Da Paradise Lost indtog Voxhall sammen med Pallbearer og Sinistro, blev det næsten for pænt og behageligt for de mange fremmødte lørdag aften. Der manglede bid.
Dave Grohl og Foo Fighters er klar med 'Concrete and Gold', der ikke rigtig bider fra sig. Produktionen er god, men musikken halter.
Med 'Deep Calleth Upon Deep' udforsker Satyricon musikalske veje, der er modige og udfordrende. Men sangene svigtes af manglen på melodier.
Aalborg har den seneste tid manglet koncerter med tyngde. Det gjorde Electric Hellride, Ferocity og Dawn of Demise noget ved lørdag aften på Platform4.
Den forrige plade med Cradle of Filth fra 2015 fik topkarakter her på Devilution. 'Cryptoriana' har sine momenter, men er slet ikke nær så god.
Suffocation er kendt for at udsende gennemarbejdede plader på et højt niveau. Deres ottende er gennemarbejdet, men niveauet halter.
Arch Enemy får slet ikke udnyttet guitarist Jeff Loomis' kvaliteter og har i stedet lavet en kedelig plade, hvor Michael Amott kører den alt for meget på rutinen.
Martin Haumann er normalt kendt for at spille trommer i Essence og Myrkur, men han sysler også med dødsbandet Mother of All, hvor han næsten gør det hele selv.
Alice Cooper er ikke helt unger længere, men musikerne omkring ham holder niveauet oppe, og med de indlagte pauser til frontmanden slap han helskindet fra Wacken.
Orange Goblin leverede 45 minutters god rock i teltet lørdag eftermiddag på Wacken Open Air, hvor det var de sikre stik, der blev taget hjem.
Gendannede Emperor har vi nu oplevet tre gange på Wacken, og tredje gang var ikke lykkens gang. Det lugter for meget af penge og for lidt af spilleglæde.
Megadeth gav onsdag aften en god koncert på Vega, men kunne ikke helt gentage og gengive samme niveau på Wacken fredag aften. Koncerten var dog godkendt.
Dog Eat Dog er nok bedst kendt for debutpladen ’All Boro Kings’. På Wacken spillede de hits derfra og festede, som var der ingen dag i morgen.
Clawfinger var et produkt af tiden i 90'erne, hvor de blev utrolig populære på deres første tre plade. På Wacken begyndte materialet så småt at lyde bedaget i regnen.
Marilyn Manson var i godt humør med veloplagt humor, der bevægede sig lige på grænsen af det socialt acceptable og chokerende på Wacken fredag nat.
På Wacken Open Air 2017 skulle den nye guitarist og forsanger i Nile Brian Kingsland have sin ilddåb foran et stort publikum. Han klarede skærene.
Mens Batushka leverede en formidabel koncert på Copenhell, var lyden i teltet på Wacken Open Air ikke polakkerne nær så nådige. Det blev en middelmådig affære.
Som hovednavn på Wacken Open Air 2017 leverede Volbeat en professionel og helt igennem uengageret og kedelig koncert uden den store interaktion med publikum.
Med en svedig og gennemført koncert på Train i Aarhus, hvor stemningen var helt i top, beviste Gojira, at de i den grad er værdige som hovednavn på alverdens scener.
Mens der var DGI Landsstævne, og midtbyen var lukket på grund af 25.000 gymnastikudøvere, blev der også udført akrobatik på 1000Fryd, da Comeback Kid gæstede Aalborg.
Der havde været usikkerhed om Five Finger Death Punch i dagene op til Copenhell, men fredag aften kvaste de alle bekymringer og gav et brag af en koncert.
Amerikanske Alter Bridge kom aldrig ud over scenekanten og gav en kedelig og anonym koncert på Copenhell. De blev kun lige reddet af de to ekstranumre.
Airbourne gav en udmærket koncert, der blev til en regulær fadølsfest. Det er dog umuligt at abstrahere fra den åbenlyse parodi, deres musik i virkeligheden er.
David Vincent og resten af 'I Am Morbid' spillede koncert for kun 50 mennesker i Flensburg. De fremmødte fik dog de helt rigtige Morbid Angel-sange. Sublimt!
