For første gang i syv måneder var det muligt at tage til en metalkoncert på et spillested i Aarhus. Og aftenens bands satte musikken til den frustration, der har opbygget sig gennem et halvt år.

Der er varslet korte sæt med endnu kortere changeovers på Amager Bio i aften. Der skal nås tre bands, inden klokken slår 22:15, og vi alle igen bliver til triste græskar. Vejret passer udmærket til en smule deathcore, mens solen går ned klokken 19, og vinden rusker gennem Amagerbrogade.

Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.

Alle lod, som om alting var én lang Coca Cola-reklame, mens atomtruslen og ungdomsarbejdsløsheden rugede. De californiske hardcorepunkere Circle Jerks skød sig igennem det hele på den kvarterlange debutplade, der er lige så forvirrende, som den er fængende.

Midt i balladen omkring et pladeselskab uden ansatte og en direktør, der har måttet træde tilbage på grund af anklager om overgreb, udkommer det britiske screamo/hardcore-band Svalbards tredje fuldlængde kun uger efter Holy Roars nedsmeltning.

Boligmagasiner, basisdemokrati, Kerouac og Bukowski, præstationspres og en ny identitet. Eyes' nye plade rummer det hele.

Kæmpe afroer, sirlige melodilinjer og frådende skrig: Texanernes debut på Beastie Boys’ pladeselskab indvarslede både et besynderligt årti og bandets eget endeligt.

Terminal Nation debuterer med udgangspunkt i en hardcore, der kommer vidt omkring i død, black og powerviolence undervejs gennem pladen. Uden rigtig at udrette meget mere end moderate skader.

Fredericias hårde hjemmedrenge fra Lifesick skriver løs på deres næste album og æder fastfood med god samvittighed. De savner dog stadig Copenhell.

Cro-Mags' første plade i 20 år er Harley Flanagans terapeutiske raseriudbrud, der er en vigtig plade for frontmanden selv og i nogen grad også charmerer de lyttere, der har savnet 80'er-bølle i deres hardcore.

Der signaleres voldsparathed og revolutionær bevidsthed, når Xibalba stiller sig op med den mexicanske historie i ryggen. 

Xibalba gør deres for at leve op til Mexicos renommé for dødekult og lemfældig brutalitet. Det er dødsmetal spillet som hardcore og hardcore spillet som dødsmetal, og hvis det ellers kan få røven med sig, tager det dig ud, makker.

Genfødslen: Hardcores arrigste kamphane har fundet ro i sig selv og sine nærmeste efter at have ramt bunden. Harley Flanagan har fået Cro-Mags tilbage og er på vej med den første plade under det navn i 20 år.

Få føleren på, når emobandet Oakhands har videopremiere på en sang om blindhed og sci-fi.

Toksisk maskulinitet, politiseret begær og punkrock, der nægter at være pikket: Tvivler fortæller om den første video fra det kommende debutalbum.

Fugazi viste vejen frem: Holdt fokus på det relevante, splittede, før de selv blev irrelevante, lod være med at blive gendannet. Ved 30-årsjubilæet for debutalbummet fortæller vi historien om et band, der i et andet univers kunne være blevet mellemstore, men valgte at blive kæmpestore i deres eget univers i stedet.

Ingen Bad Religion-sang kan gøre dit liv komplet. Men deres seneste promobillede kan få dig til at føle dig lidt mere cool til sammenligning.

Ny musik, der lyder akkurat som gammel musik, siger du? Vi er der som et søm! Specielt når en ny generation spiller den klassiske hardcore langt bedre, end veteranerne selv forvalter arven.

Det sidste i verden, Tvivler ville være, var et far-band. Men hvad betyder det at forpligte sig til punkrock, når man ikke længere er 25? Vi taler med dem forud for albumdebuten i næste uge.

Amerikanske Code Orange fortsætter med at udfordre dig, mig og sig selv på bandets fjerde album, hvis avantgarde-hardcore udvikler sig i adskillige mulige og umulige retninger.