RF ‘20: Deftones’ egen sommer (skråt op)

Roskilde Festival gør præcis det, vi for et par dage siden foreslog Copenhell at gøre og booker metal med kvindelige musikere. Lingua Ignota og Svalbard er kommet på plakaten, mens Deftones og Amenra vender tilbage.

Deftones
Deftones er en tilbagevendende oplevelse på Roskilde Festival. Senest i 2014, hvor det alternative metalband fra Sacramento gæstede med ’Koi No Yokan’ i bagagen. Ud over den koncert er det blevet til yderligere 3 koncerter. Første gang i 1998, hvor bandet sprudlede med kun ’Adrenaline’ og ’Around the Fur’ på setlisten. Det være sagt er det sandsynligvis koncerten i 2001, der står stærkest for de fleste Deftones-fans. I forlængelse af udgivelsen af ’White Pony’ spillede kvintetten en intens og indlevende koncert, der kun blev bedre af, at Maynard James Keenan pludselig gæstede og leverede sit vokalstykke på ’Passenger’. 

Så heldige er vi næppe, når bandet igen gæster festivalen. Det være sagt, så har Tool optrådt på Roskilde Festival 50% af de gange, hvor Deftones har været der, og med Tools udgivelse af ’Fear Inoculum’ tidligere i år og tourne, der fortsat er i gang, kan man jo håbe på endnu et sammentræf. 

Musikalsk har kritikere og fans haft for vane at kategorisere Deftones som nu-metal. Ikke mindst på grund af debuten ’Adrenaline’ fra 1995. Det er dog langt fra hele sandheden, da kvintetten er et langt mere diverst band. Så diverst, at forsanger Chino Moreno for nylig udtalte, at Deftones slet ikke spiller metal. 

Deftones bevæger sig dog typisk inden for den alternative metal. De seneste år har bandet været en sikker garant for følelsesladet, intens og grænsesøgende sangskrivning. Ikke mindst på ’Gore’ i 2016, som vores anmelder gav følgende ord med på vejen: ”På bandets 8. studiealbum formår Deftones på en gang at forblive tro mod sig selv og være i stadig udvikling. ’Gore’ kræver tilvænning, men skuffer ikke.” Det sidste er essensen af Deftones: Det er et band, der sjældent skuffer.

Deftones skulle efter sigende være i fuld gang med at komponere nyt materiale, som bliver markant tungere end ’Gore’. Hvis vi er heldige, bliver det luftet når bandet rammer Roskilde Festival i 2020.



Læs alt om bandet her 
Læs vores seneste interview her 
Læs vores seneste koncertanmeldelse her 
Læs vores seneste pladeanmeldelse her 
Læs vore Metaldiktator om 'White Pony' her


Lingua Ignota
Tidligere på ugen tippede vi hende til Copenhell i vores Krystalkugle, men allerede nu kan vi mane vores egen spådom i jorden. For Lingua Ignota kommer til Roskilde Festival, og skal vi være helt ærlige, så passer hun også bedre ind dér.

Med sin brede profil og enorme spændvidde er Roskilde Festival glad for kunstnere, der bevæger sig i hybrider, og som befinder sig både uden for eller inden for flere genrer på samme tid. Sådan en kunstner er Lingua Ignota, og selvom hendes eksperimenterende noise-og-industrial-møder-klassisk-barok-møder-metal-udtryk ikke ligefrem passer til gin & tonics og kolde øl i de lyse sommernætter, så er vi sikre på, at Roskilde nok skal finde de rigtige rammer for multiinstrumentalisten og hendes voldsomme overlevelseshymner.

Vi håber på en klaustrofobisk og mindeværdig optræden en sen aften på Gloria. Som i øvrigt bliver hendes eneste i Europa denne sommer.



Læs vores seneste koncertanmeldelse her 
Læs vores seneste pladeanmeldelse her 


Amenra
Igennem små tyve år har belgiske Amenra udfordret tyngdekraften og udforsket de store kontraster i et spænd mellem doom, sludge, hardcore og post-metal. De udgiver på Neurosis’ label Neurot Recordings, og det er ikke uden årsag, at alle deres albummer hedder ‘Mass’ efterfulgt af et romertal eller en undertitel. 

Bandet trækker på et spirituelt sprog og udtryk, og deres livekoncerter skulle efter sigende være ekstraordinære i deres atmosfæriske intensitet. Selvom det ikke lykkedes at få det hele til at gå op, da de for nylig spillede på Stengade, får de nu mulighed for at tage revanche på Roskilde til sommer.



Læs alt om bandet her 
Læs vores seneste koncertanmeldelse her 


Conjurer
Mindre spirituelt end Amenra, men ikke mindre tungt, bliver det, når Conjurer spiller deres debutkoncert i Danmark. Det engelske sludgeband udgav sidste år debutpladen ‘Mire’, som i år blev fulgt op af et samarbejde med Pijn, og der er tydeligvis noget i det mørke øl ovre på den anden side af kanalen. 

Conjurers lyd er massiv som Conans, men der sker en hel masse mere end feedback og riffing i den: Hvis du er træt af Mastodons stadionambitioner og knæfald for popsangen, tager briterne dig tilbage til dengang i starten af 00’erne, hvor sludgen var progressiv og arrig. Noisemetal-pionererne i Will Haven har meldt sig som fans af bandet, og inspirationen fra dem og Today Is the Day er tydelig. Det er langt fra nyt, men det er forfriskende nok til, at bandet er blevet udråbt til det store, engelske metalhåb lige nu – og passende nok for briterne er det håb sort som beg og porter. 



Svalbard
Nej, “female-fronted” er ikke en metalgenre, og der er ikke noget balkjole, korsage eller skønsang over Conjurers landsmænd i Svalbard. Serena Cherry råber sig arrigt igennem sange med sigende titler som ‘Revenge Porn’, ‘Unpaid Intern’ og ‘Feminazi?!’, og så ved vi nogenlunde, hvor vi er: Moderne, metallisk hardcore, som vi kender den fra All Pigs Must Die og Trap Them. Indigneret headbanging for alle pengene! 

Kvartetten har udgivet to plader og en stribe EP’er, siden de blev dannet i 2011, og et nyt album skulle være på vej i det nye år.