Bloodbath og Solstafir rundede af på sublim vis, og Sibiir supplerede med dagens store overraskelse. Endnu et fantastisk år på Summer Breeze, hvor den sorte skole imponerede mest.
Alcest fik lagt et smukt punktum for en fredag, der kom alt for sent i gang, men som dog bød på gode norske indslag fra Vreid og evigt slagstærke Satyricon.
Årets mest hæsblæsende dagsprogram på Summer Breeze, hvor Behemoth og Heilung var dagens store højdepunkter og Orden Ogan og Stillbirth de uventede overraskelser.
Førstedagen var af den mindre forløsende karakter, hvor de fleste bands lød, som om de bare var endnu en dag på kontoret. En dag, hvor publikum til Kataklysm var det mest memorable – udover lejren.
Bands som Dimmu Borgir og Gojira levede ikke op til navn eller placering på plakat, mens Helloween gav et maraton af en koncert foran en fyldt festivalplads.
Fredagen på Wacken Open Air 2018 udmærkede sig ved, at danske Xenoblight fik en flot fjerdeplads i Metal Battle-konkurrencen. Og så var der virkelig varmt.
Der var gode præstationer fra bands som Watain og Behemoth, mens Danzig derimod var sløset i sin optræden, og Judas Priest reddede aftenen.
Der var masser af gode koncerter på åbningsdagen af Metal Magic Festival 2018, hvor hovednavnet I Am Morbid leverede præcis det nostalgitrip, man turde håbe på.
Om lørdagen på Metal Magic satte festivaltrætheden sig igennem. Det gjorde Anal Vomit også for en stor del af gæsterne.
Åbningen af festivalpladsen bød op til et væld af middelmådigheder, hvor kun Dark Tranquillity og Nine Inch Nails satte barren højt – og så kunne man grine lidt ad Eminem på vejen.
Roskildes sidste festivaldag var på papiret ret fattig metalmæssigt. Heldigvis gemte der sig gode både kendte og ukendte oplevelser i de mindre hårdslående genrer på festivalen.
Selvom man først kommer om fredagen, betyder det ikke, at man ikke kan nå en hel uges oplevelser på én dag.
Torsdagen på Roskilde var præget af, at de guitardrevne bands først startede sent. Til gengæld var der mange af dem. Nok til at man kunne høre og opleve musik til den tidlige morgen.
Torsdagen på Copenhell var dagen, der trak forventningerne helt ned, for blot at overvælde dem de næste to dage. Det var stilheden før stormen og tomrummet før ”the big bang”.
Det blev en underligt blandet førstedag både med fæle skuffelser, tåbelige covers og et af Copenhells absolutte højdepunkter. Og øl. Mange øl.
Lørdagen blev af flere årsager beviset på, at Copenhell stadig er besøget værd. Efter fire dage på den hårde beton lukkede Sodom en festival af, hvor der for første gang i ni år ikke slap én regndråbe gennem skyerne mens musikken spillede.
Det er vigtigt at lære sine børn at værdsætte metal, og Copenhell giver gode, trygge rammer til det. Vores anmelder tog på familieudflugt.
Årets mest omfattende dagsprogram. Med flere overlap undervejs var det ofte nødvendigt at dele tropperne op. Dark Funeral og Uriah Heep leverede dog to af festivalens stærkeste oplevelser i hver sin ende af spektret.
Sidstedagen af Sweden Rock bød ikke just på et stærkt musikprogram, men hist og pist var der alligevel gode koncertoplevelser.
Rotting Christ, Body Count, Kreator og Coven var nogle af de navne, der fyldte i vores første alkoholpåvirkede dag på årets Sweden Rock Festival.