I store dele af tiden var Annihilator uforfalsket thrash og ægte spilleglæde, men momentvis ødelagde bandet selv en del af stemningen.
Essence gjorde det de skulle; varmede publikum op før hovednavnet gik på. De viste ungdommelighedens energi og tro på sig selv.
Swashbuckles thrash-metal i piratklæder er nærmere en gummibåd end en stolt 4-mastet skonnert.
Death Angel har lavet et hæderligt thrashalbum, der dog mangler vildskab.
Der blev desværre kun spillet for en lille udvalgt skare, da endnu et sandt thrash-bal gæstede The Rock i form af Skeleton Witch, Warbringer og Angelus Apatrida.
Det kan godt være at Slayers 'Reign in Blood' varer under 30 minutter, men det er synd og skam at lade Evile servere ægte thrash i kun en halv time.
Det er måske ikke de største forventninger, der var til et tysk thrash metal band der havde fået den tidligste programplads, men Dew-Scented overraskede positivt.
Soulfly var et af festivalens højdepunkter da de lørdag aften serverede et potpourri af deres bedste sange, og to generationer af Cavalera på scenen samtidig.
Når Ektomorf forsøger at slå igennem som Europas svar på Soulfly, så er det svært når forbillederne samme dag viser hvordan Ektomorf burde have startet lørdagen.
Slayer havde alle kort på hånden, men de valgte at spille afventende og indkasserede derfor ingen stor gevinst.
Velspillet og med flere fede elementer ender Zenithal alligevel ud med en omgang standard thrash, der kun momentvis rammer genrens gyldne formål: at rykke som bare pokker.
Witchery er næsten en "who's who" i svensk metal, da hobby-bandets medlemmer er kendt fra en række andre topnavne. Fire år er der gået siden sidst, men nu er album nr. fem på gaden.
Det er nogle lidt andre store navne, som spanske Angelus Apatrida har hældt i sin "The Big Four", der udgør inspirationskilderne til bandets glimrende 80'er thrashede 3. album.
Mens andre glemte at nævne "Big Four", så fik Metallica rettet op på det ved at gøre deres afsluttende show på Sonisphere i Polen til noget helt specielt.
Megadeth fik en time på "The Big Four"-scenen og kvitterede med at spille hele 'Rust in Peace' og ikke ret meget andet.
Dave Mustaine og co. blev ofre for en sidevind, der momentvis rev vokalen væk og martrede et ellers veloplagt band.
Death Angels ikke videre revolutionerende thrash fungerede, som den skulle på en eftermiddag på Sweden Rock.
Hvis man tror at Max Cavalera kreativt er brændt ud, må man åbenbart tro om igen.
Exodus har med deres nye plade holdt, hvad der blev lovet, men er det nu også en god ide?...
Legendariske Sodom spillede for et næstent tomt Voxhall og fik dermed bar røv at trutte i. Trist.