Årsliste 2012 - Casper Villumsen

Populær
Årsliste 2012 - Casper Villumsen

Wacken Open Air var af forskellige årsager det helt store for skribent Villumsen i år, men ellers imponerende blandt andre Nachtmystium, Gojira, By the Patient og Kryptos.

Dato
27-12-2012
Fotograf
Jacob Dinesen

Årets internationale albums:

1. Nachtmystium: 'Silencing Machine' - effektiv black metal med post-rockede elementer og anelse psykedeliske tendenser.

2. Grave: 'Endless Possession of Souls' - endelig er Grave tilbage helt i top. Stærk, rådden og fængende dødsmetal fra svenskerne.

3. Headspace: 'I am Anonymous' - stort, symfonisk, prog-metal mesterværk med åbenlyse Yes og Rush-inspirationer.

4. Goatwhore: 'Blood for the Master' - sjældent har metal med udgangspunkt i black metal været så rocket og energisk. Som Kvelertaks onde tvillingbror.

5. Overkill: 'The Electric Age' - Overkill toppede min liste et par år tilbage og 2012-albummet er egentlig ligeså fedt, men min thrash-trang har åbenbart været mindre i år, for det bliver kun til 5. pladsen på listen her.

BOBLERE: Indiske Kryptos fortjener også en notits for et fremragende album, hvor Maiden møder Venom og så har Sylosis også udviklet sig positivt og udmærket sig med 'Monolith'.

Årets danske album:

1. By the Patient: 'Premonitions' - sikke en fantastisk udvikling fra album ét til to. By the Patient anno 2012 bryder grænser og fascinerer ikke længere kun garvede døds- og black-fans.

2. Dawn of Demise: 'Rejoice in Vengeance' - er det bedre end debuten? Who cares, det Dawn of Demise og det er fedt og groovy dødsmetal!

3. The Kandidate: 'Facing the Imminent Prospect of Death' - titlen er nok det mest komplicerede ved denne perle i bastardlandet mellem punk, død og hardcore.

4. Saturnus: 'Saturn in Ascension' - albummet er blevet fortjent rost i hele verden. Saturnus er igen i klasse som på de første par albums. Dooooom!

5. ALooP: 'New Deal/Dead End' - der er gået mange år siden debuten udkom, men de år er ikke brugt på at fluekneppe i smadder for 2'eren byder på velspillet metal med mange forskellige inspirationer uden at sammenhængen er gået fløjten. Og så imponerer den også ved at være en af de få Jacob Hansen-produktioner, hvor bassen har fået relativt god plads.

Bobler: Det vil måske være lige selvforherligende nok at skrive sit eget band ind på den nummererede liste, men det skal heller ikke betvivles, at albummet fra Electric Hellride, som jeg selv spiller i, har betydet utroligt meget for mig her i 2012.

Årets internationale hit:

Nachtmystium: 'Broken Hope and Borrowed Dreams' - utroligt fængende blanding af psykedlisk post-rock og black metal. Nogle steder tangerer det noget dansk fra da Blazing Eternity var bedst. Stærkt!

Årets danske hit:

The Kandidate: 'The Knives Spit' - man får sådan en instinktiv trang til bare at råbe med på det her nummer. 

Årets genfundne klassiker:

Sentenced: 'Amok' - skribent Molin søsatte i år Metaldiktatoren, og det har sat tanker i gang om, hvad man så skulle skrive om, og dermed også fundet nogle gamle skiver frem. Der kommer nok lidt skriveri fra min side i 2013 om Sentenceds fede 'Amok'-skive fra 1995, som blandede rocket heavy metal med dødsmetallens luner. En plade jeg aldrig glemmer helt, men som har fået væsentlig flere spin i år end de sidste 10 år.

Den overså jeg i 2011:

Det må være Trap Them, som jeg også havde overset de foregående år, men 2011s 'Darker Handcraft' burde have fået mine øjne på dem sidste år, men det blev altså først her i 2012. Men det blev det fine støjende album, som godt kunne lyde som noget The Kandidate også hylder, næppe dårligere af.

Årets DVD:

Kataklysm: 'Iron Will' - og samtidig den værste. Hvem finder dog på at lave en over 5 timer lang dokumentar om sit band? Kataklysm turde, og det har helt klart sine momenter, men man bliver også glad for fjernbetjeningens spol-fremad-knap.

Årets opsamling/bokssæt:

Fates Warning: 'Inside Out' - som jeg altid må tilføje, så er jeg ikke notorisk samler, så dette punkt bliver kun udfyldt, hvis jeg har modtaget et eller andet brugbart. I år fandt Fates Warnings remasterede genudgivelse af 'Inside Out' vej til mig, og det satte jeg pris på - specielt den ekstra disc med diverse demoversioner af numrene var interessant.