Max og Igor Cavalera turnerer med Sepulturas 'Roots', som de spiller fra start til slut. Den ramte Voxhall i Aarhus en tirsdag aften. Nostalgisk, men kedeligt.
Hatebreed var hovednavnet og levede op til forventningerne, men Train var ikke fyldt, og Dying Fetus og Bæst gjorde det lige så godt som hovednavnet.
Det er sparsomt med information om soloprojektet Pafund fra Vordingborg, men musikken taler sit tydelige mørke sprog med referencer til norsk black metal.
Franske Benighted vandt publikums hjerter, da de indtog Royal Metal Fest med en hæsblæsende fart, det var svært ikke at lade sig rive med af.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvilket det også er. Exmortus gjorde dog forsøget, og der var rigeligt med thrash og klassisk, da de spillede.
Sunless Dawn er et band i rivende udvikling, og efter sejren i Wacken Metal Battle indtog de Royal Metal Fest med selvtillid og viste, at de har noget at byde på.
Fleshgod Apocalypse var hovednavn fredag aften på Royal Metal Fest og skuffede ikke deres trofaste fans. For udenforstående kunne det godt blive lidt for meget.
Solbruds koncert på Royal Metal Fest 2017 var en stiløvelse i deres drømmende black metal, der passede godt til rammerne på Voxhall.
Obituary beviser med deres nye plade, at de ikke kun lever af deres plader fra halvfemserne. De har stadig lidt i tanken og holder sig til det, de kan.
Immolation udgiver deres 10. studieplade 'Atonement' og beviser med en sprød skive endnu engang, at de er i en liga for sig inden for dødsmetal.
Devin Townsend var lidt bange for aarhusianerne og lidt syg, og teknikken drillede også. Men det blev alligevel en forrygende aften med canadieren på Voxhall.
VinterMetal 2017 blev en selskabelig affære, hvor alle fire bands leverede brændstof til en koncertaften, der fortsatte ud på de sene nattetimer.
Med 'Machine Messiah' er Sepultura i den grad tilbage. De har gjort det umulige og lavet en plade, der kan tåle at blive vejet op mod deres egne klassikere.
Med 'The Duke' udsender Lamb of God en ep med et par nye skæringer, der udkommer som en hyldest til en afdød fan og for at samle penge ind til forskning.
Med 'Back to the Front' fortæller Metallica om pladen, turnéen med Ozzy, hvorfor den var altafgørende, Cliff Burtons død og tiden efter. Det er fantastisk gennemarbejdet.
Med 'Aftermath' tager Aphyxion skridtet fra juniorer til de voksnes rækker, hvor de beviser deres værd som sangskrivere inden for den melodiske dødsmetal.
Metallica er blevet magelige og mangler selvkritik på 'Hardwired...To Self-Destruct', der har sine momenter, men som udvandes af for meget fyld.
Det var en tung pakke, der ramte Aarhus en lørdag aften. Obituary var hovednavnet og de skuffede ikke, men Exodus med Steve Souza i front var bare bedst.
Darkthrone går tilbage i tiden med 'Arctic Thunder' og letter på hatten til deres inspirationskilder mens de igen leverer en plade med rendyrket black metal.
Med to nye numre og 11 livenumre holder Obituary gryden i kog forud for det album, der efter planen skulle ramme os næste år. Denne udgivelse er dog lidt tynd.
Huldre har sendt et gennemarbejdet og seriøst album på gaden med 'Tusmørke', der elegant væver folkemusik og heavy metal sammen.
Med 'Tied Down' debuterer Forever Still. Der er både nye numre og noget fra deres singler, og det er tydeligt, at her er der noget at komme efter.
Volbeat var ikke skarpe i deres første koncert på efterårets turné, da de i et udsolgt Boxen i Herning ikke formåede at levere på vanligt høje niveau.
Alter Bridge har med 'The Last Hero' begået en god rockplade. Den alle de elementer, der skal til, for at den slår igennem i USA. Faktisk er det for meget af det gode.
Ghost har med 'Popestar' udgivet en single, der midlertidigt tilfredsstiller de sultne fans, men som ikke bringer noget som helst nyt til torvs.
Lordi er måske kommet videre fra Melodi Grand Prix, men med 'Monstereophonic (Theaterror vs. Demonarchy)' står de i kunstnerisk stampe.