‘Blackhearts’ vil gerne vise, hvor langt nogle mennesker er villige til at gå for black metal. Det store problem med dokumentarfilmen er, at den glemmer det udgangspunkt og misser nogle vigtige spørgsmål.
Tyske Thränenkind spiller på følelserne i musikken. Når de er bedst, rammer bandet en perfekt depressiv stil med deres post-metalliske metal med sorte tendenser. Men der er også tidspunkter, hvor man nærmest lulles i søvn i en strøm af midttempo og gentagelser af idéer
Græske Kawir gentager sine idéer i en sådan grad, at det bliver trættende. 'Father Sun Mother Moon' er en plade, der simpelthen ikke er god nok til at tåle at minde så meget om noget, Rotting Christ kunne have lavet – på en dårlig dag.
Projektbandet Procession of Headless Angels debuterer med en mere end almindeligt vellykket single med to melankolske black metal-sange.
Med 'All Empires Fall' viser Tombs, at de stadig er med os. Denne ep fungerer som en god appetitvækker for de fans, der glæder sig til næste plade.
Marduk leverede endnu en formfuldent koncert på Royal Metal Fest 2016, hvor de satte en tyk streg under, hvor gode de i virkeligheden er live.
Amerikanske Deafheaven er et af de absolut bedste og stærkeste livebands, den brede metalscene har at byde på. Punktum. Det fik dog Myrkur til at virke endnu mere grøn, end hun egentlig er.
Østrigske Manège Noirs debutudspil er fyldt med samfundskritik og menneskehad, og serveres med en velgennemført visuel og sproglig æstetik.
‘Rituals’ opsummeres bedst som en øvelse udi kompositionel leg med dyster groove og storladen chant med få musikalske afstikkere.
En fandenivoldsk duo og svenske legender åbnede fredagens brag med stil. Desværre stod ikoniske Abbath ikke helt distancen på egne ben, men Behemoth skuffede ikke med verdenspremieren på 'The Satanist' fremført i sin helhed.
Regarde Les Hommes Tomber har indkapslet følelsen af indestængt vrede og udefinerbar længsel. Med det gennemgående høje niveau er black metal-albummet 'Exile' et lytteværdigt album, der er værd at erhverve sig i en fart.
Der skal ikke mere end én gennemlytning til, før melodierne sætter sig fast. Abbath indeholder ingen overraskelser, men musikken er fængende som bare fanden og leveres med en overbevisende energi.
Københavnske Slægt er gået en mere melodisk vej, og den tidligere rå og nærmest punkede black metal er nu blevet behageligt inficeret med klassiske heavy metal-dyder og fine guitarharmoni-angreb.
Misþyrmings debut er en rasende intenst black metal-udgivelse, der hiver lytteren ned i en kværnende malstrøm. Det er ikke for sarte øren. Og det er en af de plader, der bærer genren fremad.
Mgła har med ’Exercises in Futility’ lavet en dyster black metal-plade med overflod af stærke riff og harmonier og en stemning, der burde give dem deres gennembrud.
Det er 35 år siden Venom var pionerer med black metal. Men det var ikke til at mærke på Cronos, der var i fremragende form, da han i spiden for sit legendariske band lukkede Black Christmas Festival på den sejest mulige måde.
Marduk hyldede fortiden og spillede kun numre fra mellem 1990 og 2003. Samt en unik opførelse af 'Fuck Me Jesus'-demoen fremført af de originale medlemmer. Et stort øjeblik, men samtidig understregede det, hvor suverænt meget bedre deres nuværende besætning faktisk er.
Mayhems fremførelse af hele mesterværket 'De Mysteriis Dom Sathanas' på den svenske Black Christmas Festival var på papiret en særlig begivenhed. I aftes gjorde de begivenheden ikke bare særlig, men historisk, efter en noget nær overmenneskelig koncert.
Whiskey Ritual fik primært Devilutions opmærksomhed på grund af navnet, men det fortryder redaktionen ikke, og italienerne var da også en vigtig del af årets julefrokost.
Al-Namrood har kastet al musikalsk saft og kraft bort på en tør og billig ekskursion gennem den arabiske ørken.
