På det andet album skruer Chainfist op for både charme, personlig og råstyrke - det klæder dem naturligvis.
Audrey Horne slipper ualmindelig godt fra den rockarkæologiske udgravning, der lægger fundamentet til bandets femte album, ’Pure Heavy’.
Kun momentvise gode øjeblikke, inklusive en trods alt forrygende afslutning, resulterede i en samlet set middelmådig koncert med de tyske legender, der simpelthen spillede for mange nye og kedelige numre.
Broken Hand Charity følger fint op på 'Democrusade', der også fik rosende ord med på vejen herfra, og viser et band, der er modnet og har fået en lidt tungere lyd.
Chronicle er en spændende og særegen rod på vej op af Frederikshavns sorte muld med mange muligheder for at vokse sig større og blive en rigtig grim satan.
Bullets nye udspil er lige så forudsigeligt som forrige udgivelse.
Maiden Aalborg havde sat alle sejl til i et gennemført show, hvor ikke kun musikken, men også scenen var forsøgt gjort så tro mod ophavsmændene som muligt.
Enmandsbandet Midnight er en tour de force i blackened heavy metal, der på bandets anden udgivelse sender strøm igennem lytteren med potente numre, som skriger af autentisk garagedynamik.
Det er hårde tider for fans af den traditionelle heavy metal. Få uger efter at Judas Priest storskuffede med ’Redeemer of Souls’, udgiver hæderkronede Accept den middelmådige ’Blind Rage’.
Grave Digger vender sig væk fra power metal, og det er lige, hvad der skal til, for at man kan leve med forsanger Chris Boltendahls hæse vokal.
Rygtet lød, at Skid Row spillede en god koncert i Danmark sidste år. Rygtet talte åbenbart sandt. Skid Row overraskede positivt og tog en lille skare af publikummer med på en opløftende tur ned af mindernes vej.
Faster, louder, harder! Accept var i topform på den hjemlige metalfestival, hvor kun et par fejlnumre få gange tog pusten ud ad en bragende god og nostalgisk koncert.
Modsat koncerten sidste år på Wacken var Lemmy denne gang i stand til at gennemføre hele showet. Men den 68-årige, legendariske frontmand er i så dårlig tilstand, at det er en sørgelig fornøjelse at være vidne til.
King Diamonds koncert på Wacken var den største og vigtigste i danskerens karriere. Et dårligt stemmebånd lagde dog en dæmper på oplevelsen, der aldrig blev mindeværdig. Men legendens teatralske show var som altid visuelt imponerende.
Devin Townsend var i topform, da han spredte sit budskab om kærlighed på Wacken, hvor det blev til gruppeknus, fællessang og vanlig selvudslettende humor.
Hellyeahs sydstatsrock var tungt i røven, malplaceret og kunstnerisk kun lidt bedre end Mambo Kurt, men de har en trommeslager, vi alle kender.
Rapperen Ice-T er tilbage efter otte år i dvale på pladefronten med sin metalgruppe, Body Count. Det er deres femte og bedste machoudgivelse siden den skelsættende debut i 1992.
Førsteindtrykket af den nye Judas Priest var, at der - igen - er tale om for gamle mænd, der tyndslider de klichéer, de selv har opfundet. Men efter flere gennemlytninger finder man et band, der - måske - er ved at genopfinde sig selv. De har bare lidt svært ved at erkende det...
Årets 80'er-reunionkoncert i Metal Magics aftensol var bestemt blandt de vellykkede af slagsen. Metal Cross leverede.
Velspillende Desolation Angels viste solidt spil men samtidig også, hvorfor bandet aldrig fik det store gennembrud tilbage i 1980'erne.