Henholdsvis nybegynder-tendenser og en malplaceret forsanger gjorde Feathers & Doom og Solstice til blodfattige affærer, mens Saturnus måtte redde Nocturnefests ære hjem med små overraskelser i ærmet.
Med den originale forsanger Johan Langqvist tilbage i folden var der grund til at drømme om, at der gemte sig en ny 'Epicus Doomicus Metallicus' bag Candlemass' doom-dør. Vi blev dog meget klogere.
Norske Faustcovens gurglende black og doom metal har grandeur som en forfalden borgruin. Resultatet? Stort set alt, hvad der er fedt ved metal.
Selvom der var tale om Saturnus' første koncert i år, gik deres himmelsk depressive doom lige i hjertekulen, forudsigelig sætliste eller ej.
The Skull har udgivet album nummer to. Det i den grad godtaget, selvom det ikke får dommedagsklokkerne helt op at ringe.
Alt er, som det plejer i Conan-land. Lyden er massiv og monumental, og sangskrivningen halter, men man glemmer det, når bandet for alvor gungrer. Alligevel er tomgangen åbenlys.
’The Doom Doc’ er et passionsprojekt, der med fokus på DIY-scenen i Sheffield gerne vil fortælle om doom som genre og scene, men sløsethed og dårlig formidling gør hverken indforståede eller udenforstående klogere.
Stephen O’Malley leverede en unik og særpræget solooptræden, der i sin enkelhed udfordrede publikum både fysisk og mentalt.
Paradise Lost lod sig ofre for rummeligheden i en times blandede bolsjer fra de sidste 23 år og nåede, på trods af tusmørket og den åbne stjernehimmel, aldrig over det middelmådige.
Efter at have været døden nær vender Mike Scheidt og Yob tilbage med ’Our Raw Heart’; et doomalbum mærket af store følelser og eksistentiel refleksion. Det er mestendels interessant.
Der var dømt tung fredag i Lille Vega, hvor amerikanske Pallbearer aflagde visit uden at efterlade et aftryk af større betydning.
Pagan Altar viste uventet stort format på årets Metal Magic Festival.
Altar of Oblivion beviste på Metal Magic Festival 2018, at der er liv i den danske doom metal-scene.
Fortræffelighederne i Khemmis' tredje album kommer snigende, og pladen vokser sig fra pæn, men også anonym, til ganske fortryllende doom.
Roskilde-aktuelle Boris havde Stephen O'Malley fra Sunn O))) med, da de på Roadburn spillede hele debutalbummet 'Absolutego'. Det resulterede i en kanonkoncert med vanvidsfølelser og renselse gennem soniske skærsilde.
Der blev stonet og skraldet igennem, da et blandet potpourri af Danmarks doomscene slog pjalterne sammen til en solid ration sol og fuzz inden Weedeater på Stengade senere på aftenen.
Det er grum og ulden doom, man får hos amerikanske Ilsa, men på Relapse-debuten 'Corpse Fortress' er det ikke så meget i de enkelte numre, som det er i den samlede helhed, at bandet viser deres styrke.
Man skal helt tilbage til 2015, før der sidst var nyt at spore på pladefronten for både Windhand og Satan’s Satyrs. Dette råder de bod på med en udmærket split-udgivelse, hvor ene side tager sig bedre ud end den anden.
De tidligere vindere af Wacken Metal Battle Færøerne beviste trods deres småfejl, hvor imponerende de nordlige øers voksende metalscene kan være.
To Göteborg-bands havde torsdag aften fundet vej til Loppen for at dyste i riffmageriets disciplin. Monolord vandt, men ikke stort.