Selv ikke et hjertestop undervejs i koncerten kunne holde magien tilbage. Nerven var intakt, og selv med de sidste 40 års svingende kvalitet in mente stod Uriah Heep for et af årets store øjeblikke på Sweden Rock.
Den sidste koncert på festivalens første dag bød på en god del hits, eksamination af Stigs stand-in og noget med ild i!
Black metal-legendernes første fremførelse af hovedværket ’In the Nightside Eclipse’ var præget af et band, der endnu ikke virkede helt sammentømret. Koncertens ekstranumre fra det første demobånd gik dog rent ind.
Det var de rutinerede kræfter, der trådte i karakter denne eftermiddag, hvor det føltes, som om solens stråler havde til hensigt endegyldigt at brænde de få overlevende hjerneceller af.
Det er ikke, fordi Uriah Heep er sjældne gæster på disse breddegrader, men bandet er, trods deres lange rejse i tiden, altid værd at opleve.
Det er sagt før, og Bombus’ forhammer af en åbningskoncert på Sweden Stage er blot endnu en passende lejlighed til at sige det, som alle må forstå, én gang til: Her er et band, der ikke må overses!
Med Paradise Lost som årets sidste band var der efter en fin festival lagt op til en super afslutning. Den fik Nick Holmes lagt i ruiner ved at være tilbage i sit gamle gnavne humør.
Det nostalgiske trip er ved at ende for At the Gates, der længe har levet af fortidens succes. Efterhånden bør de komme videre i teksten eller stoppe, mens legen er god.
Jason Newsted lader til at mene, at han skal bevise noget, hvilket han i den grad gjorde med en overraskende og hårdtslående koncert, der bragede løs med en sjældent set autentisk råstyrke.
Sepultura understregede med en overbevisende koncert, at de har lavet nogle af thrash-genrens bedste sange.
Gendannede Ugly Kid Joe sørgede for god stemning og hård rock på Sweden Rock.
Solen vandt over engelske Hell, der var temmelig svære at tage seriøst.
På åbningsdagen muntrede vores udsendte sig med bl.a. Vomitory, Andromeda, Nocturnal Rights og lidt Pink Floyd-covers.