Faith No More forførte Fyn med en syret sætliste og en forrygende koncert, der var den amerikanske gruppes store fortid værdig.
Menneskefjendsk hardcore? Tjek. Black metal-special? Tjek. Gotisk folk? Tjek. MASSER af sydstatsgroove? Dobbelttjek. Lørdagen på Roskilde byder på et overflødighedshorn af genrer og relativt nye bands.
Roskildes fredagsprogram byder i vanlig eklektisk stil på alt fra de tyske avantgardeveteraner Einstürzende Neubauten over progget instrumentalsmadder ved Fossils, progget black fra Enslaved og en fusion af hard rock og afrobeat i form af Goat til heftig moshpitaktivitet med Lamb of God. Og så det løse oveni!
Devilution guider til torsdagen. Der er ikke meget kvantitet, men der er til gengæld et par hovednavne for den kvalitetsbedste metal- og rockfan: På programmet er der intens hardcore, progressiv rock og metal og et af de senere års mest omtalte doom metal-bands.
Der er ikke så mange Devilution-relevante bands på Roskildes åbningsdag, men der bliver alligevel mulighed for at få stillet rocksulten med både punk- og syrerockeksplosioner.
Warm Up-dagene på årets Roskilde Festival har masser af det gode og det tunge på programmet. Læs her om alle de danske og islandske kometer, der pryder opvarmningen. Genreudvalget spænder fra den fede 70'er-rock til den arrig, arty grindcore.
Copenhell er blevet vores nationalarena for heavy metal. Fra de små oplevelser til de store ikoner. De sidste var ikke på programmet i år. Desværre. Det kunne både ses og mærkes til koncerter med alt for få mennesker fredag og lørdag foran hovedscenen.
De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.
Efter to årtier var Body Count tilbage i Danmark. Koncerten var ingen åbenbaring, men Ice-T og slænget sørgede alligevel for et af de shows, der vil stå fast i Copenhells kollektive hukommelse.
Metallens transkønnede heltinde strålede af sejr over sindets dæmoner. Mina Caputo og Life of Agony spillede med sublimt overskud det meste af deres suveræne debutplade 'River Runs Red', men vokalen var gennemgående for lav.
12. juni 1995 udkom ’Draconian Times’, der er et overflødighedshorn af majestætiske riffs. Pladen solgte 1.5 millioner eksemplarer og gjorde ved udgivelsen Paradise Lost til et af metalscenens største navne.
Judas Priest lukkede hovedscenen med årets koncert. Få timer før leverede Extreme årets bedste overraskelse. Kiss-legenden Ace Frehley var nærmest flyvende, mens Five Finger Death Punch igen var en ligegyldighed. The Darkness viste også fin fordrukken form før Copenhell!
Fredagen bød på en historisk ringe koncert fra headlinerne Mötley Crüe. Backyard Babies gjorde forrygende comeback. Opeth faldt til jorden, mens midnatsmesser med Marduk og Meshuggah blæste festivalen godt igennem.
Slash var kedsommelig. Def Leppard tog rutinen. Airbourne var som altid flyvende. Nick Holmes står ikke distancen i Bloodbath live. Men Copenhell kan godt glæde sig! Exodus thrashede igennem, og Ghost lyste op i nattens mørke.
Sweden Rock har hvert år en af festivalsæsonens bedste programmer. 2015 var ingen undtagelse. På godt og ondt dog - Judas Priest var suveræne. Mötley Crüe perverst elendigt.
Lørdag bliver den dag, hvor fællessangen kommer til at gjalde ud over Refshaleøen. Indimellem i falset. Vi guider til festivalens sidste dag, hvor camp og kostumer møder den sandeste sande metal.
På Copenhells andendag mødes veteranerne og de genkomne med de nye opkomlinge og de virkelig sære. Vi guider til fredagen.
Første dag på Copenhell har noget til ethvert metalhjerte: Klassisk doom, klassisk crossover, klassisk, død, klassisk thrash – og en transkønnet og nogle fyre med masker. Devilution guider.
Festen var for kort. Men mens den stod på, var ukuelige Airbourne som altid så veloplagte, få andre bands matcher deres massive energiudladning på en scene.