Årets mest medrivende koncert på Sweden Rock Festival blev overraskende leveret af et nærmest genfødt Thin Lizzy, hvor sanger Ricky Warwick med sin udstråling, karisma og stemme var tæt på at udfylde Phil Lynotts sko helt.
Fokuserer man udelukkende på de øjeblikke, David Coverdale deltog i løjerne, så leverede Whitesnake noget nær helt i top på Sweden Rock Festival.
Det var ren verdensklasse, da Mr. Big leverede en rystende opvisning i, hvordan man kombinerer overlegen musikalitet med poppet rock.
Lørdag var en lidt trist dag, for headliner Ozzy Osbourne faldt helt igennem. Men Thin Lizzy brød fuldstændig alle fordomme og leverede det bedste siden Lynott-tiden.
Fredagen bød på en god flok voldsomt gode oplevelser, og David Coverdale beviste – heldigvis – at han stadig er kongen af Sweden Rock Festival.
Torsdag leverede gode, stærke musikalske oplevelser – og en headliner, der ikke var tændt fra start.
High on Fire leverede - som altid - den tungmetalliske vare. Men desværre heller ikke så meget mere end bare dét.
Overraskende overvældende koncert med tilsyneladende revitaliserede Aerosmith.
Glenn Danzig og all star-bandet bag ham leverede en potent dosis sort og satanisk soundtrack til den sorte og beskidte svenske sommer.
Death Angels ikke videre revolutionerende thrash fungerede, som den skulle på en eftermiddag på Sweden Rock.
Carcass - Sweden Rock Festival