Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2022 – Peter Troest

Updated
peter_dinesen22

Et knapt så indebrændt år som 2021. Det hele går lidt bedre, når man som koncertfotograf får lov til at passe sit arbejde, og det blev til en masse ‘core og sjove genrespring til blandt andet svensk darksynth.

Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Der blev brugt en hel del aftener foran scenerne i 2022 og meget lort løb ind af det ene øre og ud af det andet, men noget blev hængende:

Årets danske album

1. Orm: ‘Intet - Altet’ – Ikke al musik på toplisten var instant hit. Orms store – nej, gigantiske opfølger til ‘Ir’ var sådan en indkørsel. Den sneg den sig ind på mig over efteråret og ind i mørket – som en fortrinlig baggrund til togture over Sjælland på grå vintermorgener.



2. Throwe: ‘Forfald – kan ikke sammelignes med Orm, men så lidt alligevel. Det mørke univers og melankolske skrig oveni moderne hardcore giver mig et tiltrængt spark fremad



3. Lifesick: ‘Misanthropy’
– Lifesick er ikke bare et fantastisk liveband. De gør det rigtigt godt med deres egen stålsmagende kop hardcore. 'Enslavement Method' har været fast på min coreliste hele året.



4. Konvent: ‘Call Down The Sun’
– Der er noget ekstra tungt på Konvents opfølger til Puritan Machocism. Det er som om, alt - fra vokal til trommer har fået et ekstra gear i den tunge retning. Et herligt lyt.

5. Tvivler: ‘Kilogram – Tvivler fejler ikke. Endnu en opfølger, men som med Orm og Konvent, så er der ekstra vrede og ekstra lede ved det hele. Og så må jeg lige fremhæve Tvivlers sylespidse lyrik.

Årets internationale album

1. Vein.fm: ‘This World Is Going To Ruin You’ – Her er vi ovre i den metalliske hardcore, og det er bare et forrygende spark-i-kæben-album. Men med muikalsk finesse og interessante mellemstykker, som lidt rykker ved, hvordan vi normalt betegner hardcore.
 


2. Soul Glo: ‘Diaspora Problems’ – Ved årets start havde Soul Glo ikke gjort et stort indtryk på mig – endsige et indtryk overhovedet, men et forrygende mix af hardcore og hiphop har fået mig til at gå helt bagover over Philadelphia-bandet. Og Roskilde har også set dem komme buldrende. Prima booking!l



3. Implore: ‘The Burden Of Existence’ – Det evige supportband bliver ved med at vende tilbage til mig. Jeg kan virkelig godt lide Implores aggressive og nærmest maniske grindy lydbillede, og jeg har taget mig selv i at repeate lige præcis deres numre igen og igen. De bliver aldrig mainstream, men de er meine Herzen.
 


4. Ken Mode: ‘NULL’ – Noget mere tilvænning måtte der til med Ken Modes NULL. KEN Mode har bevæget sig fra hardcore over i en mere noise rock-retning. Så vi skulle lige gennem “far-er-ikke-sur-far-er-skuffet”-stadiet, før jeg kunne begynde at sætte pris på kvartettens nye udtryk. Og måske har de lyttet lidt til Tvivler?



5. Brutus: ‘Unison Life’
– Brutus’ nye album havde jeg også store forventninger til. De blev ikke helt opfyldt. Min oplevelse er at de gode numre virkelig rammer plet. Stefanie Mannaerts' vokal er virkelig en oplevelse, og når Brutus er gode, er de uhyggeligt gode. men der er et par ærgerlige udfald på albummet.
 

 
Årets danske hit

Eyes: ‘Congratulations!’ – Yay - bare Yay! Tillykke til os, når Eyes jiver og swinger og serverer årets danske hits i november. Eyes lyder som om, de er endnu mere trætte af det hele end nogensinde før med en virkelig iørefaldende banger.
 


Årets internationale hit:

Karin Park: ‘Blue Roses’ – Med Karin Park bevæger vi os bare ind i en helt anden genre. Det er endnu en kunstner, som Roadburn Festival kan tage æren for at introducere for mig. Park glider hjemmevant rundt mellem popmusik, dance og over mod darksynth. Og så kan hun skrive sange, som man bare må høre igen og igen. Blue Roses findes i to versioner. En let og hurtigere version fra Parks EP, Blue Roses fra 2018 og en helt fantastisk ny nedtonet og helt enkel version fra hendes nye album, Private Collection.



