I dette interview fra årets Copenhell giver Tribulation et indblik i indspilningsprocessen bag succesudgivelsen 'Children of the Night' og fortæller om baggrunden for bandets brug af ansigtsmaling og en for metalgenren ret sjælden guitartype.
Vi har valgt at tage imod Metallicas nye single ved at lade størstedelen af redaktionen minianmelde nummeret. Anmeldelserne er skrevet uafhængigt af hinanden – men der breder sig alligevel stor enighed. Læs selv.
Lørdagen er et brag af en afslutning på et storslået Copenhell-program. Black Sabbath må naturligvis fremhæves, men det er en dag, der ikke levner plads til at være udbrændt efter to forhåbentlig gode koncertdage på Copenhell, for der er masser af spændende sager på programmet fra upcoming til mere etablerede navne. Og en quiz! Devilution guider.
Andendagen på årets Copenhell åbner for programmets udladning af thrash, død og black med bands som Megadeth, Artillery, Entombed A.D, Amon Amarth og Abbath. Men også power metal, djent, retrorock og den mørkeste, dystre musik. Og kongen, selveste King Diamond.
Der findes sange, som allerede ved introen formår at præsentere sig på en måde, så man bare ved, at de næste minutters lyt kun kan blive formidable. I ugens top 5 præsenterer Villumsen fem af sine favoritter, hvor hårene rejste sig på armene allerede fra sangenes indledende toner.
Det rumsterer så småt i "Hvor blev de af?"-artikelrækken. I dette interview er der fokus på demobåndene, som Danish Demo Dungeon hylder, men det er bestemt ikke kun nostalgi og sortsyn på fremtiden, der driver værket for Asmus Thomsen, der er bagmanden bag det populære site.
Copenhells showcase dannede rammen om en perlerække af fine præstationer og en perfekt rækkefølge blandt de udvalgte bands, så festen gradvist blev bygget op til et fornemt punktum.
Paradise Lost nævnes adskillige gange på skribent Villumsens 2015-liste, men de var dog ikke højst på albumfavoritlisten, for her skal man i stedet finde nogle tyskere, der er meget glade for H.P. Lovecraft.
Juletema i Devilutions Top 5 har før været fremme i december, men overraskende nok har vi ikke listet fem metal-/rocksange med julerelaterede tekster i samme top 5. Det gør vi så nu.
Så ønsker Copenhell alle os glædelig jul med ingen ringere end vores helt egen King Diamond! Derudover også Decapitated, Blind Guardian og Beartooth. Det er ikke det værste, man kan finde i sin julesok mandag formiddag!
Forleden fangede vi blackjazzerne til en snak om dødsensfarlig norsk natur og et svensk band af samme navn.
“Hvad i alverden havde jeg gang i?” er en tanke, der kan dukke op flere gange i livet, og det kan såmænd også ske, når man trawler gennem musiksamlingen og finder ting, der ret beset ikke er særligt godt, men som har fået adskillige glade lyt gennem årene. Villumsen bringer et mere eller mindre pinligt udsnit af plader, der ikke kun har samlet støv i hans musiksamling.
Lørdag var en dejlig dag på Wacken, hvor solen endelig, endelig kiggede ordentligt frem, mens Kataklysm kunne stå for oplagt morgengymnastik, og Judas Priest senere var metalguder, mens Obituary egentlig bare var det sejeste og vigtigste i verden.
Da Devilutions amputerede delegation endelig stod med støvlerne plantet i det tykke, sorte mudder, fik de travlt med at komme i marken og få hørt musik. Det var blevet fredag, som diskede op med gamle kendinge som At The Gates og Annihilator, mens Black Label Society blev en triviel affære. Samael brillerede, og My Dying Bride gjorde natten smuk at traske hjem i, så turen viste sig at være anstrengelserne værd.
Sidste år fejrede 'Ceremony of Opposites' 20 års jubilæum, men det gik lidt sent op for bandet, der først i år fejrer karrierens store milepæl i sin fulde længde live, hvilket blandt andet sker på Wacken. Devilution hylder Samaels vigtigste skive, der stadig holder til fulde 21 år efter udgivelsen.
Devilution fangede to Morgoth-medlemmer blot en time før showstart for bandet på årets Copenhell. Men der var ingen stress at fornemme hos den snakkesalige guitarist og bandets lidt mindre talende nye frontmand.
En tredages festivals andendag er altid hård, når der er lagt ud med et brag, og der måske stadig holdes lidt igen. For den sidste dag skal der jo for alvor gives gas, men lidt efter lidt kører det hele, som det plejer, i den velsmurte helvedesmaskine.
Lørdag bliver den dag, hvor fællessangen kommer til at gjalde ud over Refshaleøen. Indimellem i falset. Vi guider til festivalens sidste dag, hvor camp og kostumer møder den sandeste sande metal.
På Copenhells andendag mødes veteranerne og de genkomne med de nye opkomlinge og de virkelig sære. Vi guider til fredagen.
Første dag på Copenhell har noget til ethvert metalhjerte: Klassisk doom, klassisk crossover, klassisk, død, klassisk thrash – og en transkønnet og nogle fyre med masker. Devilution guider.