Tredje gang med Lady Beast er desværre heller ikke lykkens gang for hverken bandet eller lytteren.
Havde Stone Sour skåret 20 minutter af aftenens koncert, havde det været en sand fornøjelse at opleve kvintetten tilbage på dansk jord.
En af metallens karakteristiske stemmer piskede overlegent ned over publikum, der til gengæld måtte forlade spillestedet uden turneens egentlige anledning, en ny version af albummet 'The Crimson Idol'.
Det skrøbelige fundament under debutalbummet fra Prophets of Rage er bygget på tidligere bedrifter. Bandet lever i skyggen af fortiden, og det gør ’Prophets of Rage’ intet for at ændre på.
NWOBHM-bandet Pagan Altars svanesang med episk, storladen og doomy heavy metal er som en klassiker, man har kendt altid.
Sent debutalbum fra Death Rides a Horse har i den grad været ventetiden værd.
Det var ikke hvem som helst, der gæstede BETA på Dirty Days of Summers sidste dag. Den tidligere Amebix-frontmand Rob "The Baron" Miller stod i front for supergruppen Tau Cross og cementerede, at sortsyn og pessimisme ikke behøver at være optimismens modsætning.
‘Hydrograd’ er netop det skridt mod en mere poppet og kommerciel lyd, som Jim Root blev fyret fra Stone Sour for at opponere imod.
Accept holder niveauet fra de seneste album på ’Rise of Chaos’. Men mere bliver det desværre heller ikke til.
Med ’Pillars of Fire’ vender koncertaktuelle Tau Cross med Rob Miller i front tilbage med en omgang instinktiv anarko-metal, der vækker galskaben i lytteren.
Med masser af stage presence og et nyt album i bagagen gav Death Rides a Horse en af de bedste eftermiddagskoncerter på årets Metal Magic.
Quartz slog (dårligt nok) igennem på den britiske musikscene for en menneskealder siden. Det er ikke blevet til meget succes. Men bandet kan stadig underholde et publikum.
Valget af Diamond Head til dette års MMF viste sig at være korrekt. Bandet viste fin form på festivalen.
Red Warszawa lukkede traditionen tro Copenhell på den allermest tumpede, bøvede og underholdende måde med afslutningskoncerten på Hades. Men selv træfsikre hits og små overraskelser kan ikke dække over både bandets midtvejskrise og festivalens identitetskrise.
Risings musik lød fantastisk på Hades-scenen, men kontakten til publikum måtte godt have været større for virkelig at være festskabende. Musikalsk fik man dog høj klasse.
Man fik en god og blid start på dagen med engelske The Raven Age. Men sangeren måtte godt skruen bissen på og få lidt nerve ind i stemmen.
And Saxon played on, og NWOBHM’erne beviste, at de gør sig bedst på større festivalscener.
Der blev knyttet næver og råbt protester og paroler, da Prophets of Rage indtog Helviti-scenen tidligt torsdag aften. Men revolutionen udeblev.
Final Void er fra Finland, og det kan høres, for det lyder henad Sentenced med inspiration fra Amorphis. Desværre mangler forsangeren lige det sidste. Og det første.
En sjælden gang opstår der magiske koncertøjeblikke på festivaler. På årets Sweden Rock var Venom med Cronos i front en af dem.
