Synthesizer, greatest: The Armed indfrier det pop-potentiale, der har luret nede i kaosset. ‘Ultrapop’ er indtagende og frisk, selvom virkemidlerne er velkendte.

En historie så gammel som tiden selv: Band møder spillested, band vil gerne smadre, spillested vil gerne smadres. Grim musik opstår.

Mine damer og herrer, det bliver værre og værre: Powerviolence og hardcore er ikke et oprør længere, men når det er bedst, formidler det frustrationen over oprørets umulighed.

Ungdomssvinene modnes, og We Are Among Storms ryster fortid og forventninger af sig og træder ind midt i bulderet.

Drama! Følelser! Sværd og trolddom! Og masser af hardcore, power violence og speed metal til at skabe et robust skjold mod den plage, nedlukningen er.

Ett Dödens Maskineri spiller skøn crust punk men ved at lempe lidt på distortionpedalen, så bliver den punkede D-beat ramt af noget rocket, endog post-rocket, og det giver alt i alt et interessant resultat.

Post-hardcore-trioen We Are Among Storms åbner ballet forud for bandets første fuldlængde, der rammer hårdt og voldsomt ultimo februar. Vi har videopremiere på førstesinglen.

I fredags spillede københavnske Eyes hele deres nye album med Tvivler og praytell i Pumpehuset. Men kan man overhovedet høre hardcore siddende? Vi sendte vores fanboy-fotograf, som gik objektivt (!) til sagen og gav koncerten 1.000 stjerner.

Otte album inde lyder Hatebreed stadig som Tony Robbins med skidepine. De opbyggelige selvhjælpsfloskler er en uomgængelig del af pakken; det er mindeværdige melodier og riffs ikke rigtig længere.

Belærende, indignerede og ulideligt frelste lektortyper – med melodier, et højt tempo og smørbløde vokalharmonier til at gøre det uimodståeligt og uafrysteligt. Bad Religion indvarslede 90’ernes melocore-bølge med hovedværket ‘Against the Grain’.

Rot Away er parat til at sparke liv i den danske hardcorescene, og du skal fanme ikke stå med en tilbagelænet attitude og armene over kors, når kvintetten går på scenen. Under mantraet “Make Stagedives Great Again” skal hardcore tilbage på den musikalske dagsorden.

For første gang i syv måneder var det muligt at tage til en metalkoncert på et spillested i Aarhus. Og aftenens bands satte musikken til den frustration, der har opbygget sig gennem et halvt år.

Der er varslet korte sæt med endnu kortere changeovers på Amager Bio i aften. Der skal nås tre bands, inden klokken slår 22:15, og vi alle igen bliver til triste græskar. Vejret passer udmærket til en smule deathcore, mens solen går ned klokken 19, og vinden rusker gennem Amagerbrogade.

Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.

Alle lod, som om alting var én lang Coca Cola-reklame, mens atomtruslen og ungdomsarbejdsløsheden rugede. De californiske hardcorepunkere Circle Jerks skød sig igennem det hele på den kvarterlange debutplade, der er lige så forvirrende, som den er fængende.

Midt i balladen omkring et pladeselskab uden ansatte og en direktør, der har måttet træde tilbage på grund af anklager om overgreb, udkommer det britiske screamo/hardcore-band Svalbards tredje fuldlængde kun uger efter Holy Roars nedsmeltning.

Boligmagasiner, basisdemokrati, Kerouac og Bukowski, præstationspres og en ny identitet. Eyes' nye plade rummer det hele.

Kæmpe afroer, sirlige melodilinjer og frådende skrig: Texanernes debut på Beastie Boys’ pladeselskab indvarslede både et besynderligt årti og bandets eget endeligt.

Terminal Nation debuterer med udgangspunkt i en hardcore, der kommer vidt omkring i død, black og powerviolence undervejs gennem pladen. Uden rigtig at udrette meget mere end moderate skader.

Fredericias hårde hjemmedrenge fra Lifesick skriver løs på deres næste album og æder fastfood med god samvittighed. De savner dog stadig Copenhell.