Trods et uhensigtsmæssigt spillested og enkelte svipsere på sætlisten gav A Perfect Circle en overbevisende koncert i det svenske. Man kan kun håbe, at bandet snart gæster Danmark til et headlinershow i stedet for en festivalkoncert.

Det har taget Jonathan Davis mere end 10 år at få udgivet debutalbummet 'Black Labyrinth'. Trods et utal af faldgruber er det langt henad vejen en succesfuld udgivelse.

Det tager Godsmack lidt under seks minutter at bevise, hvorfor de er et af de mere sejlivede amerikanske hard rock/heavy-bands.

Sevendust er vanligvis garant for velskrevne plader, men på kvintettens 12. fuldlængdeudgivelse er der langt mellem de store oplevelser.

Skindred lyder som alt andet end Skindred på ’Big Tings’. Var det ikke for Benji Webbes karakteristiske vokal, kunne man nemt have forvekslet det walisiske band med et hvilket som helst andet hard rock-band.

'Reverence' er ikke en dårlig plade, fordi Parkway Drive ikke længere spiller metalcore. 'Reverence' er en dårlig plade, fordi der er for få gode numre. Et problem, australierne har døjet med i snart 10 år.

Forventningerne var naturligt høje til den første, lettere modificerede, udgave af ‘An Evening With’ på dansk jord. Istedet for en bragende succes, var aftenens koncert en kontrastfyldt fremvisning af kvartettens tidligere kunnen og nuværende mangler på samme.

Pumpehuset bød på to vidt forskellige oplevelser, da danske Psy:code og engelske Bury Tomorrow gjorde deres for at spille mandagstrætheden væk.

Fjerde album fra engelske TesseracT er en stærk tilføjelse til et bagkatalog, der kvalitetsmæssigt allerede er imponerende.

'Eat the Elephant' er ikke det comeback de fleste sandsynligvist havde håbet på. Med kun én rigtig god udgivelse ud af fire, er det på tide at nedjustere forventningerne og stoppe idoliseringen.

Der er stor sandsynlighed for, at hardcore-fans bliver skuffede over amerikanernes comeback-album, men grundlæggende har Underoath udviklet sig positivt på 'Erase Me'

Caliban søger den melodiske udvikling på deres 11. fuldlængdeudgivelse. Desværre har de ikke en vokal, der kan bære den udvikling.

Between the Buried and Me indfrier forventningerne med vanligt højt kvalitets-niveau. Men hvad er egentlig ideen i at opdele 'Automata'-serien?

På papiret bød Pumpehuset på et brag af en core-oplevelse. Virkeligheden viste sig at være en anden. Det kan endnu en gang konstateres, at tyskerne kan noget helt specelt, som resten af verden kan tage ved lære af.

Andrew W.K. vender efter ni år tilbage med endnu en gang afdankede numre om livets fest. Men bedst som man tror, Wulkes-Krier ikke kan finde på andet end at gentage sig selv, overrasker han.

Jorden bløder. Menneskeheden er ved at skylle alt, der er godt, direkte ud universets store toilet. Heldigvis er australske In Hearts Wake parat med en løftet pegefinger og en ganske potent metalcore-udgivelse.

Hvis man køber præmissen, er Hollywood Undead i live-regi ekstremt underholdende og en meget positiv oplevelse.

Den britiske supergruppe Good Tigers debut, ’A Head Full Of Moonlight’, var intet mindre end en ualmindeligt positiv overraskelse. Andet album, ’We Will All Be Gone’, er det stik modsatte.

Cabals debut er næste alt hvad man kunne håbe på. Det går egentlig kun galt, når kvintetten fokuserer for meget på monoton tidstypisk djent-core.

Of Mice & Men beviser på fornem vis, at hypotesen om, at man bliver stærkere af at møde modgang, kan være korrekt.