Mayhem er for første gang nogensinde draget på turne med mesterværket 'De Mysteriis Dom Sathanas', der lød fra ende til anden i et velbesøgt Amager Bio. Det var dog desværre bandets overteatralske sceneshow, der løb med opmærksomheden.
Selvom de kun har eksisteret i to år, har Counterfeit gennem deres singler og energiske liveshows bevist, at de er de næste store britiske punkrockikoner. Desværre er det ikke gået op for det danske publikum.
Publikum fik serveret tre solide retter med død i Pumpehusets behagelige rammer.
Fredag aften bød Amager på masser af tråd. Fra de nye helte, den garvede elite og Contrition, der spillede deres sidste koncert.
Swans er på en foreløbig farvel-tour. Det bragte dem lørdag aften forbi hovedstaden, hvor Michael Gira og co. satte et tungt og pragtfuldt punktum for årets hidtil smukkeste dag.
Det var med foden op på monitoren, guitaren op på brystet og et uanstændigt mål af selvtillid, eksil-bornholmerne i Sunless Dawn livedebuterede på fødeøen.
Flere burde have oplevet Vastums fede, rå dødsmetal på KB18 i torsdags, for det var en fed oplevelse med et band, der ikke lod til at mene, at begrænset fremmøde betød en døjt, I stedet nød de bare at spille.
Anthrax var i mere end fin form, da de leverede hele ’Among the Living’ i Amager Bio, men et tamt andetsæt lagde en dæmper på oplevelsen. Det Copenhell-aktuelle supportband The Raven Age imponerede dog slet ikke.
Den progressive dødsgigant Gojira viste igen overlegenhed, denne gang torsdag aften i Store Vega.
Det så godt ud på papiret, men virkeligheden var en anden. Chevelle nåede aldrig ud til publikum, Disturbed blev trukket ned af David Draimans uinteresserede sceneoptræden, og Avenged Sevenfold havde, med undtagelse af M. Shadows, en kollektiv offday.
Der var lagt op til fest – og fest blev der. Men det var på grund af alt andet end musikken, da Trivium indtog Vega sammen med engelske Shvpes og Sikth.
Devin Townsend var lidt bange for aarhusianerne og lidt syg, og teknikken drillede også. Men det blev alligevel en forrygende aften med canadieren på Voxhall.
Meshuggah var hverken mere eller mindre, end hvad man kunne forvente af dem live, da de torsdag aften gav koncert i Malmø. Det blev en opvisning i præcision, selvsikkerhed og kontrol.
Russian Circles kom, så og spillede sig sikkert igennem en sætliste med en aggressiv storladenhed, der er få forundt, men som også i længden lagde en dæmper på showet.
Devilutions udsendte fik sin Royal Arena-debut til rockbraget med D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy. Og det kan vist roligt siges, at både bands og spillested gjorde stærkt indtryk.
Nick Oliveri viste sig som en både humoristisk og arrig leder af sit eget dødsakustiske rige, da den tidligere Kyuss- og Queens of the Stone Age-bassist indtog et pakket Stengade. De, der kom for at se giraffen, gik ikke skuffede hjem, men musikken spillede andenviolin og blev nærmest råbt til døde.
Gutterdämmerung er – mere end noget andet – visuel og musikalsk blær. Dårligt på filmfronten, godt for alt andet.
Der var stor-metallisk aften i hovedstaden med både Metallica og The Dillinger Escape Plan ... og så arrangementet Colossal on Wheels, der på fornem vis fik slået fast, at dansk musik er i gang med at opleve en sjælden guldalder.
Glenn Hughes har stadig en formidabel stemme. Den alene gjorde en ellers lidt famlende koncert til en meget stor oplevelse på Posten i Odense.
Page Hamilton var særdeles oplagt til fræs og smadre og styrede sikkert sit hjertebarn Helmet i havn, da de trampede og bankede alle i Vega tilbage til 1992.