Billeder fra graven, pitten og de nærliggende områder.

For ikke at gentage os selv tager vi i år et kig på forskelle OG ligheder mellem Metal Magic og Roskilde Festival.

Fredagen på Roskilde var ifølge vores guide på Devilution dagen med flest (10) metal- og rockrelaterede navne. Phil Anselmo åbnede tungt inden solide koncerter med Deftones og Rob Zombie på Orange, mens Corrections House og Vattnet Viskar også brillerede.

Tunge, psych-dedikerede Narcosatanicos spillede tirsdag aften under opvarmningsdagene en ekstrakoncert på den aparte scene Dome Stage. Det var ikke bandets skyld, at koncerten aldrig kom ind under huden på én.   

117 billeder, primært af bands, der begynder med T, og ting, der begynder med B.

Som garvet koncertgænger var der på den front ikke det store nye for Devilutions redaktør at komme efter på dette års Copenhell. Men festivalen gav alligevel anledning til flere førstegangsoplevelser. Her er 5 af dem.

Týr præsenterede en blanding af gamle kendinge og nyere materiale og leverede ret komplet billede af, hvad bandet står for.

Supergruppen Kill Devill Hill var et sympatisk og hårdtslående indslag fredag eftermiddag. Men bandet, der inkluderer tidligere medlemmer fra Pantera og Type O Negative, ligner nogle, som har svært ved at finde et nyt og seriøst ståsted i karrieren.

Black Label Society leverede sådan set, men var ikke glohede.

Iron Maiden leverede varen på Copenhell og serverede nogle sange, som vi nok aldrig får at høre mere. For denne anmelder var det en nostalgisk koncert.

Da vores udsendte skribenter mest lod sig optage af metallen og den hårde rock, måtte fotografen selv drage rundt og dokumentere, at Sweden Rock Festival er meget mere end en metalfestival som alle andre. Der er en grund til, at der indgår ROCK i navnet.

Ozzy Osbourne, Tony Iommi og Geezer Butler opfandt ikke bare heavy metal. De er heavy metal! Det kan ingen som oplevede dem under fredagens magiske aften være et sekund i tvivl om.

Volbeats triumf som lørdagens hovednavn vidnede om, at bandet live er på vej  i liga med metalscenens allerstørste navne. Selvom de er set bedre tidligere.

Om få dage starter femte omgang af Copenhell, og det bliver også femte besøg for skribent Villumsen, som har taget fem vilkårlige minder op af hatten til ugens top 5.

Det er sagt før, og Bombus’ forhammer af en åbningskoncert på Sweden Stage er blot endnu en passende lejlighed til at sige det, som alle må forstå, én gang til: Her er et band, der ikke må overses!

I disse dage, hvor Bilderberggruppen netop har afsluttet deres hemmelige møde, og sværmen af Illuminati-konspirationsteorier summer frit i den lune sommerbrise, er et andet og ligeledes selvrefererende foretagende ved at køre sig selv i stilling til et debatarrangement på årets Copenhell festival.

The Oath havde kun lige smidt deres debutplade på gaden, inden de gik i opløsning igen. Det er en skam, for deres blanding af pøllet knallertrock og det okkulte swinger ganske godt.

Michael Gira og Swans lægger arm med befrielsen og frelsen på 'To Be Kind', der er et mastodontalbum, noget ud over det sædvanlige og gudhjælpemig helt mesterligt.

Årets W:O:A Metal Battle er slut, og da røgen havde lagt sig, blev Huldre kåret som vinder. Læs her interviews med alle bands og se billeder fra finaleaftenen på Radar.

The Body var ikke helt så ondskabsfulde i live-regi, som de er på plade, men imponerede alligevel med arrig musikalsk nysgerrighed samt en dyster vokal fra mørke kroge af eksistensen.