Lørdag bød på de samme logistiske udfordringer som fredag – men leverede til gengæld på ekstasefronten. Overordnet set var andendagen en større succes, men det kan tilskrives både personlige præferencer og temperament
En udsolgt festival cementerede i weekenden, at ikke blot er der stadig masser af liv i de danske metalfans, der er også udbud til at følge med efterspørgslen – og lidt til.
Det er ikke tilfældigt at Kill-Town Death Fest er en institution. Anmelderens sløje livsvilje til trods lever festivalens sidste dag bestemt op til målsætningen om både død og fest.
“Hvis I har en ansvarsforsikring, kan I anmelde det her og få penge for det her lort!” lovede Kalles World Tour under Cirkus Metal. Men det var så som så med tort og svie på den fynske festival.
På Ilters førstedag opstod der deciderede pits blandt publikum, så det blev spændende at se, om vi alle var håbløst ude af træning, og om det så eventuelt lægger en dæmper på dagens energiniveau. Spoiler alert: folk kan stadig træde dansen.
En siddende hardcore-festival? Nej vel. Arrangørerne af Ilter har haft is i maven, helt frem til få dage inden showstart, hvor det endelig blev meldt ud, at vi nu kan stå op indenfor til koncerter og vigtigst: Vi kan slås igen.
Journalisten disses fra scenen og får senere en lur under det, mange betegnede festivalens bedste koncert. Det er ikke let at være på festival.
Der var meget langt fra top til mellemstadie til bund fredag på Metal Magic, hvor de bedste bands var på et andet niveau end alle andre.
Hvordan akklimatiserer man sig til festivallivet efter en koncertpause på halvandet år? Vi ved ikke med jer, men vores udsendte giver sig selv en blød start ved at misse dagens musikalske højdepunkt og gå til countrykoncert.
Nød lærer kæmpe festival at tænke anderledes. Roskilde Festivalen har udskudt deres runde fødselsdag, men har inviteret på reception i forhaven i stedet – og vi var naturligvis på pletten.
Årets første musikfestival. Hvem skulle dog også have troet, at det overhovedet var muligt? Naturligvis er det Roadburn, der har tilpasset sig vores pandemiske virkelighed.
Vores studietur til Odense førte til en rundbordssnak med nogle af de ildsjæle, der lægger scener og nye ideer til en metalkultur, der igen er på fremmarch i det fynske. Bookerne får ordet.
Vi har glemt Odense. Længe. I Danmarks tredjestørste by er der mere kog i metalscenen end længe set, og vi tog til Fyn for at høre om fælles trommeslagere og en isolation, der fører til både uønsket magelighed og nye ideer.
Boligmagasiner, basisdemokrati, Kerouac og Bukowski, præstationspres og en ny identitet. Eyes' nye plade rummer det hele.
Et par unge fyre, der lige har opdaget metal, et engelsk ægtepar, der er i en position til at sponsorere kultur, en præst, der ikke kan lade være med at elske metal, og en to meter høj svensk stripper: Årets første danske metalfestival efter nedlukningen var lige så fuld af modsætninger, som rammerne for livemusik er det for tiden.
Fra studiet fortæller Crocell om det deprimerende ved siddekoncerter, om blygrå fremtidsudsigter og om at sparke sig selv ud af den musikalske tryghed og gøre det hele lidt vildere.
Nogen af folkene bag Metal Magic Festival inviterede til en hemmelig privatfest for 100 indviede Metal Magic-gængere. En stærk kickstart efter en længere pause fra metallen på landets live-scener med Altar of Oblivion og Gabestok som største trækplastre – og Silhouette som den syrede afstikker.
Det var måske Cabal, der klarede sig bedst på Paletten i Viborg lørdag aften, trods det at navne som Bölzer og Taake prydede plakaten.
Nervosa og Orm stod som højdepunkter på en fredag aften i det midtjyske, hvor vi aldrig helt blev blæst bagover, men dog var fint underholdt stort set fra start til slut.
Overdevilutionistens 40-års fødselsdag blev hyldet på en dag, der udover Grusom og Dopelord føltes som ét langt mislykket vikingetogt – indtil Primordial som vanligt anviste den rette vej.