Hammers of Misfortune fra San Francisco er noget af en underlig størrelse. Bandets musik stritter i alle retninger, men det er bestemt interessant at være i selskab med dets mangefacetterede musikalske udflugter.
Metal Magic Festival IX er slut. Lad planlægningen af næste års festival begynde. Vi holder os i ugens top 5 ikke for gode til at tænke stort og urealistisk på festivalens vegne.
Veteranmetallerne valgte hitparaden på Metal Magic. Men rollefordelingen mellem bandets to sangere virker lidt pudsig.
Denner og Shermann er sande guitarkonger. De viste de igen på Metal Magic, hvor det ældre materiale dog overstrålede det nye.
Sidstedagen på Metal Magic. Man er godt mørbanket af de seneste dages udskejelser, halvdøv og hæs og ugidelig og orker næppe heller at finde energi til at stå op. Men man gør det alligevel, for man har det for skidt til at sove.
Blackthrasherne i Deströyer 666 blev festivalens mest omtalte band med skidt opførsel, mens Vircolac præsterede egentlig musikalsk ekstremisme, og andre gav sympatiske koncerter nær og under middel.
Tiden for årets Metal Magic – den sidste udgave af festivalen, som vi kender den – var endelig kommet og bød på alt fra dansk undergrund over tyskerthrash til primitiv doom metal. Devilutions udsendte var på og nu og da ved siden af pletten.
Iron Angel er ikke originale på nogen som helst måde. Men de kan levere metalvaren og sætte en fest i gang. Det gjorde bandet også på årets Metal Magic Festival.
Neil Turbin var forsanger i Anthrax for mere end 30 år siden. Nu slider han så videre med eget band DeathRiders.
Rising indtog Pavilion og gjorde en god figur med en habil koncert, som dog mistede en smule af tændingen undervejs.
Guitarheltene Denner og Shermann indfrier de tårnhøje forventninger med debutfuldlængden.
Sumac var rosinen i pølseenden af metalprogrammet på årets Roskilde Festival. Det resulterede i en jævn koncert med masser af stenet festivalcharme.
Devilutions hyperaktive fotograf fik dette år taget omtrent tusinde dusin billeder. Her er et længere udpluk af hans egne favoritter.
Devilutions hyperaktive fotograf, Jacob Dinesen, fik igen i år fat i sin yndige og venlige assistent, Peter Troest.
Han røg rundt som en smørklat på en stegepande og knipsede løs undervejs.
Sådan så Copenhell i år gennems hans kamera.
Koncertfilmen Gutterdämmerung er et brød, der er slået stort op med blandt andet en overvældende besat rolleliste, men vores udsendte var ikke for alvor imponeret.
Bombus stod for en dygtig levering af den klassiske heavyrock på Pandæmonium-scenen lørdag.
Red Warszawa skulle igen tage den sidste fornuft ud af folk, da Copenhell lakkede mod enden, og det gik omtrent som planlagt.
Showmanden Abbath leverede sent fredag aften en hårdtslående metalkakofoni, hvor det lykkedes ham at få det primitive og det pøllede løftet op til avancerede højder.
De første satte punktum som de største. Black Sabbath skrev sig ind i Copenhells historie med en magisk midnatsmesse.
Med et dødsenstungt overskud lukkede With The Dead torsdagen på Copenhell, hvor de gav festivalens førstedag et skud tiltrængt musikalsk had.