Et stærkt fremmøde vidnede om, at interessen for at opleve de bands, som Blastbeast.dk har udnævnt som the new shit, er stor. Og man blev ikke snydt, for der var både fest i salen og lovende takter fra scenen.
Festivalens program om lørdagen var mindre varieret end om fredagen. Det betød dog ikke, at der ikke også denne dag var flere gode, mørke koncerter at tage med sig fra Norrköping.
En genrevarieret førstedag på Black Christmas Festival bød på en røvfuld bands fra nær og fjern, hvor græske Rotting Christ gav den absolut bedste liveoplevelse.
Lørdag var der rigeligt med sort musik fra ind- og udland, og det endte med, at ORM, Horned Almighty og Týr løb med dagens og festivalens bedste optrædener.
Der var i den grad dømt dødsmetal denne fredag på Aalborg Metal Festival, hvor Illdisposed endte med at løbe med opmærksomheden foran hovednavnet Annihilator.
Svenskere og flyvske grøntsager løb med opmærksomheden torsdag, hvor Pain var det helt store trækplaster, der i den grad levede op til placeringen øverst på plakaten.
I bund og grund var det publikum, som vandt ved at få serveret en fed pakke af bands. Men vor anmelder i Aarhus mente, at Exodus løb med æren som aftenens bedste band. Fik Obituary revanche dagen efter i København?
Århusianske Flux Festival serverede et genremæssigt sammenkog af hovedsageligt dansk undergrund, som den tegner sig nu. Heldigvis tilsat gode portioner af metalindflydelser hist og pist i programmet.
Wacken Open Air 2016 var faretruende tæt på at gentage sidste års mudderhelvede, men helt galt gik det heldigvis ikke, og vi fik flere gode koncerter med derfra.
Blackthrasherne i Deströyer 666 blev festivalens mest omtalte band med skidt opførsel, mens Vircolac præsterede egentlig musikalsk ekstremisme, og andre gav sympatiske koncerter nær og under middel.
Tiden for årets Metal Magic – den sidste udgave af festivalen, som vi kender den – var endelig kommet og bød på alt fra dansk undergrund over tyskerthrash til primitiv doom metal. Devilutions udsendte var på og nu og da ved siden af pletten.
Fredagens højdepunkt var tre timer i selskab med suveræne Neil Young, mens svenske Meshuggah også blæste publikum omkuld på de sene nattetimer. Dagens øvrige koncerter bød desværre ikke på de helt store oplevelser.
En sindsoprivende fortælling fra Roskilde Festivals første dag i hælene på vores festivalglade skribent, der tager os fra fattigmands-Tequila Sunrise over Ox Burger til chili con carne. Og så selvfølgelig forbi Slayer.
Det var ikke metalnavnene, der imponerede på Roskilde Festivals sidste dag. Tværtimod lød aftenens store navn, Gojira, historisk ringe. Heldigvis kunne man høre så meget andet, og den største overraskelse kom i form af en lille protesterklæring fra Orange Scene.
Fra forrygende danske bands med blod på tanden over en kongeafslutning med Black Sabbaths sidste koncert i Danmark til en sidste dosis metal midt om natten med Abbaths Mötorhead-jamband. Copenhell sluttede med en ganske perfekt lørdag.
Det er blevet torsdag, og Refshaleøen åbner dørene til tre dage på Copenhell i selskab med koryfæer og nyopkomlinge, danske som udenlandske. Torsdagens program var for denne anmelder ikke det mest interessante, men hverken dét eller et skybrud kunne ødelægge festivalens første dag.
King Diamond, Abbath og Artillery blev højdepunkter på en lang og kvælende varm andendag i helvede med langt mellem de stærke musikalske oplevelser.
Lørdagen havde det tyndeste program i mange år, og det prægede dagen, der i stedet blev brugt på enkelte højdepunkter og en god del alkohol.
Fredagen præges af regnvejr og lejrstemning samt en håndfuld stærke koncertoplevelser leveret af Glenn Hughes, The Temperance Movement og Foreigner, inden alt kulminerer i kæberaslere fra The Hellacopters og Twisted Sister.
Torsdagen var lang, og meget skulle ses. Nye bands, The Struts og Skallbank, overraskede positivt, mens Slayer skuffede og Megadeth overraskede positivt, og Graveyard sammen med King Diamond satte standarden for en god festivalkoncert.