Årets Roskilde Festival åbnede med en ærgerlig fejlplacering af ellers herlige Keith Morris og Off!, hvis punklyd slet ikke passede ind på den alt for store Avalon-scene.

Rival Sons gjorde, hvad de kunne, for at sparke døren ind på Tinderbox, men deres klassiske rock nåede aldrig ind under huden hos publikum.

Piss Vortex gav Rising-scenen årets indtil videre største lag tæsk med et sæt, som resulterede i klippede armbånd til flere publikummer.

Som under et psykedelisk ritual leverede Spids Nøgenhat i teltet en musikalsk renselse af fremragende format, der ikke kunne have været en smukkere afslutning på den første udgave af Tinderbox.

Tinderbox' rammer og publikum passede ikke rigtig til Jesse "The Devil" Hughes og hans sexede rockband. Samtidig havde de for lidt tid, og lyden var for dårlig.

Kun 60 minutter til rådighed og en slidt stemme hos frontmanden gjorde ikke D-A-D på Tinderbox til den største oplevelse. Men selv på en halvskidt dag havde danskerne pondus i klassikerne. 

Trods åbenlyst talent og en rockscene, der hylder dem, nåede Black Book Lodge ikke helt så langt ud over scenekanten som forventet.  

Faith No More forførte Fyn med en syret sætliste og en forrygende koncert, der var den amerikanske gruppes store fortid værdig.

De islandske stonerrockere i The Vintage Caravan skød med overbevisende kunnen og stor spilleglæde af Roskilde Festival 2015 – og Devilutions dækning af festivalen – i gang med manér.

Sløvt growleri og dårlig lyd spændte ben for dødsmetallerne i Bloodbath, som aldrig blev hverken rigtig grumme eller synderligt medrivende.

Huldre hev den hjem på scenenærvær, deres arrangementer og at være tro mod udgangspunktet.

De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten. 

Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.

At the Gates kom for sent til deres egen fest og nåede ikke igennem porten til dødsthrash-riget, selvom en energisk Tomas Lindberg gjorde sit til for at holde både band og publikum i sving.

Night Fever hev den hjem på musikalitet, selvom scenen og pladsen var lige ved at blive for stor for dem.

SEA var skam imponerende og fik vist, hvorfor de er blevet hyldet så meget på det sidste, da de fredag indtog Pandæmonium. Men musikkens mange stille passager virkede let søvndyssende ovenpå en hård førstedag på Copenhell.

Richmond-drengene Iron Reagan gav torsdag aften på Pandæmonium de fremmødte en syngende lussing af en lektion i knivskarp hardcore/thrash-crossover.

Det amerikanske band A Day to Remember fik æren af at åbne den store scene Helviti torsdag eftermiddag, og de unge fans fik præcis den fest, de kom efter!

Code Orange gav en statisk performance uden nogen tydelig progression trods aggressionsudladning en masse på scenen

Det klædte Ghost at være hovednavn og få spilletid i mørket efter midnat.