Årets koncert:

1. Gojira, Copenhell, den 15-06-2012 - og så siger rygterne at de var bedre i Pumpehuset senere på året. De var nu også stærke på AMF.

2. By the Patient, KB18, den 19-10-2012 - et release-show, der bare klappede, og hovedpersoner i topform.

3. Entombed, Beta, 11-05-2012 - det glimrende lille spillested var medvirkende til, at Entombeds fantastiske stoddermetal rykkede lige en tand federe.

4. Ulcerate, Loppen, 22-02-2012 - også opvarmningen fra Svart Crown var stærk denne seje aften på Christiania.

5. Skalmóld/Hamferd, Nordatlantens Brygge, 24-02-2012 - to bands med meget forskellig energi i musikken, men de smukke rammer i kulturhuset forenede de to grupper på fornem vis. Og at Hamferd senere på året vandt Metal Battle på Wacken virkede efter denne koncert ganske fornuftigt!

Årets internationale navn:

Gojira! Endnu et stærkt album og adskillige koncerter i vores lille land, og selvom nogle var ramt af Metallicas "det skal ikke være for nemt for opvarmningsbandet", så har franskmændene hver gang vist, at de vil være "the next big thing". Og de er mere end godt på vej.


Årets danske navn:

Dawn of Demise - fordi de så småt er ved at få åbnet udlandets øjne for den groovy, variant af velspillet dødsmetal, som bandet blandt andet har taget med sig helt til Indien i år, og det har sikkert været ligeså velspillede shows, som når de har givet den gas herhjemme.

Årets nye internationale navn:

Kryptos - nyt og nyt... Det var bandets tredje album, som jeg faldt ret meget for i år, men det var mit første møde med bandet. Og læser man lidt rundt på nettet, så er jeg bestemt ikke den eneste som har fået øjnene op for det indiske band, som har ramt et eller andet essentielt med sit mix af Venom og Iron Maiden i en sangskrivning med næsten lutter pletskud på 'Coils of Apollyon'.

Årets nye danske navn:

By the Patient – ja, de udkom så med andet album i år, og er så at sige ikke så nye. Men de redefinerede sin stil på dét album, og det på en måde, så anmeldelser og fans råbte positivt tilbage. Og så er det et band, der vil noget med musikken og derfor kæmper bravt for den. Og det må hædres.

Årets comeback:

Prong - ja, bandet vendte så tilbage i 2007, men det var først med 'Carved into Stone', jeg tog notits af det og måtte sande at Prong efter år 2000 ikke bare er et surt opkog på et halvfemser-levn. 2012-albummet er stærkt!

Årets optur:

Wacken Open Air - årets Wacken-tur var federe end nogensinde af flere årsager. Vigtigst måske nok, at mit eget band Electric Hellride havde plads på plakaten. Det betød samtidig at flere venner end normalt, når jeg er på Wacken, var samlet på campingområdet, så festen var større end normalt. Udover lykkefølelsen af at have spillet på verdens største metalfestival, så brusede hovedet også over af glæde over den lille søn, jeg havde fået et par uger forinden (min kæreste havde heldigvis fulgt mine instrukser om passende fødselstidspunkt meget nøje). En fantastisk tur!

Årets største skuffelse:

Dark Tranquility m.fl. blev aflyst på Gimle - det skulle have været en hyggelig optakt til en snarlig juleferie, men desværre blev det svenske band skræmt af dårligt forsalg og aflyste Europa-turen, der ellers også havde flere spændende navne på plakaten. Bandet forsøgte dog med et par plastre på såret og spillede fx i Malmö med et par for mig ukendte bands. Men det fik jeg ikke lige taget mig sammen til...

Mit største ønske for 2013:

Nu har jeg jo så flot nævnt mit band flere gange, så det er jo indlysende, at der er masser af ønsker, mål og drømme der. Men mere objektivt, så trænger København stadig til en ordentlig metalbar, der også har plads til live-musik. The Rock er stadig savnet, men drømmen går på noget lidt mindre, så der selv med få mennesker stadig er hyggeligt og festligt. Vi får se, for der er desværre ikke så mange penge igen i metal, selvom de fleste fans nyder godt med bajere.

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

Det sædvanlige vel... Copenhell, har jo virkelig fået slået sig op som den bedste af de største havefester med fed metal, så den festival glæder jeg til - igen, igen! Håber dog også på, at der måske næste år kan blive plads til Metal Magic, der i år faldt sammen med at sønnen kom til verden. Kill-Town var i år endnu en stærk omgang, så det arrangement ses der også frem mod i 2013.


Godt nytår til alle jer derude!