Goat gakkede ud med gamle slagere fra 'Sacred Pilgrim', The Rite viste sig som et aldeles lovende nyt indspark på black-scenen, og Demon Head rundede storartet af på en førstedag, der stod i danskens navn.

Afterpartyet trak ud for mange natten før, og der skulle gå mange timer, før Tongues og Hyperdontia satte dagsordenen, og Ved Buens Ende beviste, at de var mere end værdige til hypen som festivalens hovednavn.

Fredagen på Roskilde Festival bød på masser af solskin samt blandede bolcher på Orange. Overlevede skribenten til Baest klokken 02:30?

For vores skribent bød torsdagen beklageligvis ikke på Testament eller triumfer på scenen, men derimod regnvejr, undersaltet veganermad og et inderligt håb om bedre koncerter dagen derpå. 

Vores aldrende Roskilde-debutant blev prompte forelsket i en festival, der lørdag bød på mindeværdige koncerter fra små og store.

Lørdagen på Copenhell blev vundet af The Psyke Projekt, mens Scorpions var blevet gamle. Det, der huskes, er sikkerhedsfolkene, og at der var kø til stort set alt.

Den første fuldlængde dag af 10 års-jubilæet for Københavns største metalfestival gik langsomt. Rigtig, rigtig langsomt. Først med Konvent, og derefter med at vente på, at et af Copenhells absolut bedste bookinger skulle gå på scenen.

Katatonia og en menneskefjendsk skylle fra oven reddede onsdagen for vores skribent, der brugte størstedelen af opvarmningsdagen på at kede sig, blive skuffet og søge trøst i alkoholens mørke katakomber.

Med næsten alle anmeldelser overstået på de første to dage blev fredagen dedikeret til festen og vennerne fra nær og fjern for vores reporter. Det hele var set før, og kun Heilung overgik tidligere bedrifter.

Sweden Rock Festival rundede af med Green Jellÿ i toppen som det totale absurdteater, mens Ritchie Blackmore's Rainbow i den anden ende havde strafbart få regnbuer i ærmet.

Nostalgi og retrorock vægtede tungest på vores første dag på Sweden Rock, hvor Lucifers uforfalskede okkulte 70'errock og Slayers magiske afrunding af karrieren på svensk grund var dagens højdepunkter.

Kiss leverede showet, ZZ Top ånden og Dizzy Mizz Lizzy nerven på en fredag med 13 timer i marken, mange middelmådigheder rigere.

Sidste heat i den indledende runde af Wacken Metal Battle fandt sted lørdag aften i Aarhus, hvor de fire finaledeltagere ligeledes skulle udpeges.

Det var et stilforvirret program, som andendagen på Nordic Noise 2019 havde at byde på, men velspillet AOR og et gensyn med Candlemass gjorde godt.

Wacken Metal Battle i Aalborg viste, at der er noget for de nysgerrige, og at standarden i dansk undergrund er overraskende høj. 

SPOT har åbnet for metallen, og fredag aften bød på en solid showcase af fem hårdtslående navne. Særligt Xenoblight og et Baest på hjemmebane endte som aftenens sejrherrer.

Sleep røg endnu engang i hjertet, denne gang med 'The Sciences' i fuld længde. Daughters leverede samtidig et af årets helt store højdepunkter i et vanvittigt totalteater, og således takker vi af for Roadburn for i år!

Wolvennest syrede ud med theremin og kranieinstallationer, og Sumac tæppebombede vores øregange. Det var dog Sleeps marathon-levering af 'Holy Mountain' og 'Dopesmoker', der trak det længste strå på en dag uden de helt store højdepunkter.

Triptykon haltede, da ambitionerne skulle forløses. At the Gates hev gæstemusikere og obskure covervalg ud af ærmet. Til gengæld var Anna Von Hauswolffs gravkammerpop og Gösta Berlings Sagas futuristiske prog i en liga for sig.

Mono og Myrkurs Folkesange inciterede følsomt, mens Slægt og Midnight tændte gnisten i vores metalhjerter. Så er Roadburn i gang!