Bad Religion sejrede trods en udfordrende spilletid og lidt lydknas i starten.
Belærende, indignerede og ulideligt frelste lektortyper – med melodier, et højt tempo og smørbløde vokalharmonier til at gøre det uimodståeligt og uafrysteligt. Bad Religion indvarslede 90’ernes melocore-bølge med hovedværket ‘Against the Grain’.
Ingen Bad Religion-sang kan gøre dit liv komplet. Men deres seneste promobillede kan få dig til at føle dig lidt mere cool til sammenligning.
Fornuftens stemme prædiker videre for koret, mens despoter, moguler og religiøse ledere grumt gnækkende fortsætter deres sejrsmarch. Man kan med en vis ret spørge sig selv, om Bad Religion stadigvæk har deres berettigelse. Også selvom det lyder kønt.
Ligegyldigt hvor gammel man bliver, er der altid plads til forbedring. Det beviste Bad Religion i et næsten udsolgt Amager Bio mandag aften, hvor det hele lige var et hak bedre end for fire år siden i Den Grå Hal.
I forhold til punkens oprindeligt anti-indstilling til alt, så bød Bad Religions show ikke på meget, der føltes som en protest - det skulle da lige være til metallens (og festivalens) flirt med "det onde", for det var en svært hyggelig koncert.
Nok er håret blevet gråt, men alderen spillede åbenlyst ingen rolle for Bad Religion, der viste verdensklassen onsdag aften i Den Grå Hal.
Både fejlplacering og manglende engagement gjorde en time med Bad Religion til en overvejende kedelig affære.
Det kan godt være det ikke var så løssluppent og punket, som genren oprindeligt havde for øje, men Bad Religion leverede en fest uden lige.