Myrkur er kommet langt siden udgivelsen af ’M’; på sangniveau er ’Mareridt’ næsten perfekt, hvorimod den halter på et generelt albumniveau.
For anden gang i Eluveities karriere er de elektriske instrumenter parkeret sammen med bandbussen til fordel for et rent akustisk album. Det er de kommet et helt godt resultat ud af.
Ikke ét par udtrådte Vans kan nå at ramme gulvet mere end et par sekunder, når Comeback Kid viser, hvor sikkert og medrivende man kan spille mallcore.
Unseen Faith spillede deres anden release-koncert på to dage. Denne gang på Loppen, hvor hverken lyd eller publikum havde intentioner om at gøre det nemt for hovednavnet eller de to support-bands.
Michael Poulsen demonstrerede verdensklasse med besøg af verdensstjerner foran 48.000 gæster på den historiske aften i Parken. Men fraværet af de stærke, gamle sange gjorde det til en alt for lang aften med middelmådig musik.
På årets Baltic Open Air i Sydslesvig blev det åbenbaret, at folke(lig) metal gør sig bemærkelsesværdigt godt syd for grænsen.
Prog rockens kronprins Steven Wilson træder på sit femte soloalbum væk fra de progressive udskejelser og over mod popmusikken. Det er både velskrevet og vellykket, men albumkunstneren Wilson må se sig slået af sangskriveren, for det er i albummets enkelte numre, at det for alvor stråler.
Maria Brink og resten af det let forglemmelige ensemble i In This Moment er parat med deres 6. plade på 10 år. Trods lidt udvikling fristes man til at sige, at alt er, som det plejer, når den amerikanske kvintet udgiver musik.
De britiske undergrundssatanister Akercocke vender efter 10 års pause tilbage med 'Renaissance in Extremis'. Selvom skiven er et glædeligt gensyn, er den også præget af lidt usikkerhed.
Det er 15 år siden, Queens of the Stone Age lavede deres sidste rigtig gode plade. Det ændrer ‘Villains’ ikke noget ved, selvom den ikke er uden andre kvaliteter.
The Haunteds seneste udgivelse lægger sig i sporet af forgængeren 'Exit Wounds' – effektivt, men bagudskuende.
Kickin Valentina spiller hard rock som i slutfirserne. Bandet er måske lidt sent ude, men er ikke uden charme.
Med ‘Waver’ beviser århusianske Unseen Faith at dansk deathcore skal tages seriøst og har en plads blandt genrens helt store navne.
Mighty Blues Band viser potentiale på en god del af bandets debutalbum, ’Standing by a Mountain’. Men nogle sange burde være skåret fra.
‘Hydrograd’ er netop det skridt mod en mere poppet og kommerciel lyd, som Jim Root blev fyret fra Stone Sour for at opponere imod.
Ereb Altor er stadig bedst, når de koncentrerer sig om at hylde Bathory. På deres syvende album bevæger de sig dog væk fra de sikre vande.
Sidste år kunne Max og Iggor Cavalera fejre 20-årsjubilæum for Sepulturas banebrydende thrashalbum 'Roots', og i år var turen kommet til at overbevise masserne på Wacken Open Air om albummets stadige relevans. Noget, der delvist lykkedes.
Alice Cooper er ikke helt unger længere, men musikerne omkring ham holder niveauet oppe, og med de indlagte pauser til frontmanden slap han helskindet fra Wacken.
Megadeth gav onsdag aften en god koncert på Vega, men kunne ikke helt gentage og gengive samme niveau på Wacken fredag aften. Koncerten var dog godkendt.
Mens Batushka leverede en formidabel koncert på Copenhell, var lyden i teltet på Wacken Open Air ikke polakkerne nær så nådige. Det blev en middelmådig affære.