Copenhell præsenterede sig som "Two days of metal" men de første par navne var nu mere rock. Psyke Project fandt dog den nedstemte metalguitar frem.
Death Angels ikke videre revolutionerende thrash fungerede, som den skulle på en eftermiddag på Sweden Rock.
Da Kyuss-frontmand John Garcia onsdag aften satte trykblusset igang på Loppen, skulle der egentlig ikke så meget til for alligevel at imponere.
Copenhagen Live var alt i alt en vellykket solbeskinnet endagsfestival med gamle rock- og metalnavne og kun én enkelt tørkesky på himlen.
Højt teknisk niveau og god musik med få fodfejl. Nevermore leverer varen, men ikke så vulkaner går i udbrud.
Via en kontrakt på Roadrunner Records skal Grand Magus nu forsøge at få sin doomede powermetal ud til lidt flere mennesker, og opskriften ser ud til at være ganske brugbar til formålet.
AC/DC leverer varen som altid. Stort og flot, men forudsigeligt og efterhånden også en smule bedaget.
Genforenet med Jørn Lande når Masterplan desværre langt fra højderne fra bandets første to udgivelser.
Vi bringer her en reportage fra den årlige rockfest fra Trondheim Torg, hvor Mayhem gav koncert få hundrede meter fra en vis Nidarosdomkirke.
Bleeding Through spiller hæderligt, men ikke særligt fængende.
Eciton har i processen mod plade nummer to oplevet tragisk modgang, men er stærkt tilbage med en glimrende omgang af den brutale dødsmetal.
Anmeldernes hade-objekt og yndlingståberne for folk med intakt pubertær humor var i byen: Red Warszawa.
Hygsomt og harmløst gensyn med de Los Angeles’ punkveteraner Angry Samoans, der tromlede igennem 30-40 sange på 50 minutter.
Mens bassist Chi Cheng fortsat ligger i koma, forlænger Copenhell-aktuelle Deftones karrieren med et forsigtigt men kompetent udspil, der lidt for ofte giver indtrykket af ét skridt frem og to tilbage.
Pligten kaldte for H2O, da det stod klart, at en aften på Loppen ikke bød på et særlig tændt publikum.
Priestess tilsidesætter sig selv for meget på album nummer to, som dog stadigvæk byder på retroherligheder.
By The Patient luftede nyt materiale, da de delte The Rocks scene med Kolera og Inbreeding Rednecks på den store fest- og drukaften før St. Bededag.
Der er absolut ikke sket nogen udvikling hos de italienske powermetalmestre, og det er både uforståeligt og en skam.
Der er gået ni år, siden der var nyskrevet materiale fra stener-rockerne i Karma to Burn, men nu har din pladepusher igen nyt fra det fortrinsvis instrumentale band.
Forsimplet prog rock eller excentrisk pop rock med et snert af emo? Neo prog? Who cares! Coheed and Cambria imponerer endnu en gang med fuldfede melodier og gode kunstner på instrumenterne.