I længsel efter at opleve en klubkoncert med Electric Wizard tog vi i sidste uge til Berlin. Her understregede Jus Oborn og co., at de er doom-bandet, der i dag sætter standarden for genren. NWOBHM-legendariske Angel Witch varmede op.
Doom-kometerne Pallbearer tager et gevaldigt spring nedad med deres tredje og alt for lange album.
På deres debutplade gør Bathsheba næsten doom metal interessant igen. ’Servus’ er ikke nogen stor plade, men en række alternative genre-påfund gør den mere end lytteværdig.
Sidste år udgav Roadburn-aktuelle Wolvennest en tung wah-wah psykedelisk debutplade, som vi endelig har fået lyttet til. Den er solidt eksekveret, men også alt for genkendelig.
Det var A Sun Traverse, der holdt releasefest og skulle fejres fredag på BETA, men det var Altar of Oblivion, der gav aftenens bedste koncert.
Fem ud af seks medlemmer er tidligere Saturnus-medlemmer, men selvom A Sun Traverse absolut vil appellere til Saturnus' fans, så trækker ep'en både i en mere rå retning og har en mere atmosfærisk kulisse.
Inter Arma brygger videre på samme kemiske formel som på deres sidste fuldlængde. Omfanget i tid og skala er større, men nuancerne forbliver de samme. Næsten.
Finlands efter sigende ældste doom-band leverer herligt afvekslende old-school doom med tryk på vokalen.
Amerikanske Khemmis holder de klassiske heavy metal-dyder i hævd på deres andet album ’Hunted’, der byder på tung og melodisk doom med masser af duellerende guitarer.
Doom metallen er stadig i god form hos danske Altar of Oblivion, der på deres nye ep-udgivelse bringer både perfektion og en enkelt skuffelse. Som varsel for fremtiden er udgivelsen overordnet lovende.
Malmös ceremonimestre får næppe lige så mange haters, som de havde i midten af nullerne, men det er desværre, fordi de er mindre påfaldende nu.
Death Rides a Horse er stadig en af den danske undergrunds bedst bevarede hemmeligheder. Ny singleforsmag på kommende album antyder, at denne status måske er ved at ændre sig.
Et af de stærkere kort fra doom-metallens post-post-æra udgav over sommeren deres tredje fuldlængde. Den nejer og swinger vi gerne tungt til.
De svenske doomhelte i Candlemass har fortrudt den lovede tilbagetrækning fra studieindspilninger og er på banen igen med en ny frontmand på en udmærket ep, der udgives som hyldest til bandets debut, der i år runder 30 år
Kristi Himmelfartsferien startede godt og tungt med tyske Mantar på Beta torsdag aften. Med sig havde de de lokale nykomlinge i Dreich.
Det er melodisk og smukt, men samtidig tungt og mørkt, og over et velkomponeret og -produceret album viser October Tide, at bandet ikke blot skal huskes for udgivelserne med Jonas Renkse ombord.
Bobby Liebling og Victor Griffin var i hopla. Pentagram leverede en tonstung, legende, indlevende, arrig og følt koncert. Man var hele følelsesregistret igennem, præcis som Pentagram kan være, når de er bedst. Denne anmelder har aldrig oplevet dem bedre.
Der var pakket på Roadburns nyeste spillested Extase, da Atomikylä sugede publikum ind i en mørk og dyb trance. I livesammenhæng er det ganske enkelt umuligt ikke at blive revet med af det finske yngel. Det er fugtigt, sumpet og mørkt – præcist som ... Finland.
Lee Dorrian var velvalgt vært for årets kuraterede program på Roadburn og havde i den lejlighed fundet plads på plakaten til også sit eget band With The Dead. Årets Copenhell-publikum har noget at se frem til.
De amerikanske black/sludge-doomere Graves at Sea mislykkedes med det store angreb på deres let oppustelige debutalbum.