Et omslutteligt norsk mørke sænkede sig over Wackens W.E.T. Stage, da den blev indtaget af den nyeste udgave af kult- og klassikerbandet Mayhem. Bandet leverede en sikker og tilbageskuende præstation, der dog ikke bød på nogen overraskelser.
Accept holder niveauet fra de seneste album på ’Rise of Chaos’. Men mere bliver det desværre heller ikke til.
Viljen fejler intet hos de århusianske prog-debutanter Advocacy. Uden flere musikalske højdepunkter hviler ambitionerne dog på et lidt tyndt grundlag.
Med ’Pillars of Fire’ vender koncertaktuelle Tau Cross med Rob Miller i front tilbage med en omgang instinktiv anarko-metal, der vækker galskaben i lytteren.
Mr. Big udfordrer forgæves tyngdekraften på bandets niende album ’Defying Gravity’. Både den og Mr. Big består fortsat helt uforandret på både godt og ondt.
Municipal Waste har været nede at pante flasker fra en seksten år lang fest og forsøgt at veksle det til en ny plade.
Der er både intensitet og spændingsudladninger på Royal Thunders tredje studiealbum, men decideret bulder og torden skal man kigge længe efter.
Absu stod for at lukke hovedscenen på Metal Magics sidste dag. Det gjorde de med en hæsblæsende velspillet og lettere komisk koncert, der aldrig kom helt op at ringe.
Hypede Orm gav en koncert, der emmede af solid og professionel black metal. Gid der var lidt mere end professionalisme og det solide.
Quartz slog (dårligt nok) igennem på den britiske musikscene for en menneskealder siden. Det er ikke blevet til meget succes. Men bandet kan stadig underholde et publikum.
Store tekniske problemer ramte Cult of Luna der, hvor det gør allermest ondt. I ti minutter måtte bandet lade publikum vente, men kom stærkt igen ved at fremføre sange fra deres store mesterværk.
Det var en knap så intim affære da Lorenzo Woodrose spillede sin anden koncert på årets festival, denne gang med bandet Baby Woodrose.
De store maleriske lydbilleder kom aldrig til deres ret for finnerne, men vildskaben kompenserede for kaotisk lyd.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Full of Hell fulgte i grind-kollegaerne fra Pig Destroyers fodspor, da de gæstede Pavilion fire timer senere på dagen. Det gjorde de udmærket, men mistede intensitet i løbet af den lidt for lange koncert.
Festivalgæsterne var altødelæggende for Oathbreakers forsøg på en ellers fremragende koncert. De ville have haft gavn af et klubshow, hvor både lyd og publikum kan kontrolleres.
Lørdag nat bød Roskildes lille, eksperimenterende scene Gloria på et virvar af smertelig guitar og ubarmhjertige trommeslag, da det finske post-metalband Mr. Peter Hayden lagde vejen forbi scenen med deres landefrænder Atomikylä og Oranssi Pazuzu.
Der var variation og højspændt energi lige fra ”morgenstunden” på Gloria. Det var en både opkvikkende og spændende koncert, der startede en ellers lidt sløj fredag godt ud.
Kombinationen af Hexis og KlubRÅ var på papiret en rigtig god ide. Realiteten viste sig at en smule anderledes.
Det tog sin tid, før det rigtig lykkedes Against Me! at sætte gang i det sløve fremmøde på Arena, men da det endelig lykkedes, var det en sand fornøjelse.