Årets koncerter:

1. John Cxnnor, Roskilde Festival, 29-06-2022  – En lang vælten rundt i Glorias støvede mørke med brødrene Terminator og et fund af danske og internationale navne gjorde op med måden at gå til metalkoncert på. Var det overhovedet metal? Er det overhovedet vigtigt? Hvis vi skal have skubbet vores musikalske grænser videre, så skal vi se og lytte mere til John Cxnnor og ligesindede.
 


2. LLNN performing Unmaker, Roadburn 24-04-2022 – Her var det den anden vej rundt. Her var alt kendt på forhånd. LLNN var booket til at spille hele 'Unmaker'. Desværre på et ukristeligt tidligt tidspunkt og i stærk konkurrence med forårssolen. Det skulle vise sig, at LLNN var et tilløbsstykke og i en fyldt og solsikker sal fik vi en af årets stærkeste koncertoplevelser.

3. ORM spiller ‘IR’, Hotel Cecil, 12-02-2022 – Orm sagde farvel til ‘Ir’ og bassist Troels Cort på samme aften. Vi skulle høre ‘Ir’ i sin fulde længde for sidste gang, og det var en intens og følelelsladet aften.

4. Turnstile, Roskilde Festival, 01-07-2022 – Det er bare et af de bedste livebands, vi har i øjeblikket. I et frygteligt lys blev fik jeg igen og igen bekræftet, at det band er noget helt specielt i øjeblikket.

5. Otoboke Beaver, Roskilde Festival, 30-06-2022 – Primitive Man aflyste på årets  Roskilde Festival, og på magisk maner tryllede festivalen det japanske punkband, Otoboke Beaver frem fra ingenting. Et band, jeg aldrig har regnet med at skulle se live gav den pludselig alt, hvad den lille intime Gloria-scene kunne holde til. Forrygende. Bare forrygende.



Årets danske navn:

ORM – Ja, det er Orms år og selvfølgelig må de blive årets danske navn med fremragende koncerter og et fremragende album.

Årets internationale navn:

Turnstile – De var også årets internationale navn for mig sidste år. Men en fantastisk Roskilde-koncert og et album, der stadig hæver mit humør, så får de titlen for andet år i træk.
 
Årets nye danske navn:

Throwe – Der sker noget fedt på scenen i øjeblikket og Throwe er et godt nyt eksempel. Bygget oven på Justin Hate men med stærke strejf fra black råhed og hardcorens sved. Jeg glæder mig allerede til at se dem live.
 
Årets nye internationale navn:

Soul Glo – Et band, der har væltet rundt i årevis, kan vel ikke blive årets nye internationale navn? Men jo – jeg bliver stadig overrasket over detaljerne og vildskaben i et af årets bedste albums, ‘Diaspora Problems’. Der er mødepligt på Roskilde.

Det overså jeg i 2021:

Scowl – Jeg missede helt klart en af de mere spændende hardcoreudgivelser sidste år - ja, jeg missede egentlig selve deres eksistens. Så vær ikke som mig. Lyt til Scowls og deres ‘How Flowers Grow’ og lad som om, at du har kendt dem i årevis.

Årets optur:

Det føltes som en million kilometer siden, men i starten af året kunne vi ikke gå til koncerter. Så er det ellers gået stærkt. Masser af fremragende koncertoplevelser og kun to omgange med bøjede ribben. Tak til LLNN på Templet i Lyngby og Counterparts i Vega for dem.

Årets største skuffelse:

Jeg ved ikke, om jeg kan kalde det en skuffelse, men som året skred frem, gik vi fra euforiske og udsolgte koncerter til halvfyldte sale på små og mellemstore spillesteder.

Der er krise over Europa, og der bliver sparet på koncertbilletter. Det går ud over de spillesteder, hvor der metallen ofte bliver spillet. Så en venlig opfordring - ud og se lidt mere musik.
 
Største ønske for 2023:

At være mere åben for musik, som ikke nødvendigvis støjer, larmer og bøjer mine ribben.

Det glæder jeg mig mest til i 2023:

Festivaler. De er jo en herlig opfindelse. Og selvfølgelig Eyes’ nye album, der kommer den 3. februar.

Menu