Kold novembersløvhed og efterårsdepression fik fingeren, da High on Fire søndag aften rykkede Lille Vega rundt i ottetal.
Alt efter hvilket mindset man formår, kan det være en udmarvende prøvelse eller en sand latterfest at bevidne Danzigs seneste cover-album; et sjusket og tragikomisk værk fra en af fordums tids større metal- og punkhelte.
RAM rammer forbi i forsøget på at skrive heavy metal. De ender med en lidt forloren udgave af originalerne.
Chastain er tilbage i næsten original opsætning med et album, der ”bare” ER heavy metal i sin mest uforfinede og uforfalskede form.
Efter 20 års eksistens gav Wolf deres debutkoncert i Danmark, der endte med at være en bedte oplevelse end hovednavnet Enforcer, der tabte pusten undervejs.
Valient Thorr mødte veloplagte op på et halvtomt Loppen og leverede et show med høj intensitet og masser af spilleglæde.
Der var ikke mødt mange publikummer op for at byde dem velkommen til deres første koncertbesøg i Danmark, men det var Christian Mistress selvfølgelig store nok til at skide på.
Med 'Prime' begår nordjyderne ikke kun fuldbyrdet hybris, men også musikalsk selvmord. På bandets tredje udspil findes der ikke mere originalitet, end der findes hund i hundekiks.
Venom Inc. med to tredjedele af det originale Venom-line-up leverede en absolut godkendt koncert mandag på Loppen. Men det var for sjældent, de rev hovedet af en.
Efter flere år med et halvt ben i graven var det et genopstået W.A.S.P., der var tilbage på fuld styrke i Malmø. En for kort sætliste gjorde dog, at koncerten ikke blev decideret guddommelig.
De gamle guitarronkedorer Hank Shermann og Michael Denner er sammen igen i det nye band Denner/Shermann. Det er der kommet en god lille ep ud af.
Triptykon sked på både den dårlige lyd og det usle fremmøde og leverede under svære betingelser en mindre kraftpræstation udi drønsolid metal.
Fredag aften i Hamburg kom Mantars sædvanlige pulserende vrede til kort. Lortelyden vandt over den ellers hyperenergiske duo.
Pyogenesis overrasker ikke bare ved at have et nyt album ude efter 13 år, men også ved at det omfavner bandets hårdere fortid på en måde, hvor bandets ret unikke lydbillede bevares i en meget forstærket form.
Five Finger Death Punch er ærkeamerikansk metal, der trækker rigelige veksler på Slipknot og Coal Chamber. Det er kedeligt, men det virker åbenbart.
...af uforløst potentiale præger Disturbeds indtil fornylig hemmeligholdte udgivelse ‘Immortalized’, der egentlig starter udmærket, men vander godt og grundigt ud, som albummet skrider frem.
Devilution er ikke vant til at anmelde stand-up-comedy, men når nu man blev lovet en tur ned igennem metallens historie med det vaskeægte metalhead Andrew O'Neill, så skulle det da tjekkes ud.
For anmelder Anders Molin gør det ondt at skulle skrive om Iron Maidens sekstende album, som han ulykkeligvis ikke kan forlige sig med.
The Sword trak fulde huse til genkomsten på Lille Vega, men riff-festen kom aldrig på kogepunktet.
The Sword har skruet ned for den tunge lyd på deres femte plade, der byder på et miskmask af 15 numre, hvor kun enkelte rykker godt igennem.