Vælger man at høre Møls debutplade som black metal, bliver man slemt skuffet. Men ønsker man sin indie med metallyd, er ‘Jord’ vellykket på sine egne præmisser.
Fra sin bjælkehytte i Minnesotas skove har Austin Lunn imponeret med en bizar fusion af black metal og bluegrass. Denne gang forsøger han over to timer at dele de to op, og resultatet skuffer.
Horned Almighty var hevet ind efter afbud fra franske Svart Crown, og de var en kapabel afløser, der med knogler og brøl gav en dyster og medrivende koncert.
Deströyer 666 er klar med en single, der viser, at bandet lever og stadig kan deres blanding af black metal og thrash. Godt håndværk uden at være prangende.
En tung og grå råhed hersker over det første fuldlængdealbum fra Afsky, der under overfladen byder på meget mere end som så.
Det var et veloplagt Cradle of Filth, der gæstede Odense ved bandets eneste koncert i Danmark på den igangværende turné.
De nordlige øers dystre, rå, og fascinerende atmosfære danner ramme om det velkomponerede og -udførte black- og doom metal-univers, der udspiller sig på Svartmálms debut.
Rotting Christ var tæt på at levere et noget nær perfekt show, men intensiteten dalede lidt undervejs, og med bandets bagkatalog var en time ikke helt nok.
Ti plader inde når Shining et nyt højdepunkt i en diskografi, som man fortsat forundres over er så solid, som den er.
Med Satan og Quorthon i ryggen åbner Watain pladeåret 2018. For den dovne lytter kan det fremstå råt og primitivt, men de finere nuancer ligger lige under den grumsede overflade.
Hexis' nye ep, 'VII', er en kulsort perle og en brutal omgang black metal, hvor indflydelsen fra hardcore er helt oppe i fjæset på lytteren.
Tongues begår en stærk debutplade, der ikke lyder dansk, men i stedet rammer plet i den internationale undergrund.
På deres første besøg på dansk jord i flere år beviste Satyricon, hvorfor de med al ret er et af verdens bedst sælgende black metal-bands.
Satyricon stormer frem og fokuserer på nutidens musik. I Aarhus demonstrerede nordmændene med primært nyere numre på sætlisten, at de er og bliver blandt klodens mest hæsblæsende livebands.
Knusende østrigsk sortmalet dødsmetal indtog Pumpehuset med knogler og lækker lyd, da Belphegor lagde vejen forbi hovedstaden. Et større følge af opvarmningsbands var også med.
Med 'Deep Calleth Upon Deep' udforsker Satyricon musikalske veje, der er modige og udfordrende. Men sangene svigtes af manglen på melodier.
Den forrige plade med Cradle of Filth fra 2015 fik topkarakter her på Devilution. 'Cryptoriana' har sine momenter, men er slet ikke nær så god.
Med hver sin form for formidable finesser gjorde Morild, Afsky og Sunken en aften, der nemt kunne være endt temmelig langstrakt, til et fornemt black metal-traktement.
De heldige få bevidnede endnu en magtdemonstration fra det nye danske metalhåb. At få sådan en koncert smidt i nakken helt gratis burde næsten ikke være lovligt.
Det første resultat af halvandet års virke ser dagens lys. Med tre numre strakt over 26 minutter består 'VI' af langstrakte rejser ind i Weltscherzen. Sjældent har dansk blackgaze været så ambitiøst.