Der var ikke mange åndehuller undervejs i fredagens program, men King Diamond og Emperor var alle andre overlegne på en lang dag, hvor kun svensken skuffede i felten.

Sidstedagen blev farvet af undertegnedes 40-årsfødselsdag, der blev fejret i campen, inden Gutalaxs dixie-goregrind fik os på mere pubertære tanker, og Soen fik aktiveret tårekanalerne.

Næstved Metalfest version 0.1 løb af stablen i weekenden, og her kan du læse om de indtryk, vi tog med os hjem

Devilutions første besøg på den lille jyske festival blev en blandet buket af oplevelser, der indeholdt både musikalske og organisatoriske blomster i fuldt flor.

Vejret spillede en afgørende og farlig rolle på Wacken fredag, hvor Body Count var middelmådige, Slayer sagde farvel i Europa med manér, og danske D-A-D var gode.

Ankomstdagen var travl med især mindeværdigt onde oplevelser på teltscenen fra Dark Funeral og Necrophobic, mens Airbourne og Testament som vanligt tog stikket sikkert hjem, og Sabaton spillede på to scener samtidig

Fredagen toppede med hovednavnet Tormentor, mens de danske bands stod for resten af dagens bedste oplevelser.

Goat gakkede ud med gamle slagere fra 'Sacred Pilgrim', The Rite viste sig som et aldeles lovende nyt indspark på black-scenen, og Demon Head rundede storartet af på en førstedag, der stod i danskens navn.

Afterpartyet trak ud for mange natten før, og der skulle gå mange timer, før Tongues og Hyperdontia satte dagsordenen, og Ved Buens Ende beviste, at de var mere end værdige til hypen som festivalens hovednavn.

Fredagen på Roskilde Festival bød på masser af solskin samt blandede bolcher på Orange. Overlevede skribenten til Baest klokken 02:30?

For vores skribent bød torsdagen beklageligvis ikke på Testament eller triumfer på scenen, men derimod regnvejr, undersaltet veganermad og et inderligt håb om bedre koncerter dagen derpå. 

Vores aldrende Roskilde-debutant blev prompte forelsket i en festival, der lørdag bød på mindeværdige koncerter fra små og store.

Lørdagen på Copenhell blev vundet af The Psyke Projekt, mens Scorpions var blevet gamle. Det, der huskes, er sikkerhedsfolkene, og at der var kø til stort set alt.

Den første fuldlængde dag af 10 års-jubilæet for Københavns største metalfestival gik langsomt. Rigtig, rigtig langsomt. Først med Konvent, og derefter med at vente på, at et af Copenhells absolut bedste bookinger skulle gå på scenen.

Katatonia og en menneskefjendsk skylle fra oven reddede onsdagen for vores skribent, der brugte størstedelen af opvarmningsdagen på at kede sig, blive skuffet og søge trøst i alkoholens mørke katakomber.

Med næsten alle anmeldelser overstået på de første to dage blev fredagen dedikeret til festen og vennerne fra nær og fjern for vores reporter. Det hele var set før, og kun Heilung overgik tidligere bedrifter.

Sweden Rock Festival rundede af med Green Jellÿ i toppen som det totale absurdteater, mens Ritchie Blackmore's Rainbow i den anden ende havde strafbart få regnbuer i ærmet.

Nostalgi og retrorock vægtede tungest på vores første dag på Sweden Rock, hvor Lucifers uforfalskede okkulte 70'errock og Slayers magiske afrunding af karrieren på svensk grund var dagens højdepunkter.

Kiss leverede showet, ZZ Top ånden og Dizzy Mizz Lizzy nerven på en fredag med 13 timer i marken, mange middelmådigheder rigere.

Sidste heat i den indledende runde af Wacken Metal Battle fandt sted lørdag aften i Aarhus, hvor de fire finaledeltagere ligeledes skulle udpeges.