De islandske techdødsudøvere i Ophidian I faceroll'er alle knapperne med et tankemylderfremkaldende resultat.
Til trods for en enkelt tåkrummende skæring der mest af alt lyder som om de triste 00'ere stadig spøger, er Sólstafirs seneste album en mesterlig opvisning i grimme følelser, følelser der måske/måske ikke vækker genklang hos sine lyttere.
Saint Vitus har originalforsanger Scott Reagers med efter 24 års fravær, og det comeback nyder alle godt af.
Nightmarer forsøger at gifte det groovy og djentede med den dissonante forgrening af dødsmetallen, men mangler noget for helt at ramme plet.
Nightbringer leverer et infernalsk lydlandskab som få.
Sólstafir forsøger at kede anmelder ihjel med nyt album.
Unødvendig gen-genudgivelse af lidt ligegyldig debut.
Koldbrann har fat i så mange rigtige ting, men alligevel fungerer det ikke som helhed.
