Festen var sikker på Helviti med dansabel keltisk punk fra Dropkick Murphys, der leverede et godkendt show. Men det formåede ikke at imponere helt derud, hvor man overvældes.

Defecto havde sat sig for, at Copenhell skulle åbnes med manér. Med en teknisk velspillet koncert i højt humør bestod bandet sikkert manddomsprøven og viste, at der nu er helt styr på det med liveshows.

De svenske doomhelte i Candlemass har fortrudt den lovede tilbagetrækning fra studieindspilninger og er på banen igen med en ny frontmand på en udmærket ep, der udgives som hyldest til bandets debut, der i år runder 30 år

Svenske Inferiors andet album er solid og stærk thrash metal, der bliver lidt mere interessant, når bandet forlader den primære genre og cutter musikken op med lækre pift af dødsmetal og hints af noget mere sort.

Tyske Thränenkind spiller på følelserne i musikken. Når de er bedst, rammer bandet en perfekt depressiv stil med deres post-metalliske metal med sorte tendenser. Men der er også tidspunkter, hvor man nærmest lulles i søvn i en strøm af midttempo og gentagelser af idéer

Græske Kawir gentager sine idéer i en sådan grad, at det bliver trættende. 'Father Sun Mother Moon' er en plade, der simpelthen ikke er god nok til at tåle at minde så meget om noget, Rotting Christ kunne have lavet – på en dårlig dag.

Metal Battle-karavanen nåede torsdag til Stengade på tourens tredje af fem indledende runder. Det blev en varieret og lang aften, før vinderen af runden endelig kunne udnævnes lidt før halv to natten til fredag.

Det er melodisk og smukt, men samtidig tungt og mørkt, og over et velkomponeret og -produceret album viser October Tide, at bandet ikke blot skal huskes for udgivelserne med Jonas Renkse ombord.

Rotten Sound leverede en jordnær koncert på Beta, hvor solid trademark-lyd og et fint udvalg af sange sikrede oplevelsen og en munter aften, uagtet at spillestedet end ikke var halvt fyldt op.

Fodfæstet er i grind metal, men der pisses vidt og bredt her fra, så andre genrer også smadres på det nye udspil fra københavnske Piss Vortex, der når mere end de fleste andre bands på deres nye godt 10 minutter lange ep.

Retroen rocker frisk på et rockopus med store refræner og stærke riff fra Michael Amotts hjertebarn Spiritual Beggars.

Oldschool dødsmetallen har måtte vige for en mere melodisk og uhyre stemningsfuld metal med både onde growls, groove og syrede guitareffekter hos Convulse, der i den grad overrasker på deres fjerde album.

Det andet album fra Entombed A.D. er et stærkt no filler-album, hvor der er åbnet op for en kollektiv præstation, der emmer af spilleglæde.

Tyske Ketzer har med 'Starless' begået et album med simple, effektive riffs i et glimrende retro-orgie af heavy, død og black, men desværre minder det en hel del om et vist Copenhell-aktuelt svensk band.

Københavnske Slægt er gået en mere melodisk vej, og den tidligere rå og nærmest punkede black metal er nu blevet behageligt inficeret med klassiske heavy metal-dyder og fine guitarharmoni-angreb.

Det nye album fra svenske The Moth Gatherer rummer alt fra et nær perfekt nummer over mellemvare til det decideret kedelige.

Der var mest gang i pitten til Vital Remains, men det var Belphegors seje, solide og professionelle fremfærd, der alligevel tog flest kegler i Pumpehuset lørdag aften.

Bersærk mener, at verden var et bedre sted i fordums tid, og det budskab er pakket ind i en solid og stærk omgang stoner rock med god plads til melodien fra den karismatiske sanger, der gør de danske ord yderst sangbare.

Norske Shining tæver stadig saxofonen fra tid til anden, men overordnet er det nye album album fyldt med så mange hooks, at den hamrer det lettere tilgængelige udtryk fra 'One One One' et skridt videre. Et mainstream-gennembrud burde være i sigte.

Spanske Avulsed holder stadig deres dødsmetal brutal, men denne gang er der mindre splat og gore i lyd såvel som tekstunivers. Der anes i stedet en svensk inspiration i musikken, der nu er mørkere og med større tyngde.