Eyehategod leverede en herlig koncert på Pumpehusets mindste scene, der var præcis så indestængt og bidsk, som man kunne have håbet på.

Hvis koncerter kun handlede om musikken, kunne man lige så godt blive hjemme og høre den og slippe for andre mennesker. Tre sludge- og stoner metal-bands anlagde vidt forskellige syn på, hvad looket betyder for den samlede oplevelse.

Pantera-sangerens anden soloplade er både muskuløs og konfrontationssøgende, men slagkraft er der ikke meget af. Det bliver ved at flekse lidt foran spejlet og skule olmt.

At komme til provinsen og spille metal for 30 mennesker er sådan noget, der giver unge bands hår på brystet.

Primitive Man prøver med deres anden plade vitterligt på at tage livet af lytteren. 'Caustic' er noget af det hæsligste sludge, der nogensinde er udgivet, og det kræver meget at komme helskindet igennem den. Og det er fedt.

Chiro beviser, at der er relevans i gendannelsen. De har begået et fornøjeligt album, hvor den specielle vokal gør godt for helheden.

Dyrkelsen af det konceptuelle koncertformat, hvor alle numre glider ud i ét, lader til at være den foretrukne for The Melvins. Nerven var intakt, men for megen spildtid gjorde tirsdag aften på Jazzhouse til en blandet affære.

Med 'The Serpent Only Lies' har Crowbar begået en vellykket plade, der kigger indad og tilbage.

Produktive Gnod udsendte i foråret 2016 'Mirror', der er et goldt minialbum bestående af lige dele noise, sludge og punk. Er man interesseret i kontante toner og en spændende produktion, er det bare med at dykke ned i det kolde mørklandskab.      

Den københavnske sludge-kvartet spiller så sikkert og anonymt på deres andet album, at det kunne være et hvilket som helst band, man hørte.

Fem sange, to bands, to sider, en plade. Den irske guitar- og tromme-duo Mares of Diomedes og de københavnske bleak metallere i Dreich udgav i september et splitalbum på både vinyl, cd og kassette, der desværre er blevet forbigået af danske metalmedier ... Indtil nu!

Barricade holdt i weekenden hof med vennerne i Justin Hate og Redwood Hill og ikke mindst et veloplagt publikum, der var klar til at fejre kvartettens nye pladeudspil.

Det bliver smukt, når Astrakhan bruger de store armbevægelser, og der mangler kun nogle rigtige gode melodier.

For anden gang i træk formåede Red Fang at melde udsolgt til en koncert i Danmark – med god grund!

Crowbar bød op til den efterhånden årligt tilbagevendende musikalske nævekamp, der nok en gang endte med et storsejrende New Orleans-orkester. Men det blev desværre ikke til knockout.

En superproducer. Et internationalt label i ryggen. Ambitionerne om et gennembrud i udlandet fejler intet, men det er svært at forestille sig, at Helhorse kommer til at indfri dem med deres tredje plade, der skuffer med mangel på mindeværdige sange.

Efter en komplet omgruppering kommer Rising tættere på at lyde som sig selv, end de hidtil har gjort. Desværre mister de modet og troen på egne evner et sted i processen.

Grindcoreheltene drejer skuden i en helt ny retning og omfavner deres doom- og sludgeinspirationer på ny ep.

Det nye album fra svenske The Moth Gatherer rummer alt fra et nær perfekt nummer over mellemvare til det decideret kedelige.

I årets obligatoriske opsamlingsheat krummer vi tæer over, at vi ikke fik prioriteret at lytte til dette og hint i det forgangne år. Røde lamper blinker i den kontekst faretruende ud for Dirt Forge, uden at det står helt klart, om det er en advarselslampe, et nødblus eller en reminder.