Aetherian spiller nordisk dødsmetal, trods en herkomst fra under sydens sol. Det er godt, men måske ikke godt nok, for der mangler det element, der skal få bandet til at stå ud i mængden.
Septicflesh udgiver igen atmosfærisk og ambitiøst storhedsvanvid på deres tiende album, 'Codex Omega'. Det cementerer bandets pompøse stil og deres krav på anerkendelse inden for genren.
Arch Enemy får slet ikke udnyttet guitarist Jeff Loomis' kvaliteter og har i stedet lavet en kedelig plade, hvor Michael Amott kører den alt for meget på rutinen.
Med sidste års gennembrud 'Winter's Gate' i ærmet var Insomnium længe ventet, og pladsen foran scenen var proppet. Men bandet dykkede længere tilbage i historien med stor succes.
Martin Haumann er normalt kendt for at spille trommer i Essence og Myrkur, men han sysler også med dødsbandet Mother of All, hvor han næsten gør det hele selv.
Når svenskerne er på toppen, er de stort set urørlige. Og således åbnede hovedscenens porte sig majestætisk med et misundelsesværdigt niveau af dødstons i pitten
Som Copenhells uigenkaldeligt sidste band i 2017 bød The Black Dahlia Murder på effektiv, men også aldeles upersonlig publikumsbetjening.
Vikingerne fra King of Asgard leverer en god præstation uden overraskelser på albummet ':taudr:'.
Fredag aften bød Amager på masser af tråd. Fra de nye helte, den garvede elite og Contrition, der spillede deres sidste koncert.
Der er skruet op for melodierne og ned for metallen på amerikanske Black Anvils seneste album, ’As Was’.
Der var skruet op for alle tænkelige metal-klichéer, da Amon Amarth søndag aften inviterede til fest i et udsolgt Store Vega. De havde allieret sig med landsmændene i Grand Magus og polske Behemoth.
Med 'Aftermath' tager Aphyxion skridtet fra juniorer til de voksnes rækker, hvor de beviser deres værd som sangskrivere inden for den melodiske dødsmetal.
Dark Tranquillity har lavet et alternativt "best of"-album ved at skrive nye sange med inspiration fra bandets egne største værker og pakke det i den stærkeste produktion, bandet har haft i nyere tid.
'Jomsviking' er et skridt mod et mere nuanceret Amon Amarth.
Children of Bodom ved, hvad de vil, og det gør de sådan set upåklageligt. Men som lytter må man også acceptere deres præmis, og det er lettere sagt end gjort.
Killing Gandhi debuterer med 'Cinematic Parellels', der disker op med ganske vellydende og eksperimenterende melodisk dødsmetal fra den danske undergrund.
Der plejer at være godt gang i Children of Bodom, men finnernes sløve indsats i Amager Bio var uden tvivl den kedeligste koncert, gruppen har givet i Danmark.
Den storslåede detaljerigdom kender ingen grænser på The Vision Ablazes debut 'Youtopia'. Med gennemtænkt progressivitet folder bandet sig overlegent ud med et mangefacetteret kreativt og håndværksmæssigt overskud.
Amorphis er tilbage med et album, der er fantastisk homogent i bandets vekslen mellem det fjerlette og det mere brutale. Det kunne let have været et top-album, hvis ikke det var, fordi energien ikke træder tilstrækkeligt frem i de aggressive riff, der i stort tal findes på albummet
Soilwork har med 'The Ride Majestic' udgivet deres 10. album. Det er snarere en arbejdsfejring af jubilæet end en kreativ eksplosion.