Som så ofte før for fotografen, blev det metalliske år 2014 tværsummen af en masse koncerter, den evige hyldest til Tyskland og den almene stræben.
2014 har været et godt musikår. Min egen opmærksomhed har, ligesom sidste år, mest været dedikeret til retrorockens frembrusning.
2014 i billeder fra A(mon Amarth) til Z(ombified).
2014 bød på absurd mange fede album og koncerter og et par stykker, Turið Nolsøe (og andre) har ventet i årevis på - og heldigvis blev forventningerne indfriet.
For skribent Villumsen bød 2014 på gode plader fra Goatwhore og Primordial, mens Fates Warning bød på den bedste koncertoplevelse, og så var der malurt i bægeret, da Kill-Town Death Fest meldte ud, at årets arrangement blev det sidste af sin slags.
I 2014 var Anders glad for krigsgudsdigte, polsk ondskab, diverse gamle travere, mens han langer også ud efter pensionsmodne bands.
Uge efter uge er vores top 5 en af de mest læste artikler. Her ser vi tilbage på årets fem mest læste.
Tyske heavy-veteraner leverer solid og underholdende debut.
Lørdag ramte Headbanger's Ball Tour'en Bremen Teater, og da vi havde en anmelder på plads til cirka samme setup i Aalborg aftenen før, sendte vi blitzkrieg-Dinesen ud for at foto-dokumentere gemytterne i København.
Barricade er stærkt tilbage med hvad der slet og ret er godt håndværk, flettet sammen i et optimalt lydbillede
Cannibal Corpse, At the Gates, Gojira og Body Count er blandt de elleve navne, Copenhell netop har offentliggjort på programmet til sommerens festival.
Med Deafheaven, Myrkur, Pallbearer, Off! Og Honningbarnar har Roskilde Festival formået at præsentere noget af det nyeste, sorte og punkede musik.
Lyden af vind i håret, saltstænk i ansigtet, longsleeves med keltiske mønstre og en komplet samling 'Thorgal'-tegneserier: Primordials mørke paganermetal er så heltet og episk som nogensinde, og de er tilbage på rette spor med en af karrierens bedste plader.
Turnéen fejrer sit 10-års jubilæum og giver os fire af de store. Hatesphere, Mercenary, Raunchy og Dawn of Demise.
Act of Cohesion har siden det første udspil valgt at sætte ekstra tryk på metaldelen og dæmpet de mere rockede tendenser, og det giver et mere stilsikkert udtryk på opfølgeren. Den er god, men stadig mangler lidt for at stikke grundigt ud fra mængden.
Saxon gæstede Amager Bio med turnéen Warriors of the Road. Og de har virkelig kæmpet længe. Men er det for længe?
Dani Filth fra Cradle of Filth har omsider fået sparket en plade på gaden med sit sideprojekt Devilment. En tungere og let tilgængelig version af hovedbandet.
Fredag aften var der strategiseminar (= undskyldning for at drikke en øl og skændes) i Devilutions førerbunker. Mangen en problemstilling blev vendt, og da vores dele-Slotspilsner var drukket, var nedenstående omtrentligt, hvad vi nåede frem til.
Orange Goblin høster fortjent de søde frugter af mange års hårdt arbejde på alverdens landeveje.
Jens var forbi Loppen og se 100 % metal tr00-ness med Nifelheim og Vulcano.