Gamle Outrage fra Tyskland overraskede Fredericia med en fin omgang euro-thrash.
Fossilerne gjorde det godt, trods stor konkurrence på Roskilde Festival fredag nat.
i den forgange weekend drog en delegation fra Devilution til Odense for at se nærmere på Tinderbox-festivalen. Helt kloge på den blev vi aldrig, men vi kunne dog observere disse fem punkter, hvor Tinderbox adskilte sig fra den gammelkendte Roskilde Festival.
Faith No More forførte Fyn med en syret sætliste og en forrygende koncert, der var den amerikanske gruppes store fortid værdig.
Sidste dag på Copenhell blev en fattig omgang for ondskaben, men til gengæld steg rocken sammen med en fransk kæmpe op til overfladen, inden en gammel, velkendt polsk hævi-maskine satte et eftertrykkeligt og pøllet punktum som moralske sejrherrer for i år.
Devilutions hårdtprøvede korrekturlæser har på heroisk vis kæmpet sig igennem endnu en Copenhellkorrektur. Mellem kommaretning, syntaksændringer og vånden sig over tekniske problemer har han også haft tid til at finde de fem bedste citater fra Devilutions Copenhell-dækning.
De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
En tredages festivals andendag er altid hård, når der er lagt ud med et brag, og der måske stadig holdes lidt igen. For den sidste dag skal der jo for alvor gives gas, men lidt efter lidt kører det hele, som det plejer, i den velsmurte helvedesmaskine.
Efter to årtier var Body Count tilbage i Danmark. Koncerten var ingen åbenbaring, men Ice-T og slænget sørgede alligevel for et af de shows, der vil stå fast i Copenhells kollektive hukommelse.
Metallens transkønnede heltinde strålede af sejr over sindets dæmoner. Mina Caputo og Life of Agony spillede med sublimt overskud det meste af deres suveræne debutplade 'River Runs Red', men vokalen var gennemgående for lav.
Pretty Maids leverede den vare, som de er kendt for, men det var måske ikke helt det rette til Copenhells publikum.
Ved deres første besøg på dansk grund viste Primordial, at de er hele hypen værd.
Copenhell 2015 bød på alt fra Bloodbath over Horned Almighty til hovednavnet Slipknot. Samlet set lignede festivalen sig selv. Alt var godt og trygt. Hvordan så det ud? Sådan her.
Red Warszawa satte et eftertrykkeligt punktum for dette års Copenhell på Pandæmonium med en times rablende og herligt ubehjælpsom heavy. Eller "polsk punk", som de jo selv kalder det.
High On Fires syvende studiealbum er bandets bedste i en årrække. Der er muligvis mange gentagelser og kun få overraskelser på pladen, men for hvert udspil, de smider på gaden, bliver man altid klogere på, hvorfor High On Fire er et af de bedste metalbands i dag.
Altid i øst og vest. Når Devilution drager på festival, ender fotografen og journalisterne sjældent til de samme koncerter. I stedet mødes de på halvvejen i baren! Se årets pletskud fra fotografen.
For Jacob Dinesen handler ALT på årets Copenhell om et enkelt band: Primordial. Her forsøger han efter bedste evne at forklare hvorfor.
I samarbejde med Live Nation afholder vi en rask lille gætteleg - hvad har vi her fanget et billede af?
En mere manisk frontmand end Mick Jagger. En overjordisk guitarbegavelse. Extreme dukkede op fra glemmebogen og gav en fuldstændig forrygende koncert.
Har du også gået og manglet opskriften på hvordan man ødelægger sit eget festivaljob? Så læs med her.