På deres sjette studiealbum går Endless Boogie bevidst efter at sidde fast i den samme rille. Det er dog især, når de nytænker deres særegne slackerskabelon, at de for alvor er bad ass.
Det er en hensygnende rockgud, vi møder på Danzigs første rigtige plade i syv år. Og det er forbistret skuffende, at det skulle komme så vidt.
Nordmændene vandt stort over svenskerne. Kvelertak triumferede i Valby Hallens ellers ærgerlige rammer, mens hovednavnet Ghost leverede en på mange måder forældet optræden.
Det er ikke nogen hemmelighed, at King Dude er svært glad for whisky. Det har ikke altid en god effekt på hans shows, men tilfældet var denne aften det stik modsatte.
Finske Peter Hayden har skiftet navn til PH. Navneforandring eller ej: Det Roskilde-aktuelle band spiller stadig sammensat space/post-rock med en naturlig musikalsk snilde.
Selvom de kun har eksisteret i to år, har Counterfeit gennem deres singler og energiske liveshows bevist, at de er de næste store britiske punkrockikoner. Desværre er det ikke gået op for det danske publikum.
Swans er på en foreløbig farvel-tour. Det bragte dem lørdag aften forbi hovedstaden, hvor Michael Gira og co. satte et tungt og pragtfuldt punktum for årets hidtil smukkeste dag.
Mike Tramp er efterhånden blevet helt transformeret til P5- og 'Hithouse'-materiale. Det er i den grad forkert og spild af potentiale.
I et bestandigt farvand af nye bands, der vælger at spille retrorock, skiller Spidergawd sig ud. Det norske firkløver sætter muskler over nostalgi og har igen succes med det.
Med det nye livealbum fra pomp rock-veteranerne Asia er der sagt et værdigt farvel til bandstifter, sanger og bassist John Wetton, der døde 31. januar.
Når kendte musikere går sammen på tværs af gamle bands, bliver det sjældent særligt spændende. Det laver Gone Is Gone om på med 'Echolocation'.
Lecherous Gaze leverer ni solide skæringer på deres tredje album. Stilen er forløsende og ligetil, men ikke uden udvikling. Skråt multivitaminerne, 'One Fifteen' er en bedre kur mod dit grå vintersind.
Devilutions udsendte fik sin Royal Arena-debut til rockbraget med D-A-D og Dizzy Mizz Lizzy. Og det kan vist roligt siges, at både bands og spillested gjorde stærkt indtryk.
Page Hamilton var særdeles oplagt til fræs og smadre og styrede sikkert sit hjertebarn Helmet i havn, da de trampede og bankede alle i Vega tilbage til 1992.
Efter at have overvundet kampen mod sig selv bryder Kellermensch ud af deres skjul i overvældende stil med den smukke, mørke og højtidelige 'Goliath'.
Med ’11 Short Stories of Pain & Glory’ viser Dropkick Murphys, at bandets force i højere grad er på scenen end i studiet.
Japanske Boris eksekverede onsdag aften pladen 'Pink' i sin fulde længde. Det var kort og kontant.
Der var momenter af guitardrevet stormagt, da Dinosaur Jr. onsdag aften i sidste uge gav koncert for et velbesøgt Amager Bio. En overordnet stemning af umotiveret nedtrykthed lagde dog en kedelig dæmper på det hele.
Ugly Kid Joe vil stadig gerne være unge, kække og sjove, men det tog lidt tid, før koncerten nåede dertil, at forsøget på at være det virkede andet end påtaget. Men så var det til gengæld også godt og med stor vokal fra frontmand Whitfield Crane.
‘Revolution Radio’ indeholder alt det, man normalt kan forvente af Green Day. Masser af radiovenlig rock, punkrock og poppunk krydret med en masse politiske budskaber. Desværre formår trioen ikke at lyde som meget andet end en kopi af sig selv.