Parkway Drive var to numre og udfordrede sangtalenter fra at give Copenhell den ultimative afslutning på onsdagen.
Efter en fantastisk festival i sommer er Copenhell klar med de første bands til næste års udgave. Det handler blandt andet om Parkway Drive, Nervosa, Fever 333 og Meshuggah!
Parkway Drive er kommet sig oven på ‘Reverence’, en hård pandemi og interne mentale udfordinger - men der er stadig rigelig plads til forbedringer.
Det hele startede middelmådigt, men endte som en typisk Parkway Drive-koncert. Intenst, velspillet og underholdende.
'Reverence' er ikke en dårlig plade, fordi Parkway Drive ikke længere spiller metalcore. 'Reverence' er en dårlig plade, fordi der er for få gode numre. Et problem, australierne har døjet med i snart 10 år.
Parkway Drive havde debut på Wacken Open Air, og det var en tordnende succes.
Thy Art Is Murder og Architects gjorde deres for at opvarme det fremmødte publikum på en aften, hvor fem australske surferdrenge endnu en gang viste, hvor stærkt et livenavn Parkway Drive er.
Parkway Drive spiller ikke længere metalcore. I stedet kombineres ’coren på godt og ondt med heavy metal-riffs og nü metal.
Med et langtrukkent, rutinepræget sæt med kun enkelt lyspunkter lykkedes det ikke Parkway Drive at tvinge Amager Bio i knæ.
Med et sidste øjebliks afbud fra skribenten endte vor dækning af 'Vans of the Wall Music Night' som en ren fotoreportage.
Parkway Drive satte publikum på plads med en lige højre, mens storsmilende Winston McCall i front spyttede første række i ansigtet med sin aggressive vokal.
Winston McCalls ”blah!” og teksterne om menneskets råddenskab er det eneste, der går igen på 'Atlas'. Andre af PWD’s absolutte signaturer er stort set væk.
Parkway Drive spillede tidligt om fredagen, og især de velkomponerede breakdowns faldt i god jord.
Sjældent har fem bands passet så fedt sammen, da musikken gik fra hardcore til deathcore anført af de mere melodiske Parkway Drive en mandag aften på The Rock.