbageblik. John Cxnnor spillede første gang live på Roadburn Festival i 2022 hvor de dannede par med den ungarske dark folk musiker, Davíd Makó’s enmandsprojekt, The Devil’s Trade, men duo’en foldede for alvor sine vinger ud, da de spillede et brag af en koncert på Roskilde Festival samme år. En koncert der forbløffede publikummet på Gloria, inden alle overgav sig til det vanvid, der fandt sted på scenen og satte Gloria i bevægelse. Sangere og musikere er gået til og fra. Der er blevet eksperimenteret sammen med Heilungs Kai Uwe Faust og Krigerkoret, med heksene i Witch Club Satan, og der har været koncerter med tæt på 20 sangere og koncerter med få udvalgte artister, som f.eks. deres koncert på Roadburns Main Stage i 2023.


Men indtil i fredags har John Cxnnor været inden for indhegningen af metallens verden. Med et fast kernepublikum og medslæbte venner, der skulle se giraffen, har John Cxnnor formået at sælge flere billetter til koncerter, end de har følgere på sociale medier. Hypen har været stor, og selvom ikke alle eksperimenter er faldet i alles smag, så har John Cxnnor prøvet kræfter med mange formater, dog uden at miste kernen i deres musik. Men der er en grænse for, hvor mange gange man kan opfinde sig selv forfra uden at miste fanbasen. Og musik er trods alt sjovere at spille live, når nogen kommer for at kigge på. 


Og det er måske i sig selv en kritik, man kan rejse af duoen. At deres opgør med kassetænkningen, der var en del af projektets originale idé, måske i sig selv er blevet en kasse. Og så alligevel. For kassen er blevet større, mens vi kiggede væk. Masser af publikummer til weekendens to koncerter i Pumpehuset var tydeligt ikke en del af den “hårde kerne” omkring John Cxnnor og med en maraton-sætliste, der strakte sig over 1 time og 45 minutter, transcenderede duoen linjen mellem liveband og DJ’s til et show, der både var hårdt, tungt som fanden og stadig fik lavet en fest, der i bogstaveligste forstand fik krammet på både artister, fotografer og publikummer i en usædvanligt livlig pit, der bølgede frem og tilbage i et virvar mellem Doc Martens og knæklys.

 
Det publikums-mashup, der næsten lykkedes i Vega, lykkedes til fulde i Pumpehuset, og selvom noget af DJ-fyldet i sætlistens første tredjedel virkede en smule umotiveret, så var sætlisten stærk og ikke mindst bundet fremragende sammen med de to support-acts, som var valgt: Skt. DeLarge og Fabräk. Hiphop. Rap. Som diskret fik flettet sig ind i de klassiske John Cxnnor numre, hvor særligt Andreas Bjulver Paarup fra Cabal fik vekslet mellem sin klassiske, kraftfulde metalcore-vokal og en vokal, der lænede sig ind i hiphoppen.


Skt. DeLarge selv kom også på scenen i 'Night Terror' – om lørdagen tilfaldt den ære Cillian Steen Murphy fra rapgruppen Frit Løb – lige før vi fik et helt nyt udtryk i 'SunWalker', der første gang så dagens lys fremført af en frygtindgydende Kim Song Sternkopf fra Møl, men som fredag aften fik en forfriskende makeover i hænderne på Selma Bahner, der er et nyt ansigt i John Cxnnor-sammenhæng. 


Vokalisterne bestod af the usual suspect i form af Mai Soon Young Øvlisen (Meejah), Victor Kaas (Eyes, LLNN), Martin Nielskov (Embla) og Andreas Bjulver Paarup (Cabal), men med nye vokalister i form af  Selma Bahner fra Feral Nature og Mona Mattle fra Mite, fik vi meget af den vildskab, som Witch Club Satan har stået for i andre shows, selvom de to vokalister bragte deres personlige stil til torvs.


Det var kvinderne, der vandt slaget fredag aften, hvor Øvlisen og Bahner tilsammen gav baghjul til de ellers vældigt veloplagte herrer Kaas, Paarup og Nielskov. Også blandt publikum var kvinderne også stærkere repræsenteret end hvad man normalt ser til en hårdslående omgang hardcore - både fredag og lørdag. Og det er en stærk indikator for, hvornår et band bliver andet og mere end niche. Det gav en anden dynamik, og omend pitten forblev en kampplads, der var forbeholdt de allermest hårdtslående, så skabte mindre voldeligt anlagte publikummer deres egne små dansefester rundt omkring.  


Da vi så dem til dobbeltkoncerterne på Ideal Bar tilbage i 2023 ønskede vi os en aften, der aldrig stoppede. Fredag aften i Pumpehuset fik vi en aften, der aldrig stoppede, men som heller aldrig føltes lang. Der blev trukket tråde til Gesaffelstein og The Prodigy i korte DJ klip, der med et kip med hatten anerkendte de skuldre, som John Cxnnor (også) står på, og selvom duoen ikke genopfandt sig selv fuldstændig var det en koncert, der hvilede mere i sig selv.


Der var flere pauser, flere råb ud til publikum. Mindre koreografi, færre stopure, og mere frihed til artisterne, der sammen med brødrene Sejersen, der dirigerede hele baduljen, bar koncerten i Pumpehuset igennem både fredag og lørdag, mens gummibåde og Dr. Martens-støvler fløj om ørene på os og sendte Bahner til tælling med en hjernerystelse.


Magasinets fotograf blev offer for et vådt gulv under lørdagens koncert, da han tog fra med ribbenene i et episk fald, endte aftenen i en ambulance. Det kostede et par uger på langs, et par knækkede kameraobjektiver og nu hvor jeg er gift med bemeldte fotograf, fik jeg desværre ikke hele lørdagens koncert med.

Man kan roligt kalde John Cxnnors dobbeltkoncert i Pumpehuset for en stor succes. Bare spørg de hundrede+ publikummer, der blev trukket og hevet op på scenen ved koncertens afslutning fredag aften. John Cxnnor har været på vej i et stykke tid, men fredag aften trådte de ud af indhegningen. Det kan godt være de ikke har smadret kassen, men de skubbet til dens form og gjort den mere rummelig.

Før - under - efter